Parallelsamfund er noget, politikerne har opfundet
Intet tyder på, at der faktisk findes parallelsamfund i Danmark, siger forskere.
Parallelsamfund politikere overdrive

Med den nye rapport afgrænses parallelsamfund til at forekomme blandt ikke-vestlige indvandrere. Et parallelsamfund kan for eksempel bestå af en enkelt familie, hvor det yngste barn ikke er i vuggestue, og hvor storesøster eller storebror går i en børnehave med mange indvandrerbørn. (Foto: Shutterstock)

28.000 familier af ikke vestlig oprindelse lever i parallelsamfund.

De lever isoleret fra resten af samfundet både fysisk og mentalt, og de vil faktisk slet ikke være en del af samfundet.

Det konkluderer en ny rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Parallelsamfundene er ifølge regeringen en trussel mod sammenhængskraften i Danmark og måske endda en trussel mod selve Danmark. Derfor vil regeringen nu gribe ind.

»Konsekvensen, hvis man ikke griber ind, er, at regningen for de danske skatteydere bliver større. Men også, at det danske tillidssamfund risikerer at blive sat under pres, fordi der er folk, der ikke er en del af fællesskabet,« sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille (L) i en Ritzau-nyhed, da rapporten udkom.

Et parallelsamfund er fysisk eller mentalt isoleret og følger egne normer og regler uden nogen nævneværdig kontakt til det danske samfund og uden ønske om at blive en del af det danske samfund.

Regeringens næste store satsning er derfor et opgør med parallelsamfund og ghettoer i Danmark.

Men sandsynligvis vil man gøre op med parallelsamfund, som slet ikke eksisterer. Eller som ingen i hvert fald på nuværende tidspunkt ved, om eksisterer.

Det siger tre forskere, Videnskab.dk har talt med.

Parallelsamfund politikere overdrive

Mjølnerparken er et af de boligområder, hvor der sandsynligvis ud fra regeringens kriterier findes en del parallelsamfund. (Foto: Ane Cecilie Blichfeldt/norden.org Wikimedia Commons)

Men rapporten viser det jo…

»Vi ved reelt ikke, om der findes parallelsamfund i Danmark. Jeg er ikke stødt på det i min forskning, og jeg kender ikke til forskning eller undersøgelser, som viser det,« siger lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen.

Han forsker i moskéers magt og religionens plads i den offentlige debat.

Men regeringens rapport viser det jo?!

»Ja, i rapporten definerer man et parallelsamfund som et samfund, der ikke har kontakt til det danske, og som ikke ønsker at blive en del af det danske samfund. Men det jo ikke det, man undersøger. Man har ikke været ude og spørge de her mennesker om deres holdninger,« påpeger Brian Arly Jacobsen.

Otte kriterier afgør, om man lever i et parallelsamfund

Ministeriet har slet ikke undersøgt, om de mennesker, som angiveligt skulle leve i parallelsamfund, faktisk ikke ønsker at være en del af det danske samfund.

I stedet har Økonomi- og Indenrigsministeriet undersøgt nogle helt andre ting. For eksempel:

  • Om folk har et arbejde
  • Om de bor i et område med mange med ikke-vestlig oprindelse
  • Om deres børn går i vuggestue, og om vuggestuen i så fald er en vuggestue med mange ikke-vestlige indvandrere 

(Se alle kriterierne i boksen 'Kriterier som definerer parallelsamfund' i bunden af artiklen.)

Forsker: De otte kriterier siger ikke noget om parallelsamfund

Ifølge professor i sociologi på Roskilde Universitet John Andersen siger de otte indikatorer ikke noget om parallelsamfund.

John Andersen forsker i blandt andet ghettorisering og marginalisering blandt udsatte grupper.

»De måler en række socioøkonomiske indikatorer, som viser forskellige former for ulighed og social udsathed. Der findes ingen forskning eller undersøgelser, der viser, at der er sammenfald mellem det, og at man er imod samfundets gængse normer,« siger han.

Er det særligt religion (islam) og kultur, der spænder ben for integrationen? Eller spiller det faktisk en mindre rolle? (Foto: Colourbox)

Begrebet 'parallelsamfund' er eksploderet

Mikaela von Freiesleben er ekstern lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale studier på Københavns Universitet. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om brugen af begrebet parallelsamfund i de danske medier.

Det var det tidligere socialdemokratiske EU parlamentsmedlem Mogens Camre (han skiftede i 1999 til Dansk Folkeparti), som i 1998 første gang introducerede begrebet i debatten om muslimske indvandrere.

