Oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også
Det er langt fra sjældent, at virksomheder, myndigheder eller andre betaler for at få forskning udført på danske universiteter. Samarbejdet kan have sine fordele, men flere gange er det gået galt.
oksekødsrapport information aarhus universitet

Dagbladet Information er gået forrest i den massive mediedækning af samarbejdet mellem forskere og landbrugets interesseorganisationer om rapport om klimabelastning fra oksekød. (Screenshots fra information.dk)

Landbruget har skaffet penge til Aarhus Universitet for at få lavet en rapport om, hvor meget oksekød belaster klimaet.

Rapporten har de seneste uger været under så heftig beskydning fra både medier og politikere, at Aarhus Universitet nu har trukket den tilbage, indtil udenforstående forskere har kigget den igennem.

Et tilsyneladende overrasket universitet meddeler, at det nu vil gå gennem de seneste fem års rapporter for at se, om de kan finde lignende problemer.

Det får dig måske til at tænke, at oksekødrapporten er en helt særlig historie om, hvordan forskere i ekstreme tilfælde kan blive påvirket af industrien.

Men det er langt fra tilfældet.

Masser af sponseret forskning

Mange danske forskningsprojekter har fået penge udefra. Det er langt fra altid et problem - tværtimod.

Hør om fordele og ulemper i denne podcast fra Videnskab.dk: Kan vi stole på sponseret forskning?

Når Aarhus Universitet i sit arbejde når tilbage til 2015, vil man for eksempel finde en rapport lavet i samme projekt under fuldstændigt enslydende rammer: Rapporten fra 2015 er støttet af Kvægafgiftsfonden – som skal »styrke oksekødssektoren« - og er lavet sammen med interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der varetager danske landmænds interesser.

Helt, som det er tilfældet med rapporten fra 2019.

Flere af de samme folk sidder endda i styregruppen i begge projekter – og i begge rapporter opgiver forskerne, at de står inde for konklusionerne.

Umiddelbart lader det til, at eneste forskel på de to rapporter er, at du formentlig aldrig har hørt om rapporten fra 2015, for den fik ikke særlig stor medieomtale. (Konklusionen i rapporten lød ifølge en pressemeddelelse, at ikke alle bøffer er lige dårlige for klimaet.)

Ingen overraskelse blandt danske forskere

Den nye rapport fra 2019 fik vind i sejlene, da DR skrev, at den viste, at slik, vin og kaffe var mindst lige så slemme mod klimaet som oksekød.

Den konklusion fik andre forskere op af stolen. Pludselig var der journalister, der rent faktisk læste rapportens side 3, hvor det tydeligt står, hvem der har betalt for arbejdet, og hvem der styrede projektet. Derfra rullede historien, blandt andet hos DR's Detektor.

Siden har Information via aktindsigt afdækket, at landbruget har skrevet konkrete passager, påvirket billedvalg og valgt titlen til den endelige rapport.

Påvirkning af forskning fra en betalende sponsor kommer dog langt fra bag på en række forskere, Videnskab.dk har talt med. Flere slår endda op i et stille grin, da de får spørgsmålet, om historien fra Aarhus Universitet overrasker dem.

Vi har nemlig set tilsvarende tilfælde mange gange før.

Mange tilfælde på danske universiteter

Et helt oplagt eksempel stammer også fra Aarhus Universitet.

I 1999 kom det frem, at forskere tilbageholdt forskningsresultater, der viste, at tyggegummiproducenten Dandys V6-tyggegummi ikke gav dobbelt beskyttelse mod huller i tænderne, som reklamerne ellers påstod. Forskningen var betalt af Dandy.

Siden har vi været vidne til flere tilfælde, hvor forskere lader til at have været påvirket af deres samarbejde med industrien.

Professor Arne Astrup fra Københavns Universitet har gennem tiden været kædet sammen med kontroversielle udmeldinger for både sukker- og slankemiddelindustrien.  På Videnskab.dk har vi senere ad flere omgange skrevet om lignende sager med Arne Astrup i spidsen (se 1,2,3). 

I 2017 fyldte det meget i danske medier, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug med penge fra en fond havde støttet og påvirket en rapport om landbrugets konkurrencevilkår, som blev lavet af en forsker ved CBS. Den sag kan du læse mere om i artiklen Husk nu at tjekke, hvem der har betalt forskningen!

Samme år kom det frem i Information, at Københavns Universitet havde underskrevet en aftale med Landbrug & Fødevarer om ligefrem at varetage organisationens interesser i et forskningsprojekt.

»De her sager er blevet opfattet som enkeltsager, og folk har gået i den vildfarelse, at det var sjældenheder eller undtagelser. Men der er garanteret et stort mørketal, som aldrig slår igennem i den store offentlighed, kun fordi vi ikke opdager dem,« mener Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet, som har gransket et væld af samarbejdsaftaler mellem danske universiteter og eksterne partnere.

