Hver morgen stod han tidligt op. Han skulle ud til søen at samle sten. For inden alle gæsterne i den svenske zoologiske have kom klokken 10, skulle han være parat.
Når de bedst stod og stirrede på ham på hans lille ø, gik han i aktion:
»Tag den, haha!«
Det var måske noget i den retning, Santino, en han-chimpanse i den svenske zoo Furuvik, som vi vender tilbage til senere i artiklen, tænkte, mens han kastede sten mod publikum.

Men det er svært at sige. For hvordan tænker dyr egentlig?
Det spørgsmål har vi fået tilsendt til vores brevkasse, Spørg Videnskaben, af Finn, som undrer sig over, hvordan dyr tænker.
»Min datter og jeg har talt om, hvordan vi tænker i ord; eller det er den følelse, vi har. Men hvad med dyr? Hvordan tænker de?,« skriver han i e-mailen til Videnskab.dk.
Det, synes vi her på redaktionen, er et rigtigt godt spørgsmål, som vi vil se nærmere på.
\ Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Det svære spørgsmål om hvad dyr tænker
Det er måske vigtigt at få noget på plads, inden vi går i gang, nemlig at der er ét altoverskyggende problem med at forstå, hvad andre tænker:
Videnskaben kan godt måle evnerne til at reagere på stimuli, forskelle i bevidsthed mellem at være vågen eller sove, en bevidst kontrol af adfærd eller integrationen af information ved hjælp af et kognitivt system.
Selvom disse parametre kan være svære at forske i, er det ikke umuligt.
Men det er til gengæld umuligt at forstå, hvad andre oplever og tænker konkret, fordi tanker og opfattelser er subjektive. Det vil sige, at det reelt kun er én selv, der ved, hvad man tænker. Alt andet er gætterier.
Videnskaben kan godt måle, at der bliver tænkt og opfattet, men det er umuligt at vide, hvad andre reelt opfatter. Også dyr.
Nogle gange er man måske også i tvivl om, hvorvidt andre overhovedet tænker.
Dette dilemma kaldes ‘The Hard Problem’ og er beskrevet af David Chalmers, professor i filosofi fra New York University.
At det er svært at vide betyder dog ikke, at dyr ikke tænker. For det gør de. Det er bare ikke til at sige konkret hvordan og på hvad.
LÆS OGSÅ: Forsker: Dyr har følelser som små børn

Forskellen på instinkter og intelligens
En professor i psykologi ved navn C. Lloyd Morgan fremlagde i tidsskriftet Nature i 1898 sin teori om, at biologien adskiller instinkt fra intelligens.
»Når en larve spinder sin silkekokon uden hjælp eller vejledning fra tidligere erfaring, eller når en nyligt parret fugl bygger sin rede og påtager sig drægtigheden uden at have erfaringerne om at yngle, kalder vi det instinkt,« skrev han.
»Men når et dyr lærer livets lektioner og ændrer procedure i overensstemmelse med sine individuelle erfaringer, er det ikke længere instinkt, men derimod intelligens,« står der i tidsskriftet Nature.
Denne gamle distinktion mellem instinkt og intelligens er værd at bemærke, når man skal forstå, hvad dyr tænker. For der er masser af eksempler på, at dyr udviser intelligens.
Men først og fremmest skal det siges, at dyr ikke kan skæres over én kam.
»Dyr tænker ikke som mennesker, men de har den bevidsthed, som de har brug for. Uanset om det er chimpanser, høns eller jordegern,« fortæller professor i komparativ psykologi på Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen, som har udført flere studier om dyrs bevidsthed og tanker.
LÆS OGSÅ: Hvad tænker hunde om mennesker?
Chimpansen Santino i den svenske zoo
Mennesker har den evne, at vi kan adskille tid og rum i vores kommunikation og handlinger. Vi behøver eksempelvis ikke være til stede i samme rum på samme tid for at være i stand til at kommunikere med hinanden, ligesom vi kan lægge planer for fremtiden.
For eksempel når vi skriver en indkøbsseddel, som vi skal bruge senere for at få mad på bordet.
Men nogle dyr har også den evne til at planlægge.
Et eksempel, som Henrik Høgh-Olesen nævner, er han-chimpansen Santino fra Furuvik zoologiske have i Sverige.
Chimpansen fik som beskrevet i indledningen den vane at kaste med sten mod gæsterne, hvilket, den formentlig syntes, var sjovt.
Men dyrepasserne opdagede noget usædvanligt.
For der var ikke sten på øen, hvor den kastede fra. De overvågede derfor chimpansen.
Hver morgen to timer før åbningstid gik chimpansen ud og fandt sten i vandet, som omkransede dens udendørsarealer. Den gemte stenene i bunker rundtomkring, som den så kunne kaste mod gæsterne, når parken åbnede.
»Det viser, at chimpansen forudsiger, hvad der sker. Den kan tage redskaber med sig, som den ikke skal bruge før to timer efter,« siger Henrik Høgh-Olsen.

