Videnskab.dk's nye Evidensbarometer hjælper dig med at afkode nyheder om sundhed
En visuel guide til sundhedsvidenskabelig forskning er lanceret. Her forklarer Videnskab.dk's udviklingschef, hvordan det fungerer.

Grib din kaffekop og tag en slurk. Kvikker kaffen dig op? Yes! Smager den godt? Formentlig. Er den sund? Hmm, tja, bum bum bum… det er faktisk ret svært at svare på. Selv for et videnskabsmedie som Videnskab.dk.

Kigger du på videnskabelige undersøgelser af kaffe, så peger de i alle mulige retninger. Nogle resultater indikerer en højere risiko for kræft for kaffedrikkere. Andre undersøgelser viser, at kaffe er gavnligt for folk med Parkinson og diabetes, og at den brune substans også kan forebygge kræft i leveren.

evidensbarometer grafik til artikel

Barometeret skal hjælpe dig med at afkode, hvor meget evidens der ligger bag en sundhedsvidenskabelig nyhed. (Grafik: Videnskab.dk)

Så hvad skal vi gøre som forbrugere? Stoppe kaffedrikning? Øge forbruget, men kun op til x antal kopper om dagen? Skifte til filterkaffe, fordi grumset kaffe måske er mere usundt?
 

Videnskab.dk har et bud: Brug vores nye Evidensbarometer! Barometeret skal hjælpe dig med at afkode, hvor meget evidens der ligger bag en sundhedsvidenskabelig nyhed.

Ikke lige stor evidens bag al forskning

Kaffen er et godt eksempel på, hvordan vi nemt bliver forvirrede, når vi følger medier og universiteters udmeldinger om ny forskning, der den ene dag peger i den ene retning og allerede dagen efter måske i den stik modsatte retning.

Og det er nemt at forfalde til den holdning, at »når forskerne alligevel ikke kan blive enige, så holder jeg op med at lytte til dem og gør bare, som jeg altid har gjort«. Eller man finder sit yndlings-forskningsresultat, der passer med den adfærd eller holdning, man har i forvejen, og bruger det til at bekræfte, at man handler korrekt.

Vi – medier, forbrugere, politikere, borgere – glemmer bare en helt central mellemregning her: Der er ikke lige stor evidens bag alle forskningsresultater.

Jeg gentager lige: Der er ikke lige stor evidens bag alle forskningsresultater.

Evidens er et begreb, der dækker over, at vi i den sundhedsvidenskabelige forskning sjældent kan komme frem til svar, der er 100 procent entydige - vi kan ikke bevise noget. Men vi kan sandsynliggøre, at noget er sandt. Og jo flere beviser, forskerne kan finde, desto større sandsynlighed er der for, at en opdagelse eller en erkendelse er sand. Evidens udtrykker altså, hvor sandsynligt noget er.

Nogle undersøgelser er små pilotforsøg, der skal efterprøves mange gange af andre forskere i andre sammenhænge, før man konkluderer noget med sikkerhed. Andre undersøgelser kigger på store datasæt med hundredtusinder af patienter og giver derfor mere klare indikationer. Der findes også forskning, som samler al tidligere forskning på et felt og laver et 'gennemsnit' på baggrund af alle de andre forskeres arbejde.

Alle disse typer forskning kan være udført på bedste vis af de bedste forskere. Men det er ikke det samme som, at de alle sammen giver resultater, vi skal leve vores liv efter. Forskningen har forskellige grader af evidens bag sig, og resultaterne skal derfor altid først diskuteres, kontrolleres, efterprøves og sættes i kontekst, før vi går ind og ændrer behandlinger, omlægger vores livsstil eller fastlægger en sundhedspolitik.

Læs mere om, hvad evidens er, og hvordan man arbejder med begrebet, i artiklen 'Hvad er videnskabelig evidens?'

Evidensbarometer skal hjælpe både brugere og journalister

Så hvad pokker skal vi gøre som almindelige borgere, når vi møder påstande om kost og sundhed, baseret på et forskningsresultat?