Siden er brugen af begrebet nærmest eksploderet op gennem 00’erne, og det kulminerede i 2010, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) introducerede sin første ghettoliste.

Hvad er et samfund?

Mikaela von Freiesleben studser især over noget nyt, som i den nye rapport bliver introduceret i debatten om parallelsamfund.

Nemlig, at parallelsamfund tilsyneladende kan bestå af én enkelt familie.

Rapporten lægger vægt på, at parallelsamfundene ikke kun findes i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste, men alle mulige steder i Danmark.

»Jeg synes for så vidt, det er positivt, at regeringen har forsøgt at lave en definition på parallelsamfund, men jeg synes, de mangler at definere, hvad de mener med et samfund. Ud fra deres opgørelse kan et samfund bestå af en enkelt familie. Og det vil de færreste nok opfatte som et samfund,« siger hun.

Efter hendes vurdering er der i højere grad tale om nogle familier, som lever ret isoleret end deciderede parallelsamfund.

»Det er sikkert ikke gavnligt for integrationen. Men jeg har svært ved at se, hvorfor det er en trussel mod sammenhængskraften, at de her folk lever isoleret,« siger Mikaela von Freiesleben.

Men der er da bander og bøller

Okay. Der er ikke noget forskning eller nogen undersøgelser, som kan påvise parallelsamfund i Danmark.

Men vi kan jo se, at de eksisterer?

Hvis man går en tur i Mjølnerparken, så står drengebanderne med indvandrerbaggrund der jo. Vi ser dem i tv, hvor de skyder på Blågaards Plads.

»Ja, og for 20-30 år siden hed de Brian, Dennis og Patrick. Problemerne findes, og regeringens rapport viser da også massive sociale problemer blandt dem, de har set på. Men er det det samme, som at de lever i parallelsamfund?« spørger Brian Arly Jacobsen.

Det mener forskerne ikke.

Til gengæld er de enige om, at når vi reducerer problemerne til at handle om parallelsamfund, så kan det blive sværere at løse den manglende integration, marginaliseringen og de sociale problemer, som disse mennesker døjer med.

»Vi bliver dummere af hele tiden at blive ved med at tale om parallelsamfund. Fordi vi simpelthen opfinder et problem, som vi ikke ved om findes, i stedet for at løse de problemer, som faktisk er der. Vi skal have tingene skilt ad så vi kan handle på det,« siger RUC-professor John Andersen.

Konjunkturer kaldes nu parallelsamfund

Rapporten finder blandt andet problemer med:

  • Arbejdsløshed: En eller begge forældre i en del familier mangler et arbejde.
  • Ungdomsarbejdsløshed: En del af de unge mangler arbejde eller at starte uddannelse.
  • Kriminalitet: En lille andel (2 procent) af børnene er blevet sigtet efter straffeloven, og en lille andel (5 procent) af de unge er dømt efter straffeloven.

»For 20-30 år siden kaldte vi de her folk udsatte og socialt marginaliserede. Deres situation skyldtes konjunkturer og samfundsstrukturer. Det ville man bruge som årsagsforklaring dengang,« siger Brian Arly Jacobsen.

I dag siger man altså, at de lever i parallelsamfund.

bandidos ha rocker kriminalitet

Rockerne er et eksempel på en gruppe, som har meldt sig ud af samfundet. De har valgt ikke at følge landets love, men lever i stedet af for eksempel narkokriminalitet. Rockerne indgår ikke i regeringens opgørelse over parallelsamfund. (Foto: Uncleroo / Shutterstock.com)

Parallelsamfund er opfundet af politikerne

Inden for forskning, og normalt også inden for politik, vil man, når man skal løse et problem, starte med at forstå roden til problemet. Og ud fra den forståelse udvikle løsninger på problemet.

Problemet med parallelsamfund er ifølge forskerne, at det er et problem, politikerne har opfundet.

Vi ved altså reelt ikke, om det findes.

På trods af det vil regeringen snart offentliggøre sin strategi til at gøre op med parallelsamfund.

»Parallelsamfund er et abstrakt begreb, som findes politisk, men ikke nødvendigvis ude i virkeligheden. Jeg vil gerne se dem skabe en eller anden form for evidens for, at det findes. Det vil jo kræve, at man går ud og spørger folk om deres holdninger, men det har de ikke gjort i denne her undersøgelse,« påpeger Brian Arly Jacobsen.

Flere indvandrere end danskere går ind for lighed og frihed

Det gør integrationsministeret til gengæld i deres årlige medborgerskabsundersøgelser.

Den seneste er fra 2017 og viser, at der faktisk er en større andel af indvandrere og efterkommere af indvandrere end danskere, der går ind for traditionelle ligheds- og frihedsrettigheder.

