Danske fonde er europamestre i forskningsfinansiering
Private fonde i Danmark giver flere penge per indbygger til forskning end fonde i noget andet europæisk land. En gruppe solforskere er nogle af dem, som har svært ved at få penge fra det offentlige og derfor får støtte fra en privat fond.
forskning finansiering forskningsfinansiering offentlig privat fonde

Private fondes betydning for dansk forskning er stigende. Ifølge Andreas Roepstorff, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund, ville dansk forsknings fremtid være usikker uden finansieringen fra de private fonde. (Foto: Shutterstock)

Dansk forskning nyder godt af private fonde. Faktisk er de private fonde i Danmark de mest gavmilde med midlerne sammenlignet med fonde i resten af Europa målt på indbyggertal.

En gruppe danske forskere, der arbejder med de helt store tidsperspektiver, er nogle af dem, der får støtte fra en privat fond. De undersøger, hvordan Solens stråling og Jordens klima har varieret over de seneste 10.000 år.

»Vi er nødt til at forstå Solens aktivitet for at kunne forstå kompleksiteten i Jordens klima. Ændringer i Solens stråling er et vigtigt felt, som vi endnu ikke har ret meget viden om,« siger lektor Mads Faurskou Knudsen, som leder forskergruppen, der holder til på Aarhus Universitets Institut for Geoscience.

Privat fond sikrer solforskningen

Forståelse for Solens aktivitet over tusindvis af år er ikke forskning, der umiddelbart giver penge i statskassen.

Det heller ikke forskning, der løser aktuelle samfundsproblemer.

Alligevel har Mads Faurskou Knudsen fået millioner af kroner til at oprette den tværfaglige forskergruppe, der via isotopanalyser, avancerede klimamodeller og teleskop-observationer på forskellig vis udforsker det.  

Den største del af pengene kommer fra en privat fond: Mads Faurskou Knudsen har fået 6,7 millioner kroner fra Villum Fondens Young Investigators-program.

»Det er svært ikke bare at være positiv. Den bevilling, jeg har fået, har gjort det muligt for mig at starte min egen tværfaglige forskergruppe og lave projekter i en størrelsesorden, som skal til for at nå store gennembrud i forståelsen af, hvordan klimaet forandrer sig,« siger Mads Faurskou Knudsen, som har postdocer og ph.d’er ansat i sin gruppe.

Danske Fonde giver flest penge i Europa

Mads Faurskou Knudsen er en af de 20 unge forskere, der i år har fået en bevilling fra Villum Fondens Young Investigator-program. I alt har fonden fordelt 119 millioner kroner til ansøgere, som alle har lavet en ph.d. og gerne vil fortsætte med at forske i store grundvidenskabelige spørgsmål. 

Villum Fonden

Villum Fonden er en almennyttig fond med en fundats, der sikrer, at fonden blandt andet kan støtte teknisk og naturvidenskabelig forskning uanset fagområde.

Tilsammen forventer Villum fonden at uddele 450 millioner kroner i 2016. Fonden er blandt de 10 største bidragsydere til teknisk og naturvidenskabelig forskning i Europa.

Beløbsmodtagerne har fået bevillingerne til at oprette deres første forskergruppe.

»Vi rammer en gruppe, som har en masse spændende nye idéer. De er på et punkt i deres forskerkarriere, hvor de med de rigtige midler har mulighed for at gøre nogle vigtige fund, som kan gøre en væsentlig forskel, og som kan inspirere dem mange år frem,« siger Thomas Sinkjær, forskningsdirektør i Villum Fonden.

Villum Fonden er bare en ud af en lang række private fonde i Danmark, som støtter bestemte grupper forskere eller bestemte forskningsområder.

I 2012 gav fondene tilsammen 580 kroner per dansker til forskning.

De danske fonde giver dermed flere penge pr. indbygger til forskning end private fonde i noget andet europæisk land, viste tal fra det europæiske forskningsprojekt European Foundations for Research and Innovation Study (EUFORI) for nylig. 

Læs også: Råd og fonde vil offentliggøre alle forskningsresultater

Fondene holder hånden under forskningen

Private fondes betydning for dansk forskning er stigende, bekræfter flere, som Videnskab.dk har talt med.

»Det er kendetegnende ved det danske landskab, at vi har store fonde, som holder hånden under forskningen. Nogle af dem finansierer noget, som er i kanten af fondens interesser, mens andre løfter emner op, som ikke umiddelbart har noget at gøre med den virksomhed, fonden ejer,« siger Andreas Roepstorff, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund.

Det Frie Forskningsråd

Det Frie Forskningsråd er en offentlig fond, hvor forskere har mulighed for at få bevillinger til projekter, der er baseret på forskernes egne idéer og ikke nødvendigvis har et kommercielt eller samfundsgavnligt sigte.

