Årets 10 vigtigste mennesker i forskningen vækker forundring og forargelse
Fra genredigerede babyer til kampen mod seriemordere og engangsplast. Nature præsenterer 10 personer, der har gjort en forskel for forskning i år.
Nature forskning videnskab grafen liste 2018

Ved du, hvad det her 10-tal er lavet af? Det skal forestille kulstofatomer, der er lagt tæt sammen i to lag, og hvis du vil vide, hvad det kan bruges til, finder du svaret på Natures liste over de 10 mennesker, der har betydet mest for forskningen i løbet af året. (Illustration: JVG)

Fem mænd og fem kvinder har det til fælles, at de har gjort en afgørende forskel for forskningen i løbet af 2018.

I hvert fald ifølge det videnskabelige tidsskrift Nature, der hvert år offentliggør en liste over, hvem der ifølge tidsskriftets redaktion er de 10 mest betydningsfulde mennesker i forskning.

Årets liste spænder vidt. Fra forskning begået af veteraner til de helt unge genier. 

Der er en politiker, der har handlet for klimaets bedste, en forsker, der har skrevet et væld af Wikipedia-opslag, og en slægtsforsker, der endte med at løse en af USA's største kriminalgåder.

»Fortællingerne om disse 10 mennesker indrammer nogle af de mest mindeværdige videnskabelige begivenheder i 2018,« siger Natures chefredaktør Rich Monastersky.

»Og de tvinger os til at konfrontere svære spørgsmål om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen.«

Vi begynder med årets måske mest uetiske eksperiment.

Verdens første genredigerede babyer

Da den kinesiske forsker He Jiankui stod frem med nyheden om at have bragt børn til verden, der har fået ændret deres gener på forsterstadiet, skabte det stor forargelse i den internationale forskningsverden. Det kan du læse mere om i artiklen 'Kinesiske forskere: Verdens første genredigerede babyer er født'.

At kunne ændre menneskets DNA med teknologien CRISPR, eksempelvis ved at fjerne arvelige sygdomme, har været et langsigtet mål for forskningen. He Jiankui har, hvis påstanden altså holder stik, så at sige overhalet alle indenom:

Tvillingepigerne Lulu og Nana, der kom til verden i november, har eftersigende fået ændret et gen kaldet CCR5 for at forhindre, at børnene kan blive inficeret med HIV senere i livet, altså en slags AIDS-vaccine. Ændringen vil desuden blive nedarvet, hvis de vokser op og får børn selv.

Ayo Wahlberg, Hi Jiankui, genredigering, Hongkong, babyer, tvillinger

Hi Jiankui sugede al medieopmærksomhed til sig på konferencen for human genredigering i Hongkong. Ifølge Ayo Wahlberg måtte ordstyreren til sidst true med at trække forskeren fra talerstolen, hvis der ikke faldt ro over salen. (Foto: Ayo Wahlberg)

Det er både kontroversielt og ifølge flere forskere verden over dybt uetisk, blandt andet fordi følgevirkningerne af genredigering endnu er ukendte.

He Jiankui taler ikke længere med pressen og er mere eller mindre gået under jorden, men han kan glæde sig over sin plads på listen over mennesker, der gjorde en forskel for forskningen i 2018.

Også selvom hans tilgang, skriver Nature i pressemeddelelsen, nok ikke har hjulpet på forskning i genredigering, når man for fremtiden skal »kæmpe med at sikre finansiering, blive godkendt af myndighederne og få opbakning fra offentligheden.«

Første barn af to forskellige menneskearter

Næste forsker på listen, Viviane Slon fra Max Planck-instituttet for evolutionær antropologi, har beskæftiget sig med udkommet af en børnefødsel, der ligger lidt længere tilbage i tiden. Nærmere bestemt en pige, der blev født for over 90.000 år siden.
Det usædvanlige ved fundet af pigen, der levede i det nuværende Rusland, er, at hun var barn af to forskellige menneskearter. Hendes mor var neandertaler, mens faren var denisova, og hun har fået det videnskabelige navn Denisova 11.
Det er det første fund nogensinde af et barn af to forskellige menneskearter, og Viviane Slon troede da også først, at resultatet af DNA-analysen af et stykke af pigens knogle var en fejl.
Denisova 11 viser, at forhistoriske menneskearter har levet side om side og blandet gener i et stort kludetæppe på tværs af kontinenter:
»Vi kan ikke længere sige, at der har været ét møde, som har været afgørende, eller at det moderne menneske er opstået på ét sted. Der har været en lang række møder, hvor gener er blevet blandet, og hvor man har givet evolutionære gaver - og nogle gange det modsatte - til hinanden,« har Peter C. Kjærgaard, direktør på Statens Naturhistoriske Museum, tidligere sagt til Videnskab.dk i forbindelse med fundet.

