Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere genopliver cellerne i grisehjerner, flere timer efter grisene er døde

Annonce:

Amerikanske forskere er lykkedes med at 'genoplive' grisehjerner, flere timer efter dyrene er døde.

Det konkluderer et nyt studie, der er publiceret i Nature, skriver the Guardian.

Ved at pumpe en iltrig væske ind i hjernen er forskerne lykkedes med at genoplive flere af hjernecellerne, hvilket dog ikke betyder, at der er nogen form for bevidsthed i hjernen.

»Det er ikke en levende hjerne. Men det er cellemæssigt en aktiv hjerne,« siger en af forskerne bag studiet Nenad Sestan, der er professor i neurovidenskab ved Yale University, ifølge the Guardian.

LÆS OGSÅ: Forskere holder grisehjerne uden krop i live i 36 timer

Ifølge Nenad Sestan viser studiet ikke bare, at det er muligt at forhindre uoprettelige skader i hjernecellerne, når et hjertestop stopper blodcirkulationen i hjernen, men også, at det er muligt at genoplive nogle af cellerne.

Forskerne har undersøgt 32 hjerner på 32 slagtegrise.

Annonce:

Fire timer efter, grisene var døde, havde forskerne koblet deres hjerner op med et system, der i seks timer pumpede en syntetisk, iltrig og blodlignende væske ind i hjernen.

De sammenlignede de opkoblede hjerner med hjerner, der ikke havde fået tilført væsken, og her viste det sig, at de opkoblede hjerners celler og neuroner, 10 timer efter at grisene var døde, var i lige så god stand som - og i nogle tilfælde bedre end - hjerner, der var blevet analyseret, en time efter grisene var døde.

»Vi har vist, at processen, der sker, når celler dør, sker gradvist og i trin, og nogle af disse processer kan blive udskudt, beskyttet eller tilbageført,« fortæller Nenad Sestan ifølge the Guardian.

LÆS OGSÅ: Gris hjælper med at løse hjerne-mysterium

Professor i neurovidenskab og hjerneforsker ved University of Edinburgh Tara Spires-Jones, der ikke har medvirket i studiet, fortæller til the Guardian, at studiet giver nye interessante måder at undersøge hjernen på.

Hun understreger samtidig, at man stadig er langt fra at kunne lave samme forsøg med den menneskelige hjerne.

LÆS OGSÅ: Etisk debat: Er menneskegrise dyr eller mennesker?

Annonce:

LÆS OGSÅ: På opdagelse i hjernen med lovende teknik

fghs