Hvordan skal vi sortere de vigtige, afgørende resultater fra alle de andre historier, der baserer sig på små og måske også nogle gange tvivlsomme undersøgelser? Hvordan kan vi se, hvor meget evidens der ligger bag den enkelte nyhed om forskningen? Det føles stort set umuligt, når man ikke selv er forsker.

På Videnskab.dk hjælper vi, hvor vi kan. Hver dag sorterer vores journalister med hjælp fra forskere i de hundreder af forskningsresultater, vi støder på hver dag, før vi bringer historierne videre. Vi har også skrevet et manifest, hvor du får de vigtigste 5 spørgsmål, du skal stille dig selv, når du læser om »ny forskning viser…«.

Nu tager vi så skridtet videre og lancerer sammen med forskere fra IT-Universitetet et ’Evidensbarometer’.

Reaktion på Evidensbarometeret

Læs professor i videnskabskommunikation Maja Horsts vurdering af Evidensbarometeret her:

Videnskab.dk lancerer ny mærkningsordning til sundhedsnyheder

Evidensbarometeret er et forsøg på at give brugerne en enkel, visuel indikation på, hvor meget man kan konkludere på baggrund af et forskningsresultat.

Eller sagt på en anden måde: Evidensbarometeret skal hjælpe dig til at beslutte, om du skal stille kaffekoppen eller bare drikke videre, selvom en ny undersøgelse måske indikerer, at der kan være en sammenhæng mellem kaffe og kræft.

Du kan i dag se Evidensbarometeret brugt for første gang på disse artikler:

Fremover vil du møde Evidensbarometeret, når vi skriver nyheder om sundhedsvidenskabelig forskning her på Videnskab.dk. Tanken er, at det kan hjælpe dig til at vurdere forskningen bag den konkrete nyhed, men vi håber, at det samtidig kan 'uddanne' os alle – både journalister og brugere – til at være mere opmærksomme på faldgruber og overdrevne påstande om sundhed, uanset hvor vi møder dem.

Undgå at blive vildledt: Få en visuel gennemgang af, hvad du skal være opmærksom på, når du læser nyheder om forskning.  (Video: Kristian Højgaard) 

Sådan virker Evidensbarometeret

Evidensbarometeret er baseret på nogle af de centrale kriterier, som både forskere og videnskabsjournalister benytter, når de skal vurdere, hvor vidtrækkende konklusioner man kan drage af et stykke forskning.

Allerførst kigger vi på, om forskningen er bedømt af andre forskere, før den er udgivet.

Peer review

Fagfællebedømmelsen foregår ved, at et studie bliver sendt til nogle andre forskere (vanligvis 2-3) som er eksperter på området - såkaldte 'fagfæller'. Disse forskere læser studiet nøje for at se efter mulige fejl og svagheder.

Først når fagfællerne har sagt god for studiet, kan det publiceres. Processen er 'double blind' - det vil sige, at forfatterne bag studiet ikke får at vide, hvem fagfællerne er, og fagfællerne får ikke at vide, hvem forfatterne er.

På den måde kan man sikre at fagfællerne ikke bliver påvirket af personlige relationer eller andre interesser end det rent faglige.

Standard for sundhedsvidenskabelig forskning er, at et nyt stykke forskning først udgives, når det har været gennem fagfællebedømmelse, også kaldet peer review. Peer review forgår ved, at artiklen sendes til andre forskere inden for samme forskningsfelt. Disse forskere læser studiet meget nøje igennem for at se efter mulige fejl og svagheder. Først når fagfællerne har godkendt studiet, kan det publiceres.

Der dukker af og til historier op om rapporter og andre udgivelser, som kaldes forskning, men ikke har været gennem peer review.

Den slags rapporter er ikke nødvendigvis dårlig viden, men den er ikke blevet kvalitetssikret af andre forskere. Du bør derfor være meget varsom med at basere dine beslutninger på forskning, der ikke har været gennem peer review.

