Forsker i millionprojekt: Ledelsen forsøgte at påvirke mine resultater
En forsker ved Københavns Universitet har oplevet så stærk modstand mod sine kritiske resultater om Ny Nordisk mad, at han overvejer, om ledelsen vil have projektet til at fremstå mere positivt, end det er. Leder Arne Astrup afviser. KU kigger nærmere på sagen.

Måske vil vi danskere hellere lave burgere end Ny Nordisk Hverdagsmad lige nu, men det kan være, vi ville skifte madvaner, hvis priserne på markedet faldt markant? Har du taget højde for det? Med spørgsmål som disse oplevede en forsker, at hans konklusioner blev betvivlet af ledelsen i OPUS-projektet ved KU. (Foto: Shutterstock)

En dansk ph.d. rejser i dag på Videnskab.dk og i Dagbladet Politiken et spørgsmål om troværdigheden i et meget omtalt projekt ved Københavns Universitet, som blandt andet skal undersøge, om mennesker bliver sundere af at spise Ny Nordisk mad, og om det er muligt at få selv usunde danskere til at spise maden.

Arun Micheelsen har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling ved forskningscentret OPUS og beretter nu om sin oplevelse af en ledelse, der stik imod god videnskabelig praksis muligvis forsøger at påvirke forskningsresultater, så de kommer til at fremstå som mere positive, end de er.

»Jeg har oplevet en meget stærk interesse fra centrets side om, at de resultater, der kom i forhold til min ph.d., ikke i alt for høj grad skulle gå imod formålet med OPUS-centret.«

»Og jeg har oplevet, at der har været en klar anden holdning til mine resultater og fortolkningen af mine resultater, end jeg har udlagt som ph.d.-studerende i fødevaresociologi,« siger Arun Micheelsen, der nævner sine oplevelser som en del af de samfundsfaglige overvejelser i afhandlingen.

Uafhængig professor: Intet galt med forskerens konklusioner

Arun Micheelsen konkluderer i sin afhandling, at det næppe er muligt at få danskerne til at lave Ny Nordisk mad til hverdag, fordi det er for dyrt og besværligt og tager for lang tid.

Konklusionerne er også samlet i videnskabelige artikler, der enten allerede er udgivet eller bliver det snart, og de er solide. Det fortæller Bente Halkier, der som professor på Roskilde Universitet (RUC) er uafhængig af OPUS og var bedømmer af Arun Micheelsens ph.d.-afhandling.

»Der er intet fagligt galt med hans artikler. De er blevet godkendt af et fagligt ph.d.-bedømmelsesudvalg og i øvrigt publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter med anonymt peer-review. Konklusionerne er i orden, ellers ville vi aldrig have ladet dem gå igennem,« siger Bente Halkier, professor ved RUC’s Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier.

Forsker blev mindre kritisk efter vedvarende kritik

Alligevel oplevede Arun Micheelsen en »vedholdende kritik« fra OPUS’ styregruppe, der består af 16 medlemmer med prominente navne som professor Arne Astrup og tidligere tv-kok Claus Meyer i spidsen.

Ifølge Arun Micheelsen skulle hans videnskabelige resultater ad flere omgange kommenteres af styregruppen, og selv efter de var publiceret i et videnskabeligt tidsskrift »skulle vi igen have en debat om, at jeg fortolker skævt, anderledes, forkert og for negativt«.

»De samlede oplevelser giver mig et meget stærkt indtryk af, at der for mig at se er mange interesser inden for OPUS-centret. Måske fordi man har kommunikeret en vision ud om, at Ny Nordisk Hverdagsmad skal være en succes, fordi den skal forbedre vores sundhed og madkultur – og den vision afspejler sig også i den kritik, jeg har fået undervejs.«

»Og det bekymrer mig, at OPUS måske har nogle ekstra kriterier for, hvordan forskning skal bedømmes. For det har en effekt. Der er ingen tvivl om, at jeg selv begyndte at rette ind efter den første artikel, så jeg kunne få mine ting igennem styregruppen med mindst mulig negativ respons. Man finder en kadence i sine formuleringer, så de kan ligge i forlængelse af styregruppens ønsker,« fortæller Arun Micheelsen.

Centerdirektør i OPUS Arne Astrup har en anden opfattelse af forløbet end Arun Micheelsen og mener blandt andet, at hans konklusioner var personlige og politiske.

Læs Arne Astrups syn på sagen i artiklen: Arne Astrup: Vi gjorde forskningen bedre eller se en kortere version af hans svar i bunden af denne artikel.