LÆS OGSÅ: Nyt dansk kodeks: Følg disse 7 råd for god forskningskommunikation

Betalt forskning har rødder årtier tilbage

Ifølge Mikkel Willum Johansen, der forsker og underviser i videnskabsteori ved Københavns Universitet, trækker den nyeste sag fra Aarhus Universitet tråde endnu længere tilbage til tobaksindustrien i 1950’erne.

Tobaksindustrien arbejdede ud fra en filosofi om at bekæmpe videnskab med videnskab. Hvis der kørte viden eller resultater rundt, som man ikke brød sig om, støttede man ny forskning, som kunne tage debatten et nyt sted hen. Typisk ved at fokusere på noget, som ikke var centralt eller særligt relevant, men som fik folk til at diskutere noget andet.

»Vi skal skabe en komité med ’forskning’ i titlen, så offentligheden indser eksistensen af tungtvejende videnskabelige synspunkter, som viser, at der intet bevis er på, at cigaretter er årsag til lungekræft,« lød én af mange initiativer, som du kan læse meget mere om hos blandt andre Los Angeles Times.

Mikkel Willum Johansen uddyber:

»Den slags virker kun, fordi folk har et ekstremt naivt billede af, hvad videnskab er. Læser man om en videnskabelig undersøgelse, tror man, den viser sandheden. Sådan noget helt basalt som at undersøge, hvor pengene kommer fra, eller om forskning har været gennem peer review, tænker man ikke over,« siger Mikkel Willum Johansen, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet.

Heine Andersen tilføjer, at universiteter får masser af andre opgaver fra eksterne bevillingsgivere. Det gælder eksempelvis fonde, organisationer, der får penge fra fonde, og myndigheder, der tilsammen står for det meste af den eksterne finansiering, som alt i alt ifølge Heine Andersen tegner sig for omkring halvdelen af universiteternes indtægter.

LÆS OGSÅ: Danske fonde er europamestre i forskningsfinansiering

Fordele ved samarbejder

Mulige fordele ved samarbejde med firmaer omfatter:

  1. Giver flere penge til forskning
  2. Projekter bliver lavet i stedet for skrinlagt pga. økonomi
  3. Forskning bliver mere relevant for erhvervslivet
  4. Større chance for, at forskningen bliver brugt i ’det virkelige’ liv
  5. Viden bliver overført mellem erhverv og universiteter
  6. Kan give forskere indsigt i data, som normalt er hemmelige

Kilder: Mikkel Willum Johansen, KU, Kristian Hvidtfelt Nielsen, AU, John Renner Hansen, KU. Mere i denne artikel.

Alle universiteter får penge udefra

En vigtig grundpræmis for at forstå rammerne for dansk forskning i dag er, at forskere af både politikere og universiteter bliver opfordret til at sikre penge udefra, blandt andet ved at indgå samarbejde med blandt andet virksomheder.

Det er faktisk sat sådan sammen fra politisk side, at lykkes det for et universitet at trække mange penge hjem i ekstern finansiering, udløser det en bonus til universitetet via finansloven.

Målet med at hive penge ind udefra er blandt andet at påvirke forskningen i en retning, hvor den bliver mere virkelighedsnær og relevant for samfundet – så forskere »ikke bare sidder og tæller antallet af pigge på et pindsvin«, som Mikkel Willum Johansen beskriver det med et skævt smil.

I kampen om midler til at sikre sit næste forskningsprojekt eller opfylde ønsket om højere indtjening, kan det dog nogle gange gå lidt for hurtigt med forskningen eller blive til lidt for tæt pardans med pengegiveren, som de mange tilfælde herover viser.

Mikkel Willum Johansen fortæller, at han ganske vist er overrasket over, at samarbejdet mellem forskere og erhvervsliv tilsyneladende nu er blevet så tæt, at det kan betyde, at interesseorganisationer ligefrem laver ghostwriting på rapporter, altså får lov at skrive udvalgte dele.

»Men jeg er ikke spor overrasket over, at den slags samarbejde finder sted, eller at et tæt samarbejde med en sponsor kan påvirke forskeres arbejde.«

»Det er bekymrende og kritisk, specielt i den forstand, at det er med til at undergrave troværdigheden af universitetsforskning generelt. Hvis universiteterne ikke har troværdighed, har de ingen rolle at spille. Så bliver vi bare til konsulentvirksomheder,« advarer Mikkel Willum Johansen.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier

Sådan kan vi dæmme op for tvivlsomme rapporter

Heine Andersen mener, at troværdigheden ville blive styrket, hvis man systematisk brugte uafhængige forskere til at lave peer review – altså uafhængig fagfællebedømmelse – ligesom man gør på videnskabelige tidsskrifter.