Hvis den viden, der bringes på banen, ikke har været gennem peer review, vil Evidensbarometeret derfor altid lyse rødt.

Udover peer review inddrager Evidensbarometeret tre andre faktorer:

  1. Hvor er forskningen udgivet?
  2. Hvilken metode har forskerne benyttet?
  3. Hvor stor erfaring har forskeren bag studiet?

Disse tre kriterier vægtes til et samlet resultat, som giver et udsving på Evidensbarometeret. Jo længere ud mod højre, pilen peger, desto mere kan du stole på, at de konklusioner, som artiklen drager, også har betydning uden for forskningens verden.

Du kan læse mere om faktorerne her: Evidensbarometer

Bedste bud – lige nu

Vi ved godt, at det er et lidt dristigt projekt på den måde at smide et forskningsresultat op på en simpel vægtskål. Vi har skåret mere end en hæl af undervejs og mister helt sikkert nogle nuancer.

Eksempelvis har vi valgt at fokusere udelukkende på førsteforfatteren til en videnskabelig artikel, selvom der ofte er flere forskere, der sammen lægger navn til arbejdet. (Se forklaringen på det valg på siden om Evidensbarometerets opbygning).

Men det er netop formidlerens forbandede rolle: Vi prøver at forenkle uden at forsimple alt for meget.

Det er vores ydmyge forsøg på at hjælpe jer – ja, os alle sammen – til at kunne navigere bare en smule bedre mellem alle budskaberne om, hvordan vi skal leve et sundt liv.

Den drastiske grafiske forenkling af noget så komplekst som forskning er også grunden til, at vi kalder vores nye funktion for et ’barometer’:

Når man banker forsigtigt på et barometer i den fysiske verden, bevæger nålen sig en smule og giver en indikation på, om der er bedre eller værre vejr på vej. Men det er netop kun en indikation. Selv om lufttrykket stiger, kan vejret alligevel godt slå om og blive til øs-pøs-regnvejr dagen efter. 

På samme måde er det med Evidensbarometeret: Det giver ikke det endegyldige svar. Men det giver et varsel, som du kan bruge til at navigere efter. Og ligesom med det klassiske barometer er det ikke så afgørende, hvad målingen lige nøjagtigt viser. Til gengæld skal du virkelig være på vagt, hvis nålen ryger helt i bund. Så skal du tænde for al din kritiske sans, når du læser om forskningen.

Udviklet i samarbejde med forskere

Ikke Troværdighedsbarometer

Arbejdstitlen for den nye service var 'Troværdighedsbarometer'.

Men det ændrede vi, da vi egentlig ikke kigger på, om noget forskning er mere eller mindre troværdigt.

Du kan sagtens have et meget solidt og troværdigt studie, som bare er på så tidligt et stadie eller så småt, at man ikke kan konkludere noget fra det i forhold til, hvordan vi skal leve vores liv.

Det vil derfor næsten altid kræve mere forskning, flere data og mere viden – mere evidens – før vi kan konkludere noget, der giver mening uden for videnskabens vægge.

Derfor navnet 'Evidensbarometer'.

Forbehold er en del af forudsætningen for, at Evidensbarometeret overhovedet kan fungere på Videnskab.dk. Men når det er sagt, så vil vi også understrege, at konstruktionen langt fra er grebet ud af den blå luft.

Evidensbarometeret er baseret på data, som man i forvejen benytter i forskningsverdenen til at måle videnskabelig tyngde bag et forskningsresultat.

Vi har valgt at zoome ind på netop tidsskrifter, metoder og forskere, fordi de tæller meget i den videnskabelige verden, og fordi de også er parametre, vi bruger i vores daglige journalistiske arbejde til at sortere i de enorme mængder viden, universiteter og andre forskningsinstitutioner producerer hver eneste dag.

Parametrene er udvalgt i samarbejde med forskere i sundhedsvidenskab og bibliometri. Det vil sige forskere, der arbejder med at måle og sammenligne forskning, så vi baserer vores valg på den bedst tilgængelige viden fremfor et enkelt stykke forskning, som tilfældigvis finder frem til mediernes forsider.