Lyder som forskning, der foregår i medicinalfirmaer

Et andet sted på Københavns Universitet forsker Maja Horst i sammenhængen og kommunikationen mellem videnskab og samfund og forskningskommunikation. Hun har intet særligt kendskab til OPUS-projektet og mener, at det som udgangspunkt giver god mening at kommunikere sin forskning ud, også løbende og mens man laver den.

Men hun undrer sig over beretningen fra Arun Micheelsen.

At chefer skulle gennemlæse og godkende publikationer forfattet at menige medarbejdere var noget, som vi så på de gamle sektorforsknings-institutioner, og som efter min opfattelse ikke hører til på et moderne universitet.

Peter Sandøe, næstformand i Praksisudvalget på KU

»Hvis det er sådan, det foregår, så minder det jo lidt om medicinalindustrien, hvor man griber fat i enkelte dele af forskningsresultater og fremhæver dem frem for andre.«

»Det er et kæmpeproblem. Medicinalfirmaer gør, hvad de kan for at tilrettelægge forskningsprocessen, så de ikke skal publicere noget, der går imod deres interesser, hvilket er forståeligt nok, fordi de har en interesse i deres egen overlevelse og også i at lave produkter, der hjælper os.«

»Men det er jo derfor, vi har offentligt betalte forskere – så de ikke ligger under for de samme krav og først og fremmest kan interessere sig for sandheden, og ikke hvilke økonomiske interesser det tjener,« siger Maja Horst, institutleder på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Ganske mærkeligt at blande sig i forskernes resultater

Arun Micheelsens beretning vækker også undren hos andre af landets førende forskere, som Videnskab.dk og Dagbladet Politiken har talt med. De står ligesom Maja Horst uden for OPUS-projektet, der er støttet af Nordea-fonden med 100 millioner kroner.

Professor Morten Grønbæk leder en satsning, der i struktur minder meget om OPUS. I 2009 fik Center for Interventionsforskning ved Syddansk Universitet 100 millioner kroner fra den private fond TrygFonden til at forske i danskernes sundhed, herunder hvordan frugt og grønt påvirker skolebørn.

Centret er i gang med nogenlunde lige så mange og lige så store undersøgelser, som man er i OPUS, men i Center for Interventionsforskning har styregruppen ingen indflydelse på de videnskabelige resultater og får ikke mulighed for at kommentere dem undervejs.

»Jeg synes, at det ville være besynderligt, ja, faktisk ganske mærkeligt, hvis jeg som leder skulle blande mig i detaljerne i, hvordan resultaterne skal udformes eller hvordan artiklen kommer ud. Af to årsager: dels skal man som leder ikke censurere arbejdet, dels er forskerne tilknyttet så stort et projekt nogle af de bedste i Danmark på deres felt,« siger Morten Grønbæk.

Kvaliteten sikres af tidsskrifterne

»Jeg skal selvfølgelig kunne stå inde for, at kvaliteten i forskningen er i orden, men det gør jeg jo ved at sætte de rigtige forskere til at lave projekterne. På artikelniveau skal jeg ikke orientere mig i, hvad der foregår.«

»Hos os er den enkelte forskergruppe ansvarlig for den artikel, den sender ind til et tidsskrift, og det er der, ’reviewet’ foregår, for de sender jo artiklen videre ud til fagfæller, der bedømmer kvaliteten, og om forskningen kan publiceres eller ej.«

»Den proces er i øvrigt i mine øjne helt uafhængig af, om man er et enkeltstående forskningsprojekt, der har fået en halv million kroner fra et forskningsråd, eller om man er en del af et stort center, der har fået 100 millioner kroner fra en fond,« siger Morten Grønbæk.

Kan du få øje på nogen videnskabelig vinding ved, at styregruppen kommenterer arbejdet, som det bliver beskrevet, at man gør på OPUS?

»Nej. Der må være andre gode ting ved det, men det har ikke umiddelbart med den videnskabelige del at gøre. Ja, så skal det være, fordi man har 10 fagkanoner, der kan give relevant fagligt input til den gode forskers arbejde, men så ville forskeren vel reagere positivt, og det lyder ikke, som om det har været tilfældet her,« siger Morten Grønbæk, leder af Center for Interventionsforskning og direktør for Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Centerdirektør i OPUS Arne Astrup mener derimod, at det giver god mening, at styregruppen kommenterer forskernes arbejde, netop fordi kritikken kommer fra dygtige folk.

Læs om hans syn på sagen i bunden af denne artikel eller i artiklen: Arne Astrup: Vi gjorde forskningen bedre.

Penge kan definere, hvordan man fortæller verden om sin forskning

Styregruppens iver efter at følge med i forskernes arbejde i OPUS undrer dog også internt på Københavns Universitet.