Tidligere i år lukkede Det Frie Forskningsråd det program, der gav stipendier til postdocer, som er unge forskere i starten af deres karriere, fordi rådet var blevet pålagt af regeringen at spare 280 millioner kroner.

Hvis det ikke var for fondene, ville Andreas Roepstorff være bekymret for dansk forsknings fremtid. For store erkendelser, som virkelig rykker verden, kan kun opstå, hvis forskere får penge og frihed til at lave langsigtede projekter, der ikke som udgangspunkt har et kommercielt sigte.

Og det er blevet svært at få den slags projekter betalt af det offentlige, siden regeringen tidligere i år skar mere end 20 procent af Det Frie Forskningsråds budget, mener Andreas Roepstorff. (Læs om regeringens holdning til besparelserne i boksen under artiklen)

»Herhjemme kommer en stor del af finansieringen nu fra private fonde, der har deres hovedindtægtskilde fra kontrollerede ejerskab af nogle af vore største virksomheder, eksempelvis Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Trygfonden og familien af Velux fonde (herunder Villum Fonden, red.),« skrev Andreas Roepstorff for nyligt i en kronik bragt i Politiken.

»Det er bemærkelsesværdigt, at en række af disse fonde har etableret meget ambitiøse forskningssatsninger, som går langt uden for de bagvedliggende firmaers kernefelter og ofte på tværs af discipliner og fagligheder.«

Læs også: Innovationsfonden taber spillet om finansloven

sol forskning

En forsker har fået en bevilling fra Villum Fonden til at forske i Solens ændringer over tid. Private fonde holder på den måde hånden under dansk forskning, som ellers er blevet ramt af sparekniven. (Foto: Shutterstock)

Fonde skaber konkurrence

Professor Steen Thomsen fra Copenhagen Business School’s Department of International Economics and Management stod bag den danske del af den undersøgelse, som for nyligt viste, at danske fonde er europamestre i forskningsfinansiering.  

Han er positiv over for udviklingen. For når fondene støtter forskere med millionbeløb, skaber de konkurrence og udfordrer det offentlige system, mener han:

»Fondene har andre syn på, hvem der skal have bevillinger, og hvad ansøgerne skal vurderes på end det offentlige system. Det er rigtig sundt, for ellers ville det offentlige have et stort monopol på forskningsfinansiering. Og der er en tendens til, at monopoler falder i søvn,« siger Steen Thomsen.

Når det er sagt, vil der altid være brug for offentlig forskningsfinansiering, understreger Steen Thomsen. For mens private fonde kan vælge at støtte en bestemt type forskning, som de har en særlig interesse i, er det offentlige forpligtet til at have programmer, der sikrer bredden.

»Det offentlige system har en forpligtelse til at sikre et vist basisniveau. Der kan være nogle områder, fondene ikke ønsker at prioritere, men som alligevel skal være en del af den offentlige forskningsindsats,« siger Steen Thomsen.

Læs også: Sådan blev forskningskronerne fordelt i 2015

Humanistisk forskning har det svært

Ikke alle er dog blindt begejstrede for en udvikling, hvor fonde får mere og mere indflydelse på, hvordan det danske forskningsmiljø er sammensat.

Thomas Boje, professor i sociologi på Roskilde Universitet, er glad for, at de private fonde eksisterer, for han er selv i gang med et projekt om civilsamfundet, som har fået støtte fra RealDania.

Men han er bekymret for, at nogle bestemte forskningsområder i for høj grad bliver favoriseret, hvis de private fonde overtager en for stor del af forskningsfinanseringen.

»Mange af de erhvervsdrivende fonde som eksempelvis Novo Nordisk og Lundbeck er fonde, som i allerhøjeste grad er relateret til private virksomhedsinteresser. Det betyder, at de især satser på områder, hvor de har en interesse i udvikling. Derfor bliver der satset massivt på bestemt produktorienteret medicinsk forskning,« siger han.

Til gengæld er der ikke ret mange fonde - hverken private eller offentlige - som støtter humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, siger Thomas Boje:

»Det offentlige burde satse mere på nogle af de områder, hvor det private ikke går ind og støtter - det kunne for eksempel være på den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning. Derfor ville det være fordelagtig med en bedre strategiplanlægning mellem de private fonde og det offentlige.«

Yngre forskere har svært ved at få penge

Der er heller ikke ret mange midler at søge, hvis man er på et bestemt stadie i sin forskerkarriere, tilføjer Thomas Boje:

»Adjunkter, postdocer og lektorer har svært ved at få penge. Der er et stort hul. Når man har lavet en ph.d. og gerne vil forske videre, er det svært at få penge både fra det offentlige og fra fondene. Der bør i langt højere grad satses på de kommende generationer af forskere, hvis Danmark skal blive et vidensamfund.«

Fond vil sikre fri forskning

Forskningsdirektøren fra Villum Fonden, Thomas Sinkjær, er enig i, at det offentlige forskningssystem svigter talentfulde forskere i begyndelsen af deres karriere.

