Illustreret tidslinje: Det sker i kroppen, når du har røget den sidste cigaret

Hvis du har besluttet dig for at stoppe med at ryge, vil du i løbet af den første måned blive sat på en prøve.

Trangen kommer stadig op i dig. Du begynder at hoste og føler, at det hele går ad helvede til.

Men hæng i! Der er lys forude.

Og husk på, det er helt normalt. For kroppen er i gang med en afgiftning af nikotin.

Og som professor i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet siger:

»Nikotin er et svært afhængighedsskabende stof, ligesom heroin og kokain. Derfor oplever de fleste også svære abstinenser.«

At stoppe med at ryge er en lang proces, og vi vil derfor dykke ned i, hvad der sker, når du stopper med at ryge - og hvorfor noget, der er så godt for en, kan føles så skidt, mens det står på.

Men først skal vi lige se på, hvad der sker med kroppen, når du ryger.

Lungerne ødelægger sig selv af rygning

Når du tager et hvæs af en cigaret, sker der en række processer.

Rygning får dine slimhinder i lungerne til at hæve.

»Rygning fremkalder inflammation (betændelse, red.) nede i luftvejene, og i alveolerne (lungevævet, red.). Tobaksrøg gør, at slimhinden infiltreres af hvide blodlegemer, som er designet til at dræbe virus eller bakterier ved at frigøre en række enzymer og antistoffer ud i vævet. Men da der ikke er noget at dræbe, vil enzymerne angribe kroppens eget væv,« fortæller professor og overlæge på Medicinsk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital Peter Lange til Videnskab.dk.

»Især lungernes elastiske fibre, der er med til at opretholde lungernes vanlige struktur, er sårbare og bukker under. Hvilket fører til en luftvejsforsnævring og nedsættelse af lungefunktionen.«

»Man kan populært sige, at rygning får de hvide blodlegemer til at nedbryde eget væv,« forklarer han.

Med røgen kommer også en masse andre stoffer ned gennem luftvejene. De forringer den ilt, som du indånder og sender rundt i systemet.

Det gør, at hjertet kommer på overarbejde, fordi nikotinen og kulilten får pulsen til at stige. Dit blodtryk vil også stige, da hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe den samme mængde ilt rundt.

Men din hjerne har en fest - den udløser en række endorfiner (hormoner, der giver en følelse af velbehag), påvirket af nikotinen.

20 minutter efter sidste smøg: Din puls normaliseres

Men tilbage til, hvad der sker i kroppen efter et rygestop.

Et rygestop vil altid være en gevinst for din sundhed, og det er aldrig for sent at holde op med at ryge, men jo tidligere i livet du stopper, jo større er gevinsten.

Nogle af gevinsterne ved at stoppe kommer først efter mange år, men andre kommer hurtigt:

»20 minutter efter sidste cigaret, normaliseres pulsen, og blodtrykket er faldet,« siger Charlotta Pisinger.

Processen med rygestoppet er allerede startet.

Det første døgn efter rygestoppet: Dit blodtryk har det bedre

Efter 8-12 timer er blodet renset for kulilte, så ilter man sit blod bedre. Og efter et døgn begynder risikoen for blodpropper at falde,« siger Pisinger til Videnskab.dk

Det er nu, man begynder at have mindre åndenød, fordi blodet er bedre iltet.

Men allerede nu har man formentlig abstinenser.

»Hvis man vil dulme sine abstinenser, kan man bruge nikotinprodukter eller rygestopmedicin i en kort periode. Man skal stadig bruge sin mentale styrke for at holde ud, men det er en effektiv ’krykke’, hvis rygetrangen er slem,« siger Charlotta Pisinger.

»Man kan også prøve at dyrke motion, da det udløser samme endorfiner som rygning,« fortæller hun.

To dage efter rygestoppet: Du hoster og bliver måske opgivende

»Efter to dage så begynder smags- og lugtesansen at blive bedre. Der er nogle celler, som bliver gendannet ganske langsomt.«

Rygning påvirker smagsreceptorerne og nedsætter sensitiviteten for alle grundsmage.

»Man begynder måske også at hoste. Der er nogle, der oplever, at de får flere små-infektioner, fordi det for mange er en kraftanstrengelse at holde sig røgfri, og det svækker immunforsvaret,« forklarer Charlotta Prisinger.