På spørgsmålet, om man mener, at folk i Danmark skal have samme rettigheder, uanset hvilken religion de tilhører, er: 

  • 63 procent af danskerne helt enige
  • 84 procent indvandrere er helt enige
  • 92 procent af efterkommere af indvandrere er helt enige

På spørgsmålet, om man mener, at folk i Danmark skal have samme rettigheder uanset politisk overbevisning, er: 

  • 71 procent af danskerne helt enige
  • 81 procent af indvandrerne er helt enige
  • 88 procent af efterkommere af indvandrere er helt enige

»Der er altså ikke noget, der tyder på en modkultur. Du kan måske godt komme ind i en radikal moské og møde nogen, der har antidemokratiske holdninger. Ligesom du kan finde det i Greve blandt nazisterne dér. Men vi ved ikke, hvor udbredt det er,« siger Brian Arly Jacobsen.

Retorik om parallelsamfund påvirker valg af løsninger

Retorikken med parallelsamfund påvirker ifølge forskerne de løsninger, politikerne vælger.

»Erfaringen viser, at når man reducerer det her til at være deres eget problem - det er deres egen skyld, for de kan bare lade være med at leve i parallelsamfund - så har man i højere grad tendens til at lave love, som straffer og tvinger folk til at leve på en anden måde,« siger Brian Arly Jacobsen.

Han bakkes op af ph.d. Mikaela von Freiesleben:

»Hvis vores forklaring på problemerne bliver, at de lever i parallelsamfund, så laver vi løsninger ud fra det. Ud fra, at de selv har valgt af melde sig ud,« siger hun.

Forkert, at religion og kultur får skylden

Det kan ifølge Mikaela von Freiesleben risikere at skærme for andre årsager til den manglende integration, for eksempel økonomiske, sociale eller strukturelle faktorer, som majoritetssamfundet også bærer et ansvar for.

For eksempel har Socialdemokraterne foreslået tvungen vuggestue til alle børn i Danmark for at sikre, at indvandrerbørn kommer i vuggestue.

Og det gør man ifølge Brian Arly Jacobsen ud fra en helt forkert præmis – nemlig en formodning om, at det er deres religion og kultur, som spænder ben for, at de klarer sig selv og bidrager til samfundet.

»Det er mig en stor gåde, at politikere på tværs af alle partier er så interesserede i kulturer og religion og mener, det er en variabel, som er forklaringen på problemer med integrationen. Vi ved faktisk ikke, hvorfor integration ikke lykkes,« siger han.

Ifølge de tre forskere ville det være lønsomt, hvis vi begyndte at se integrationsproblemerne fra nogen nye vinkler.

»Vi har brug for en seriøs diskussion af, hvem der bærer ansvaret for, at nogen er placeret på samfundet sidelinje? Er det dem selv, eller er det samfundsstrukturerne?« siger Brian Arly Jacobsen.

De otte kriterier, som definerer parallelsamfund

Økonomi- og Indenrigsministeriet har opstillet 8 kriterier og via statistiske opgørelser og nationale registre afprøvet dem på de cirka 423.000 ikke-vestlige indvandrere, som bor i Danmark. I alt 180.000 familier.

Opfylder man to af de otte kriterier, defineres man som parallelsamfund.

  1. Bor i alment boligområde, hvor mindst 25 procent har ikke-vestlig baggrund – det gør i alt 142.200 svarende til 34 procent.
  2. Har børn på (1-4 år), der ikke er i dagtilbud – det har i alt 4.000 svarende til 19 procent.
  3. Har børn (0-6 år) i daginstitution, hvor mindst 25 procent har ikke-vestlig baggrund – det har i alt 8.100 svarende til 40 procent.
  4. Har børn og unge i grundskoler, hvor mindst 25 procent har ikke-vestlig baggrund – det har i alt 25.300 svarende til 42 procent.
  5. Børn (12-14 år) sigtet efter straffeloven mv. i løbet af et år – i alt 300 svarende til 2 procent.
  6. Unge (15-29 år), dømt efter straffeloven mv. i løbet af et år – i alt 5.500 svarende til 5 procent.
  7. Unge (16-29 år) som er inaktive i alt 10.700 svarende til 10 procent.
  8. Unge og voksne (22-59 år) som er langvarigt passive 57.200 svarende til 22 procent.

Det vil for eksempel sige, at hvis du har et barn på 2 år, som ikke går i vuggestue, og et barn på 5 år, som går i en børnehave med mange indvandrere, så lever du i et parallelsamfund.

Tallene i rapporten er fra 2014 og 2015.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.