Nature: Greta Thunberg er blandt videnskabens mest betydningsfulde personer i 2019
Ni forskere - og så den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg - fremhæves for at have sat markante aftryk på videnskabsåret.
greta_thunberg_klima.jpg

Greta Thunberg kan føje endnu en fin kåring til listen. (Foto: Shutterstock).

Greta Thunberg kan føje endnu en fin kåring til listen. (Foto: Shutterstock).

Hun er kun 16 år. Alligevel ved alle, hvem hun er:

  • Klimaforkæmperen, som hver fredag tog fri fra skole for at strejke foran den svenske Rigsdag.
  • Hun har inspireret millioner af unge til at kræve klimaet på dagsordenen.
  • Time Magazine har kåret hende til årets person. 

Men det stopper ikke her.

Nu har det videnskabelige tidsskrift Nature, som hvert år udgiver en liste over ti personer, der har betydet meget for videnskaben i årets løb, også understreget Gretas betydning ved at inkludere hende på sin liste 'Natures 10'.

»Greta Thunberg har gennemslagskraft«

Greta Thunberg er den eneste ikke-forsker, som er på årets liste. Vi har tidligere skrevet om, hvad hun betyder for videnskaben.

Dengang udtalte lektor på Institut for Kommunikation – Retorik ved Aarhus Universitet, Esben Bjerggaard Nielsen, følgende:

»Dels har Greta Thunberg gennemslagskraft, dels præsenterer hun faktisk videnskaben tydeligt, og derfor er en del forskere formentlig positivt indstillede overfor den slags kommunikation.«

Også Glen Peters, forskningsdirektør i Cicero Senter for klimaforskning i Norge forklarede, hvorfor Greta Thunberg har indflydelse på videnskaben:

»Når man ser på, hvordan den globale klimabevægelse er gået fra en anonym tilværelse til at indtage verdensscenen på ét år, må man sige, at det i sig selv er ret imponerende,« skrev han til Videnskab.dk.

De ni andre på liste har også gjort sig bemærket i den videnskabelige verden. Vi dykker ned i nogle af dem:

Om Natures 10 udvalgte

Hvert år udgiver det videnskabelige tidsskrift Nature en liste med ti meget betydningsfulde personer for videnskaben i det forgangne år. 

De ti er ikke som sådan de vigtigste personer for videnskaben, men historierne fra eller om disse ti personer belyser nogle af de mest betydningsfulde videnskabelige begivenheder i løbet af året. 

Kilde: Nature

Råbte vagt i gevær for biodiversiteten

En femtedel af alle dyr på landjorden er forsvundet siden 1900, og sammenlagt er 1 million arter på vej mod udryddelse.

Det var konklusionerne i den rapport fra IPBES (FN’s panel for dyreliv og økosystemer), som professor Sandra Diaz kom med, da hun havde samlet et panel af 145 eksperter, som lavede den mest omfattende vurdering af Jordens biologiske mangfoldighed.

Rapporten om, hvor galt det står til, skabte genlyd over hele verden. Vi beskrev rapporten, da den udkom i maj måned.

Sandra Diaz er professor i Økosystemers økologi på Córdoba National University i Argentina. Hun er samtidig ledende forsker for det argentinske nationale forskningsråd og nu altså en af 'Natures 10'.

Forskeren, der gik imod præsidenten

En anden, som også har kæmpet for miljøet, er Ricardo Galvão. Han blev fyret som leder af det brasilianske rumfartsinstitut (INPE), fordi han gik imod den brasilianske præsident Jair Bolsonaro.

Galvão var nemlig hovedpersonen i en offentliggørelse af satellitbilleder over, hvor store dele af Amazonas-regnskoven der var blevet ryddet, siden præsident Bolsonaro tiltrådte i 2019.

Dengang var der stor omtale af konsekvenserne af skovrydningen, både for Ricardo Galvão, men ikke mindst for klimaet.

Stod bag milepæl for kvantecomputeres gennembrud

Det er ikke kun klimaet, som skaber de mest betydningsfulde personer for videnskaben.

Fysiker John Martinis stod bag en milepæl for kvantecomputeren, da forskere fra Google udviklede en kvantecomputer, som kan løse et regnestykke på 3,5 minutter, hvor en almindelig computer vil bruge 10.000 år.

Vi beskrev, hvordan det nye fund var en milepæl og et gennembrud. Forsker i kvantefysik og udviklingen af kvantecomputere Ulrik Lund Andersen udtalte således:  

»Det er virkelig et stort gennembrud. Der har været en del skeptikere, som har stillet spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk ville være fysisk muligt at bygge en kvantecomputer, som kan fungere. Og det er nu bevist, at det er det.«

Har ført an i kampen mod Ebola

Også lægevidenskaben er repræsenteret på listen over 'Natures 10'.

Ebola har tidligere været betegnet som uhelbredelig, men ved hjælp af ny forskning er der måske en kur på vej.

Natures 10 liste 2019

Jean-Jacques Muyembe Tamfum er på Natures liste over betydningsfulde personer på grund af sin opdagelse af en mulig kur mod ebola. (Foto: Shutterstock)

I hvert fald er der gode nyheder i forhold til at standse fremtidige epidemier af ebola, har vi tidligere skrevet om.

Jean-Jacques Muyembe Tamfum, professor i mikrobiologi og generaldirektør for National Institute for Biomedical Research i DR Congo, har ført kampen mod ebola i mange år, men det nye gennembrud kan være afgørende overfor den sygdom, som har kostet tusindvis af liv.  

De øvrige forskere på listen

Udover de ovennævnte fem mennesker udgøres resten af listen af disse forskere:

  • Professor og astrofysiker Victoria Kaspi fra McGill University har skabt en måde, hvorpå man kan få de bedste data af radiosignaler fra det ydre rum. Det har Videnskab.dk skrevet om her. 
     
  • Professor i neurovidenskab Nenad Sestan fra Yale School of Medicine har brugt grise til at forske i grænserne mellem liv og død ved at genoplive hjerneceller, timer efter grisene var døde. Hans forsøg har vi tidligere beskrevet.
     
  • Palæontolog Yohannes Haile-Selassie fandt et velbevaret 3,8 millioner år gammelt kranie, som stammede fra en forfader til mennesket Australopithecus anamensis. Studiet, som vi har skrevet om her, giver ny viden til menneskets historie.
     
  • Stamcellebiolog og professor Hongkui Deng blev den første til at publicere resultater af brug af gen-redigeringsteknologien CRISPR til at ændre på celler i voksne mennesker.
     
  • Professor i klinisk etik Wendy Rogers fra Macquarie University i Sydney fandt, at mere end 400 videnskabelige artikler omhandlende organtransplantation var blevet til med organer fra henrettede kinesiske fanger. Hvis du vil vide mere om den sag, så klik på vores artikel her.

LÆS OGSÅ: Årets 10 vigtigste mennesker i forskningen vækker forundring og forargelse

LÆS OGSÅ: Nature: Her er forskningens vigtigste personer i 2017

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.