Et virkelig hot emne inden for videnskab i øjeblikket er, hvordan forskere og universiteter får fortalt om spændende nye resultater uden at overdrive, udelade vigtige detaljer eller give et fejlagtigt billede af, hvad forskningen reelt viser.

Nu kommer samarbejdsorganisationen Danske Universiteter med sit bud på en løsning: Et kodeks med en række anbefalinger, som landets otte universiteter har sagt ja til at efterleve.

Arbejdet er det første af sin art. Det begejstrer professor ved Københavns Universitet Klemens Kappel, som har været formand for arbejdsgruppen, der har sat kodekset sammen.

»Som akademiker ser man jo på, om andre har lavet retningslinjer, der var lige så gode, og som man lige så godt kunne have brugt. Men det har jeg haft svært ved at finde, så jeg tror, kodekset er ret unikt.«

»Vi forsøger at bringe debatten et skridt fremad ved at sætte konkrete ord på, hvilke værdier man skal forsøge at efterleve,« siger Klemens Kappel til Videnskab.dk.

Punkterne er beskrevet i en pressemeddelelse fra Danske Universiteter. I en boks under artiklen får du deres fulde ordlyd.

Her et kort overblik:

1) Korrekthed

Når forskning kommunikeres, skal indholdet være korrekt og give en forståelse, som passer til resultaterne.

2) Relevans

Forskningskommunikation bør inddrage alle forhold, der er relevante for modtagerens forståelse af resultaterne. Det gælder både deres betydning, proportionerne og sammenhængen, de indgår i. 
Der bør henvises til selve forskningen og nogle gange også til anden relevant forskning.

3) Usikkerhed

Det bør være tydeligt, hvilke metoder og antagelser forskningsresultater og vurderinger er baseret på, og hvilke usikkerheder der er knyttet til dem.

4) Videnskabelig status

Forskningskommunikation bør forklare den pågældende forsknings status i det relevante videnskabelige miljø. Har resultaterne bred opbakning, eller afviger de fra den generelle konsensus på området? Er det foreløbige resultater, eller er de offentliggjort i videnskabelige kanaler - og hvilken status har de kanaler?

5) Ophav

Forskningskommunikation bør gøre det klart, om forskere beretter om viden, som stammer fra dem selv eller andre dele af videnskabens verden.

6) Perspektiv

Når forskere udtaler sig i samfundsdebatten, bør det være tydeligt, om et perspektiv er baseret på en viden eller en holdning, og om den er relateret til forskerens forskningsområde eller ej.

7) Interessekonflikter

Forskningskommunikation bør beskrive alle forhold, der kan skabe interessekonflikter omkring forskningen eller den enkelte forsker. Det kan f.eks. være finansiering af forskningen, patentansøgninger, royalty, virksomhedssamarbejder, inhabilitet.

Konkrete ord skal gøre det lettere af efterleve

Punkterne er blevet til i en arbejdsgruppe med medlemmer fra alle landets otte universiteter.

Arbejdsgruppen har taget afsæt i de officielle retningslinjer, Danish Code of Conduct for Research Integrity, som blev lanceret for fem år siden af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Men det nye kodeks er mere brugbart end de lidt abstrakte formuleringer fra ministeriet, vurderer Klemens Kappel:

»Den danske Code of Conduct bruger meget generelle udtryk som ’transparens’ og ’ærlighed’. Jeg synes, det er bedre at få det udspecificeret, så det bliver mere oplysende og på den måde forpligtende, hvad man taler om.«

»Jeg er i processen selv blevet mere bevidst om, hvad jeg skal gøre en indsats for at overholde, når jeg som forsker kommunikerer med offentligheden,« siger Klemens Kappel, professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Op til universiteterne at handle

Kodeksets punkter er ikke bindende regler. Det er nærmere en hensigtserklæring, som det nu er op til universiteterne selv at arbejde ind i hverdagen.

Oplevelsen i organisationen Danske Universiteter er dog, at samtlige otte universiteter er begejstrede for kodekset og vil arbejde videre med det.

»Jeg var bange for, at nogle ville synes, det var for abstrakt. Det har slet ikke været tilfældet. Det er endt rigtig godt, og det der er fuld opbakning til principperne. Så vi er glade, og det giver både noget inspiration og nogle redskaber til fremtiden,« siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter.

Mange andre arbejder i samme retning

Kodekset lægger sig i en strøm af lignende initiativer:

• For nylig meldte landets største diabetescenter, SDCC, at det havde lavet retningslinjer
• Tidligere har institutter på flere universiteter gjort det samme
• Mandag Morgen er ved at lave deres eget kodeks, som også skal omfatte journalister og medier
• På Videnskab.dk har du længe kunnet downloade et gratis manifest, som giver et væld af gode råd til, hvordan du vurderer troværdigheden af nyheder om ny forskning
• Og snart lancerer Videnskab.dk endnu et initiativ: et evidensbarometer, som viser dig, hvor solid viden ny forskning reelt giver dig

Initiativerne er sprunget ud af en række historier om forskere og universiteter, som har slået deres kommunikation for stort op.

Debatten tog for alvor fart, da Videnskab.dk i en artikelserie fortalte om oversalg af ny forskning fra Københavns Universitet.

Læs blandt andet: 

Forskere: Arne Astrup overdriver »gennembrud« i fedmeforskning

Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma

Forskere: Astrup-sag bør tages op af udvalg

Universiteter gør op med utroværdige pressemeddelelser

Professorer: Arne Astrups blodsukkerkur hviler på tyndt videnskabeligt grundlag

Samtidig har undersøgelser i England og Holland vist, at forskere og universiteter overdriver i så meget som hver tredje historie om ny sundhedsforskning. Tilsvarende undersøgelser er ikke lavet i Danmark.

Læs mere om de udenlandske undersøgelser i artiklen: Retningslinjer for pressemeddelelser kan være på vej