Han er helt bevidst om, at fonden med sit Young Investigator-program dækker ind et sted, hvor det offentlige har mangler.

»Vi vil sikre, at den fri forskning får bedre vilkår. Det Frie Forskningsråd har lukket deres program for postdocer. Universiteterne kan heller ikke løfte opgaven, for de har ikke penge til den,« siger Thomas Sinkjær og fortsætter:

»I øjeblikket er de unge forskere pressede fra alle kanterne, så de er mindre villige til at tage de risici, der skal til, for at vi kan opnå nye erkendelser. Med vores Young Investigator-program vil vi gerne give de mest talentfulde en mulighed.«

Nysgerrighed, gode idéer og begejstring er kodeord, når fonden vælger hvilke ansøgere, der får del i Young Investigator programmets bevillinger.

»Vi går slet ikke ind og vurderer, om deres idéer har potentiale til at løse samfundets store problemer. Vi er mere interesseret i, at de har talent og er drevet af nysgerrighed og begejstring,« siger Thomas Sinkjær og tilføjer:

»Vi giver forskerne frihed til at udfolde sig, for vi har tillid til, at de bruger deres bevillinger rigtigt. De fleste forskere vil gerne lave noget, der er til gavn for samfundet, og jeg er ret sikker på, at det kommer helt af sig selv, hvis de har talent og begejstring for det, de laver.«  

Store erkendelser kommer fra fri forskning

Umiddelbart er det da også svært at få øje på, hvordan Mads Fauerskou Knudsens projekt om solens variation over tid kan løse aktuelle samfundsproblemer.

Men projektet kan bidrage med grundvidenskabelige erkendelser om Jordens klima - viden, der kan blive uvurderlig for menneskehedens fremtid.

»Vi er nødt til at forstå kompleksiteten i Jordens klima for at få et mere præcist billede af, hvordan klimaet kommer til at se ud i fremtiden. Derfor har vi brug for at forstå, hvordan Solens stråling ændrer sig over tid, og hvordan det spiller sammen med Jordens naturlige klima-variabilitet« siger Mads Faurskou Knudsen.

»Ingen er i tvivl om, at  der kommer til at ske en global opvarmning, og at det går stærkere, end man hidtil har troet, men der er stadig dele af processen, vi ikke forstår. Når vi skal tage beslutninger om, hvordan vi skal forholde os til klimaforandringerne, er det vigtigt, at vi forstår dem. Set i det lys er vores projekt langt fra samfundsfjernt,« fortsætter han.

For nyligt publicerede forskere fra Mads Faurskou Knudsens gruppe et studie, som viste, at Solen kan udspy gigantiske solstorme hvert 1.000 år. Ifølge Mads Faurskou Knudsen kunne gruppen ikke have opnået resultatet uden bevillingen fra Villum Fonden. 

Venstre: Vi er glade for, at fonde hjælper i en svær situation

Fri forskning er vigtig for samfundet, mener Venstre-regeringens forskningsordfører Jakob Engel-Schmidt. Alligevel forsvarer han regeringens beslutning om at spare på bevillingerne til Det Frie Forskningsråd.  

»Vi er i en situation, hvor vi har brug for at spare penge. Jeg synes, det er hårdt, at vi har været nødt til at skære i forskning, men det var en prioriteringssag for den daværende minister (Esben Lunde Larsen, red.), hvor der skulle spares,« siger Jakob Engel-Schmidt. 

»Forskning er vigtigt for vores samfund. Jeg er bestemt ikke afvisende overfor, at vi på et tidspunkt igen kan øge de offentlige bevillinger til forskning. Men det afhænger af BNP’s størrelse,« fortsætter han. 

Vi bruger flere penge end andre lande

Jakob Engel-Schmidt understreger i samme ombæring, at dansk forskning stadig får flere offentlige kroner end forskning i sammenlignelige lande:     

»Vi er det land i OECD, der bruger flest penge på forskning, og vi håber, at væksten i samfundet bliver stærkere, så vi i fremtiden kan prioritere forskning endnu højere. Men niveauet er allerede højt i dag,« siger han.  

Forskningsordføren er taknemmelig for, at private fonde træder til, når det offentlige skal spare skattekroner.

»Jeg er glad for, at der er private fonde, der er parate til at hjælpe os i en vanskelig periode. Jeg synes aldrig, det er et problem, at der er private fonde og virksomheder, der støtter forskningen, og jeg er imponeret over, at der er fonde, som vil støtte fri forskning, som kan være risikobetonet,« siger han og fortsætter: 

»Jeg har selv besøgt flere fonde og har en god dialog med dem. Men vi politikere kan ikke blande os i, hvad de bruger pengene på - når private fonde giver penge væk, så er det ultimativt dem, der bestemmer, hvad de støtter. Vi kan forsøge at præge dem, og jeg vil gerne i endnu tættere dialog med fondene.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.