3,8 millioner år gammelt kranium sætter endelig ansigt på ukendt forfader til mennesket

Kraniet her kan for første gang sætte ansigt på A. anamensis, der tilhører Australopithecus-slægten, som er en af de store menneskeaber. (Foto: Dale Omori/Cleveland Museum of Natural History)

Kilde: 
29 august 2019

Dele af et kranium, der blev fundet under en bunke gede-afføring i Etiopien, kan have givet os endnu en nøgle til at forstå, hvor vi kommer fra. 

Delene var nemlig de sidste brikker, der manglede for at genskabe det hidtil ældste kranium af vores tidlige forfædre fra australopithecus-slægten, skriver ScienceAlert. 

Australopithecus er en uddød slægt på det moderne menneskes udviklingslinje. De mest kendte arter inden for slægten er A. afarensis og A. africanus.

LÆS OGSÅ: Menneskets uddøde slægtning var længere fremme end os

Kraniet ser ud til at tilhører den mindre kendte og mest primitive del af slægten, A. anamensis, og det er mellem 3,7 til 3,8 millioner år gammelt, hvilket gør det til det ældste, man har fra australopithecus-slægten.

»Indtil nu har der været en stor kløft mellem de tidligste kendte af menneskets forfærdre, som er 6 millioner år gamle, og arter som ‘Lucy’ (‘Lucy’ tilhører A. afarensis-arten), som er 2-3 millioner år gamle,« fortæller en af forskerne bag, Stephanie Melillo, postdoc i palæoantropologi ved the Max Planck Institute, ifølge ScienceAlert.

LÆS OGSÅ: Superstjernen Lucy fylder 3,2 millioner år

»En af de spændende aspekter i denne opdagelse er, hvordan den binder det morfologiske rum (opbygningen i forhold til hinanden, red.) mellem de to grupper sammen,« tilføjer hun. 

Kraniet underbygger forestillingen om, at A. anamensis er den mest primitive i australopithecus-slægten.

Derudover rykker opdagelsen også ved ideen om, at A. anamensis blev efterfulgt af A. afarensis. De to arter ser i stedet ud til at have levet side om side i 100.000 år. 

Sådan så A. anamensis ifølge en rekonstruktion, der lavet på baggrund af kraniet, ud. (John Gurche/Matt Crow/Cleveland Museum of Natural History)

LÆS OGSÅ: Ældgammel ’Lucy’-slægtning fundet

Udover at lukke et hul i vores viden om de tidlige forfædre til mennesket giver det nye kranie også ny viden om, hvordan A. anamensis så ud. 

Den herskende hypotese, der gik på, at A. anamnesis havde tænder, der passede til en planterig diæt, bakkes også op de nye fund. 

»De havde gigantiske ansigter, der var bygget til at bearbejde virkelig hårde diæter,« siger Stephanie Melille og tilføjer:

»Det er skønt endelig at kunne sætte et ansigt på navnet.«

Fundet er beskrevet i to artikler i tidsskriftet Nature. Du kan læse om det her og her.

LÆS OGSÅ: Vores forfædre levede som aber længere end antaget

LÆS OGSÅ: 'Menneskehedens vugge' fundet med Google Earth

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.