Selvfølgelig vil jeg kigge på, om der skulle være et problem. Jeg har ikke set den anklage før, men hvis der er nogen, der siger det, vil vi selvfølgelig kigge på det. Det er da helt klart.

John Renner Hansen, dekan, KU

Ifølge Peter Sandøe, næstformand for KU’s praksisudvalg, der behandler sager om god videnskabelig praksis, kan det måske spille ind, at forskere bliver mere og mere opmærksomme på, at de skal fortælle omverdenen nogle gode historier om deres arbejde. På den måde sikrer de penge til de næste projekter, de gerne vil lave.

»Der er i de sidste årtier i stigende grad kommet projekter, der ikke kun er drevet af ren erkendelsesinteresse, men hvor der er donorer, som har en interesse i at fremme en bestemt virkelighed. Det kan enten være erhvervsrettet, offentligt finansieret eller filantropisk forskning. Man skal vide, at hvis man ikke opnår resultater, som bevillingsgiverne kan lide, skal man fremover kunne klare sig uden deres penge. Derfor er det vigtigt, at vi universitetsforskere ikke bliver for afhængige af én bevillingsgiver. Vi skal skaffe penge, men vi skal også bevare den videnskabelige integritet,« siger Peter Sandøe. Han fortsætter:

»Der er behov for opmærksomhed om problemet med, at vi på universiteterne kan sætte vores integritet over styr for at tiltrække eksterne bevillinger. I sidste ende er der kun et sted at placere ansvaret, og det er hos vores ledere. De personer, der sidder som rektorer, dekaner, institutledere og sektionsledere - de skal have helt inde i rygmarven, at forskningsfriheden og ytringsfriheden er en absolut prioritet. Blandt disse mennesker ser jeg nogle, som måske i for høj grad er drevet af, hvordan vi skaffer store eksterne bevillinger,« lyder det fra Peter Sandøe.

Dekan på KU vil undersøge sagen nærmere

OPUS hører under fakultetet Science på Københavns Universitet. Dekan for Science, John Renner Hansen har umiddelbar fuld tillid til, at alt foregår, som det skal i OPUS-projektet, og han synes, at det kun er naturligt, at man i store eksperimenter kritiserer hinanden, også gennem styregruppen.

Men dekanen oplyser, at han vil reagere på Arun Micheelsens oplevelser.

»Selvfølgelig vil jeg kigge på, om der skulle være et problem. Jeg har ikke set den anklage før, men hvis der er nogen, der siger det, vil vi selvfølgelig kigge på det. Det er da helt klart.«

»Men jeg føler ingen trang til at gå ind og sætte en domstol op. Projektet må bedømmes på resultaterne, og OPUS har ikke offentliggjort deres endelige resultater endnu. Når de kommer, kan man ud fra måleresultaterne se, om konklusionerne stemmer, eller om der har været bias undervejs,« mener John Renner Hansen.

Arne Astrup: Det var en opblødning fra personlige og politiske holdninger

Centerdirektør for OPUS, professor Arne Astrup, har dog et andet syn på sagen end Arun Micheelsen.

Arun Micheelsens opfattelse af, at styregruppen ville have ham til at moderere konklusionerne er for skarp en fortolkning, lyder budskabet fra Arne Astrup i en mail til Videnskab.dk og Dagbladet Politiken:

»Der var mere tale om at en opblødning, så hans konklusioner ikke gik længere, end hans data kunne bære. Personlige holdninger og ekstrapoleringer hører mere hjemme i en perspektivering i en ph.d.-afhandling, hvor der er rum for de mere personlige og politiske holdninger.«

»Styregruppen har den opfattelse, at den hjalp Arun til at få en bedre artikel, hvor der i højere grad var overensstemmelse mellem data og konklusioner. Flere i styregruppen fandt også, at hans endelige version gik alt for langt i sine konklusioner, men det er jo den enkelte forsker, som er ansvarlig for konklusionerne,« skriver Arne Astrup.

Styregruppen skal sikre, at analyser er udført korrekt

»Styregruppens opgave er at sikre, at publikationernes analyser er udført korrekt, at der er belæg for konklusionerne, og at det foregår redeligt i henhold til internationale regler. Da OPUS er tværvidenskabeligt, og styregruppens medlemmer er væsentlige kapaciteter på hver deres felt, har det stor værdi for OPUS, at alle manuskripter gennemgår en grundig og kritisk gennemlæsning, før de indsendes til tidsskrifterne,« skriver Arne Astrup i mailen.

Læs flere uddybende svar fra Arne Astrup på spørgsmål om sagen i artiklen: Arne Astrup: Vi gjorde forskningen bedre.

Denne artikel er lavet i samarbejde mellem Videnskab.dk og Dagbladet Politiken.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.