I virkeligheden er det endnu vigtigere ved rapporter, som er blevet til i samarbejde med parter, der har en klar interesse i resultaterne, vurderer Heine Andersen.

»Forfatterne af Aarhus-rapporten kunne i princippet have ret, når de siger, at deres arbejde i sig selv er fint, selvom de ikke har sikret uafhængigheden godt nok.«

»Men det nytter bare ikke noget i forhold til troværdigheden over for omverdenen. Der skal være tydelig armslængde, sikret gennem en skriftlig aftale, så den eksterne part simpelthen ikke har mulighed for at blande sig,« mener Heine Andersen.

Ligesom Mikkel Willum Johansen blev Heine Andersen langt fra overrasket over at høre historien bag tilblivelsen af rapporten fra Aarhus Universitet.

Studier om sponseret forskning

Det har været vist mange gange i forskning, at forskere kan blive påvirket af en sponsor, når det kommer til for eksempel emnevalg, metodevalg og fortolkninger af data. Se blandt andet dette studie.

Fænoment er især kortlagt inden for medicinalbranchen, se f.eks. dette studie fra Cochrane.

Du kan læse om mange flere eksempler i artiklen Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma.

Han synes, det er på tide, at universiteternes finansierings- og arbejdsforhold bliver undersøgt grundigt.

Især bør vi granske konsekvenserne af de mange eksterne og korte bevillinger – også fra myndigheder og andre eksterne bevillingsgivere – som ifølge Heine Andersen skaber en afhængighed, som kan være dårlig for den frie forskning.

»Og så skal man se på universiteternes bonusordning over finansloven og få den afskaffet. Den giver en decideret syg incitamentsstruktur,« mener Heine Andersen.

Rapporter burde vægte højere

David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet forsker blandt andet i, hvordan politik og videnskab kan spille bedre sammen.

Han synes grundlæggende, at samarbejdet mellem eksterne partnere og universiteter er ukontroversielt og sagtens kan fungere – så længe der er gennemsigtighed om, hvordan en opgave er sat sammen, og så længe forskerne er bevidste om at trække en grænse, hvis pengegiveren stiller urimelige krav eller blander sig i forskernes arbejde.

David Budtz Pedersen mener, at det kunne gøre en positiv forskel, hvis forskeres arbejde med rapporter gav dem en form for merit, ligesom når de publicerer en videnskabelig artikel.

Som det er nu, risikerer man, at forskere groft sagt kun laver rapporter for at hive penge hjem til universitetet. Det kan ifølge David Budtz Pedersen øge risikoen for, at forskerne og institutterne på universiteterne tænker rapporterne som en slags venstrehåndsarbejde, som skal laves for at få penge til den rigtige forskning ved siden af.

»Rapporterne burde kunne ses som en del af karrierevejen, så det blev en legitim publikationsform, som lever op til almindelige normer for god videnskabelig etik.«

»Ellers risikerer denne type arbejde bare at ende som konsulentrapporter, hvor organisationer kun bruger forskere for at give måske kontroversielle konklusioner en forskningsmæssig glans for at lettere at kunne flytte den offentlige opinion eller beslutningsprocesser,« mener David Budtz Pedersen, professor MSO på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.

Hele området trænger til et eftersyn

Heine Andersen understreger igen, at vi langt fra kun taler de tilfælde, hvor industrien giver penge til universiteterne.

»En ting, der har generet mig i hele omtalen af sagen om oksekødrapporten er faktisk, at man taler som om det er særligt risikabelt, når det er private virksomheder. Det er ikke tilfældet. Det er faktisk somme tider værre, når det er myndigheder, hvor der kan være meget stærke politiske interesser.«

»Der er også en tendens til, at myndighederne tror, de ejer universiteterne, fordi de repræsenterer staten. Særlig slemt er det overfor de tidligere sektorforskningsinstitutter,« siger Heine Andersen.

LÆS OGSÅ: Parallelsamfund er noget, politikerne har opfundet

Han henviser til, at Danmark frem til 2007 havde særlige institutter, som dels ’oversatte’ forskningsresultater for myndigheder, dels kunne blive bedt om at lave rapporter, der skabte et overblik over forskningen eller viste en videnbaseret vej frem inden for et særligt område, for eksempel fiskeri, landbrug eller transport.

David Budtz Pedersen er enig med Heine Andersen i, at det ville give mening at give hele området et eftersyn. Han mener, at problemet nærmere er strukturelt, end at det hænger sammen med arbejdsvaner, etik eller finansiering af enkelte forskere eller institutter.