På formidlingssiden har vi også fået forskningsbaseret hjælp:

Lektor Anders Sundnes Løvlie og Astrid Waagstein fra IT Universitetet har stået for den grafiske udformning af Evidensbarometeret. En forskningsdisciplin, der kaldes interaktionsdesign. De har testet forskellige udgaver på Videnskab.dk-brugere og herefter tilpasset til den nuværende version, som bygger bro mellem videnskabens ønske om præcision og nuancer og brugernes ønske om klar besked.

Anders Sundnes Løvlie har netop præsenteret resultaterne af dette arbejde på konferencen Nordmedia 2019 i Malmö og diskuteret resultaterne livligt med andre forskere. Ligesom det skal være, når man laver ny forskning.

Evidensbarometeret er udviklet i et samarbejde mellem Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling og IT Universitetet. Pilotprojektet er støttet af Google Digital News. 

Evidensbarometeret er udviklet i et samarbejde mellem Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling og IT Universitetet. Pilotprojektet er støttet af Google Digital News. 

Samarbejde om kritisk tænkning er vigtigt

Vi er på Videnskab.dk i det hele taget rigtig glade for samarbejdet med ITU.

Partnere

Evidensbarometeret er udviklet af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling i samarbejde med IT Universitetet.

Udviklingen er støttet af Google Digital News Initiative.

Som videnskabens medie er det vigtigt for os, at vi netop samarbejder med forskerne, når vi udvikler nye formidlingstiltag. Det sikrer, at vi ikke bare laver noget ud i det blå, men rent faktisk udformer løsninger, som er baseret på forskningsbaseret viden om formidling og journalistik.

Det er et af grundprincipperne i vores Center for Faglig Formidling, hvor vi også løbende tester og evaluerer vores arbejde.

Det samme vil ske med Evidensbarometeret i de kommende måneder. Udviklingsarbejdet er nemlig langtfra slut. De næste måneder vil vi teste og samle input fra jer brugere og tilpasse den nye funktion på baggrund af jeres respons.

Så hvis du har ris eller ros – eller måske bare et forbedringsforslag, så skriv til mig, udviklingschef Peter Hyldgård, på phy@videnskab.dk.

Vil du være med?

Vi vil også meget gerne arbejde for udbredelsen af Evidensbarometeret til flere platforme end Videnskab.dk. Er du interesseret i at samarbejde om det, må du endelig også bare give lyd!

Vi stiller også gerne op og fortæller og forklarer, hvorfor vi tillader os at lave et barometer for videnskabelig evidens. Men vi vil for en god ordens skyld lige gentage: Du skal først og fremmest se Evidensbarometeret som en hjælp til at pege på forhold ved den nye forskning, som du skal være særlig opmærksom på. Det kan ikke erstatte din egen kritiske sans, som du altid skal finde frem, når du møder skråsikre påstande baseret på »ny forskning«.

Især håber vi, at vi med Evidensbarometeret alle sammen bliver bedre til at huske, at der er ikke lige stor evidens bag alle forskningsresultater og dermed forskningsnyheder.

Så længe du husker det, må du selv bestemme, om du skyller det ned med kaffe eller urtete. Skål.

Journalisten kan tilføje særlige bemærkninger

Journalisten, der skriver en nyhed på Videnskab.dk på baggrund af et stykke forskning, har i Evidensbarometeret mulighed for selv at tilføje nogle bemærkninger om forhold, som man skal være ekstra opmærksom på, når man læser om forskningen.

For eksempel om der er kommercielle kræfter involveret, som kan have interesse i at påvirke resultaterne, eller om der kan være andre bagvedliggende faktorer, som forklarer en sammenhæng mellem eksempelvis behandling og effekt.

Journalistens bemærkninger indgår dog ikke i den samlede score, der afgør, hvad barometeret viser. Scoren er udelukkende baseret på data, som hentes direkte i videnskabens egne systemer.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.