Dyr kan kommunikere præcise advarselssignaler
Det er dog ikke kun handlinger, som viser intelligens. Henrik Høgh-Olesen forklarer, at der er masser af eksempler på dyr, som viser intelligens gennem sprog og kommunikation.
»Visse dyr har såkaldt referentiel kommunikation. De kan referere til den ydre verden og advare hinanden meget specifikt,« fortæller Henrik Høgh-Olesen.
»Vi ved fra høns, surikater og jordegern, at de er i stand til at sige: 'fare', og om faren kommer oppefra eller nedefra,« forklarer han.
At retningsbestemme fare kræver en form for syntaks i kommunikationen.
Præriehundes advarsler varierer afhængigt af faren
Præriehunde er et andet dyr, som ved hjælp af præcis kommunikation advarer sine artsfæller om, hvem der angriber.
Blandt andet har et studie vist, at præriehundene advarer forskelligt afhængigt af farven på en skjorte.
Her havde forskeren forskellige farver skjorter på, og præriehundenes advarselssignal lød markant anderledes for hver skjorte.
Derudover kan dyrene også se forskel på, om det er en tyk eller tynd person, der udgør faren.
Præriehundene er med andre ord i stand til at inkorporere specifikke informationer i deres kommunikation.
Alt dette viser, at dyr tænker og kommunikerer. Men som Henrik Høgh-Olesen forklarer:
»Dyr tænker i deres egne kategorier, og hver art har deres egne kategorier. Hos nogle dyr kan vi se, at det minder om vores egne navneord, verber og tillægsord.«

Man skal se på det enkelte dyr
Men til vores læser Finn og hans datter skal det lyde, at selvom masser af videnskabelige studier har undersøgt, hvordan enkelte grupper af dyr tænker i en given situation, er det slet ikke nok for forskere til at kunne forklare, hvad dyrene præcist tænker.
Vi håber alligevel, at du har fået et brugbart svar. Vi sender både dig og din datter en Videnskab.dk-T-shirt som tak for det gode spørgsmål.
Og til sidst vil vi lige bruge Henrik Høgh-Olesens vise ord om, hvordan forskerne i fremtiden kan blive bedre til at forstå, hvad dyr tænker.
»Hvis man skal prøve at forstå, hvad dyr tænker, skal man se konkret på det enkelte dyr,« siger han.
»Men alt, hvad du finder i et menneske, kan du se forstadier til i dyr.«
LÆS OGSÅ: Kan aber blive lige så kloge som os i fremtiden?
LÆS OGSÅ: Glemmer elefanter aldrig?
\ Kilder
- Henrik Høgh-Olesens profil (AU)
- ”Prairie dog alarm calls encode labels about predator colors”, Animal Cognition (2009), DOI 10.1007/s10071-008-0203-y
- ”Spontaneous planning for future stone throwing by a male chimpanzee”, Current Biology (2009), DOI: 10.1016/j.cub.2009.01.010
- ” Semantic information distinguishing individual predators in the alarm calls of Gunnison's prairie dogs”, Animal Behaviour (1991), DOI: org/10.1016/S0003-3472(05)80117-4
- David Chalmers: ”Facing up to the problem of consciousness”, Journal of Consciousness Studies (1995)
- Lloyd Morgans-artiklen i Nature fra 1898