»Det er over 10 år siden, vi nedlagde sektorforskningsinstitutionerne, men vi har faktisk beholdt det samme antal sektorforskere ude på universiteterne, som skal løse opgaver udefra. Det ville være passende med et eftersyn, men det, mener jeg, er regeringens opgave. Det kan ikke bare være op til universiteterne,« siger David Budtz Pedersen.

LÆS OGSÅ: Sådan kan videnskab komme til at fylde mere i dansk politik

Ulemper ved samarbejder

Mulige ulemper ved samarbejde med firmaer omfatter:

  1. Virksomheder med fokus på profit kan påvirke forskningen i særlig retning (emnevalg, metode, udførelse og fortolkning af data, se indlæg fra Nature. Som Mikkel Willum Johansen fra KU siger: »Hvis svigermor har betalt for brylluppet, er man også mere tilbøjelig til at lade hende påvirke menuen.«
  2. Visse emner kommer i fokus, andre bliver trængt tilbage. (Et mejeri vil nok hellere betale for at få undersøgt fordele for knoglerne ved kalk i mælk end risikoen for hjertekarsygdomme på grund af fedt i mælk - nævner studie.)
  3. Jo flere offentlige penge bundet i projekter med private aktører med interesser, des færre penge til at lave forskning, der ligger op ad befolkningens interesse.

Læs mere om industrisponseret forskning i et tidligere blogindlæg fra Mikkel Willum Johansen.

Fortæl, hvordan I undersøger sagen

Mikkel Willum Johansen tilføjer, at det er let at påvirke en konklusion i et forskningsprojekt ved at ændre metoden.

Han nævner som eksempel en øvelse, han laver med sine studerende: Et studie har vist, at studerende husker bedre, hvis de tager noter med papir og blyant.

I det oprindelige studie skulle de studerende tage noter til en forelæsning på 15 minutter, og fik så testet deres viden 20 minutter senere.

Forestil dig nu, at du skal skaffe penge til et opfølgende studie fra en større producent af computere. Universitet har kun råd til at have dig ansat, hvis du får pengene.

Hvordan vil du ændre metoden, inden du beder computerproducenten om penge?

Ifølge Mikkel Willum kommer de studerende ret hurtigt med en række forslag, for eksempel at:

  • Forelæsningen, man tager noter fra, skal vare i minimum tre timer, så man skal notere virkelig meget ned, og man bliver træt af at tage noter i hånden,
  • Man tester, hvor meget deltagerne kan huske - ikke efter 20 minutter som i det første studie, men efter et halvt år, hvor papirnoterne er blevet væk, mens computernoterne stadig er der – samt at
  • Man giver deltagerne et kursus i brug af laptop før forelæsningen.

Ingen af de tre ændringer er urimelige, og de vil ifølge Mikkel Willum Johansen ikke gøre studiet falsk. Men alligevel vil de efter al sandsynlighed føre til, at det nye studie får et helt andet resultat end det oprindelige.

Tankeeksperimentet viser, at man måske kan komme en del fordrejet forskning til livs, hvis man beder forskere oplyse om deres metode - og man diskuterer, om metoderne er rimelige - før et projekt går i gang.

LÆS OGSÅ: Statistiske faldgruber: Derfor er det afgørende at fortælle, hvad man vil undersøge

Princippet kender man allerede fra forsøg på mennesker, som forskere kan indberette på eksempelvis ClinicalTrials.gov.

»Det gør muligheden mindre for at fifle med resultaterne bagefter, og det er et rigtigt godt redskab,« siger Mikkel Willum Johansen, inden han skynder sig at tilføje:

»Vi er nødt til også at have bredere diskussioner af, hvordan videnskab fungerer. Og vi er nødt til at have mere kritisk videnskabsjournalistik, som I laver på Videnskab.dk, eller som Information har lavet i forbindelse med rapporten fra Aarhus Universitet.«

»Mange har ganske enkelt for naiv en forestilling om, hvad videnskab er, og har brug for en videnskabsteoretisk opgradering,« bemærker Mikkel Willum Johansen.

Et godt sted at starte er Videnskab.dk’s manifest. Her får du fem meget konkrete råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du støder på nyheder om forskning.

Se mere i boksen herunder.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk's nye Evidensbarometer hjælper dig med at afkode nyheder om sundhed

LÆS OGSÅ: Guide: Her er, hvad du skal vide om sponseret forskning

Videnskab.dk's manifest

Videnskab.dk har eksisteret i 10 år. Vi er selv blevet meget klogere på forskning og videnskabsjournalistik undervejs, og nu deler vi vores viden i et manifest med fem artikler.

Hver artikel giver gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medier eller på Facebook.

De fem artikler finder du her:

Du kan også læse manifestets intro, hvis du er i tvivl om, hvorfor de her artikler er lavet.

LÆS OGSÅ: 10 års erfaring har gjort Videnskab.dk's artikler særlige på 10 punkter

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.