21-årig bringer fysikken ind i ny æra

Den yngste person til at opnå den hæder, det er at være på Nature's liste, er den 22-årige fysiker Yuan Cao.
Som bare 21-årig og ph.d.-studerende blev han tilknyttet en forskergruppe ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), der udforskede såkaldte grafenlag. 
Grafen er verdens tyndeste og stærkeste materiale. Det består af kulstofatomer arrangeret i et enkelt lag, og Yuan Cao stod for at undersøge, hvad der sker, når man tager dobbelte lag af grafen og vrider det ene lag en smule i forhold til det andet.
Hermed hjalp han med til opdagelsen af en superleder, der kan lede strøm helt uden modstand. 
Ifølge Nature har opdagelsen »igangsat en ny æra af fysik.«
Du kan læse mere om teknologien i artiklen 'En 'magisk vinkel' gør grafen superledende'.
Grafenmønster

Man kan blive helt ør i hovedet af at se på det moiré-mønster, som er resultatet af at lægge to lag grafen en smule skævt oven på hinanden. Det særlige mønster giver grafenen helt nye elektriske egenskaber. (Illustration: P. Jarillo-Herrero)

Forsker fanger berygtet seriemorder 

Barbara Rae-Venter begyndte egentlig med at interessere sig for genealogi, fordi hun ved hjælp af DNA ville undersøge sin egen slægt.

Siden begyndte hun at hjælpe andre, eksempelvis adoptivbørn, med at blive klogere på deres gener. En dag blev hun så kontaktet af Paul Holes, der efterforskede sagen om en mand, der gennem 1970'erne og 1980'erne stod bag 12 mord, 45 voldtægter og 120 indbrud i Californien.

Manden var kendt under navnene 'East Area Rapist', 'Original Night Stalker' og 'Golden State Killer', men da Barbara Rae-Venter begyndte at kortlægge hans familietræ ud fra DNA fundet på gerningssteder, fandt hun en slægtning til morderen. 

Til sidst stod hun tilbage med navnet Joseph DeAngelo, en tidligere politibetjent, og da de testede hans DNA, var der et match.

Barbara Rae-Venters arbejde med DNA siges at have ændret synet på, hvordan man kan arbejde med den slags data, der tidligere blev betragtet som en krænkelse af privatlivets fred.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Et detaljeret kort over Mælkevejen

Astronom Anthony Brown har simpelthen lavet et kort over vores galakse ud fra et datasæt, der fylder 551 gigabyte. 

Mere konkret indeholder sættet detaljer om 1,3 milliarder stjerners lokation og bevægelser, og det er blevet til ved hjælp af ESA's rumteleskop Gaia, der siden 2013 har været i gang med at indsamle informationerne.

Kortlægningen er en vigtig brik i vores forståelse af, hvordan Mælkevejen ændrer sig.

En drivkraft bag klimarapport

Det er afgørende at få reduceret verdens CO2-udledninger, hvis vi vil holde den globale opvarmning på 1,5 grad. Og det skal vi, hvis ikke der skal ske uoprettelig skade på vores jordklode, har en rapport fra FNs klimapanel, IPCC, konstateret.

Klimaforsker Valérie Masson-Delmotte opnår sin plads på listen for sin rolle i udformningen af rapporten.

Hun har, skriver Nature, haft en helt central rolle i at advare befolkningen om, hvilke konsekvenser Jordens temperaturstigning vil have for økosystemer og koralrev.

Malaysisk minister imod engangsbestik

Yeo Bee Yin er ikke forsker, men politiker - og politikere kan i den grad have betydning for forskningen.

Efter universitet valgte hun at gå ind i politik, og som Malaysias minister for både energi, forskning, teknologi, miljø og klimaforandringer har hun vist sig som en forkæmper for begrænsning af forurening med plastik.

Hun har blandt andet i tæt samarbejde med forskere ledt en række klimatiltag mod brugen af engangsplast.

Nærbilleder og en sjælden prøve fra asteroide

Den ene af de to rovere tog dette billede, lige efter den havde løsrevet sig fra rumsonden Hayabusa2 d. 21. september. Asteroiden Ryugu toner frem i billedets højre hjørne. (Foto: JAXA)

Det har taget fartøjet Hayabusa2 3 år at nå frem til den 1 kilometer brede asteroide Ryugu.

I spidsen for missionen står astronom Makoto Yoshikawa fra Japan Aerospace Exploration Agency (JAXA), og den har indtil videre været en succes:

Tre små rovere er blevet placeret på asteroiden, og de har sendt nærbilleder tilbage til Jorden. Efter planen skal Hayabusa2 til næste år indsamle en prøve fra asteroiden, og prøven vil forhåbentlig nå Jorden i 2020.

Riv forskningens betalingsmur ned

Robert-Jan Smits fik en stor opgave - og løste den.

Et europæisk initiativ skulle gøre op med de mange betalingsmure, der forhindrer folk i at læse med, når der udgives ny forskning. I stedet skulle der være Open Access, der ganske enkelt betyder, at du har gratis adgang til forskningsresultater.

Det har ført til Plan S, der blev lanceret i september, og som ifølge Nature har sendt chokbølger gennem en forskningsverden, der har været vant til, at udgiveren fastsatte prisen.

Du kan læse mere om den danske Open Access-strategi i artiklen 'Dansk Open Access-strategi får høvl af eksperter'.

Hundredevis af manglende Wikipedia-opslag

Den sidste person på listen har ikke gjort en forskel for forskningen på grund af sin egen forskning.

I stedet står hun bag et omfattende arbejde for at skabe opmærksomhed omkring mangfoldighed og repræsentation i forskning.

Det har især handlet om køn og etnicitet, når fysiker Jess Wade har produceret hundredevis af Wikipedia-opslag tilknyttet forskningsprofiler, hun føler, er blevet overset.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.