»Det kan godt være, at rygetrangen er slem, men det følelsesmæssige kan være langt værre. De fleste oplever at blive irritable, være nedtrykte, nervøse, at have en kort lunte og manglende koncentration.«

»Man bliver opgivende og tror, at sådan føles det at være røgfri. Men sådan er det, når man er afhængig og står midt i en afgiftningsfase,« forklarer hun.

Disse symptomer varer ved lidt endnu.

En måned efter rygestoppet: Din lungefunktion er allerede bedre

At stoppe med at ryge er en langsommelig heling af kroppen. Alting sker i en proces.

»Efter en måned er lungefunktionen begyndt at blive bedre. Man kan se på lungefunktionsmålinger, at de bliver bedre,« siger Charlotta Pisinger.

»Når man holder op med at ryge, så aftager hævelsen af slimhinden,« fortæller Peter Lange.

Et års tid efter rygestoppet: Lungerne renser sig selv, og du er gladere

Efter ni måneder begynder fimrehårene i lungerne, der beskytter mod andre partikler at blive gendannet.

»Der er mange, som oplever, i månederne efter rygestoppet hoster mere, og det er et positivt tegn, fordi lungerne er i gang med at rense sig selv,« fortæller Charlotta Pisinger.

Efter ét år er risikoen for at få blodpropper halveret. Det skyldes, at der er mindre åreforkalkning, hvilket gør, at blodkarrene bliver udvidet, og dermed sænkes risikoen for blodpropper.

Men det er ikke det eneste store plus:

»Efter et år er livskvaliteten og humøret forbedret. Mange ryger på grund af livskvalitet, og fordi de er stressede, men et rygestop medfører nedsat stress og angst, mindre depression, et bedre humør og livskvalitet. Faktisk er effekten af rygestop lige så stor som ved medicinsk antidepressiv behandling,« siger Charlotta Pisinger.

De næste mange år: Din kræftrisiko bliver gradvist mindre og mindre

De fleste forbedringer og risici falder allerede, fra rygestoppet er begyndt, men det er først efter længere tid, at mange af forbedringerne er signifikante og målbare.

Efter fem år er risikoen for et slagtilfælde eksempelvis reduceret, så det er signifikant. Risikoen bliver ved med at falde de næste ti år.

Det handler om, at blodtrykket og åreforkalkningen skal være stabilt i en længere periode, ligesom fedtsammensætningen i blodet også skal være stabilt.

Derfor går der lang tid, før risikoen for slagtilfælde er den samme som hos aldrig-rygere.

»Risikoen for at få en blodprop i hjertet er efter 15 år, det samme som almindelige ikke-rygere,« siger Charlotta Pisinger.

Også kræftrisikoen mindskes først væsentligt efter en årrække.

»15 år efter rygestoppet er risikoen for at få lungekræft faldet til næsten samme niveau, som hvis man aldrig har røget,« fortæller overlæge Peter Lange.

Først efter 20 år, er risikoen for at få al slags cancer den samme som hos én, der aldrig har røget.

Og med hensyn til at udvikle KOL er risikoen desværre altid højere hos en tidligere ryger end hos en ikke-ryger.

Rygning forårsager uoprettelig skade på lungerne

Selvom de fleste hjerteproblemer med tiden bliver udlignet, så sker der desværre stadig uoprettelig skade på lungerne af rygning.

Lungerne består hos en voksen person af cirka 500 millioner alveoler i lungevævet, også kaldet lungeblærer.

I alveolerne, som har et samlet areal, der er næsten på størrelse med en tennisbane, mødes den luft, som man indånder, med blodet.

I løbet af cirka ét sekund absorberes ilten fra alveolerne til blodet i lungekapillærerne (de mindste blodårer), mens affaldsstoffet kuldioxid transporteres fra blod til luft for at blive udåndet.

Denne proces kaldes for lungernes diffusionskapacitet (se figur nederst i artiklen).

Alveolernes opgave er at sende ilten ud i blodbanerne og føre kuldioxiden tilbage til lungerne.

»Rygning påvirker alveolerne, så deres struktur ødelægges. I stedet for at have mange små velfungerende alveoler, medfører rygning, at de falder sammen til større områder, som har et mindre areal og derfor bliver lungernes diffusionskapacitet nedsat,« forklarer Peter Lange.

»Tilstanden kaldes for lunge-emfysem og betyder, at lungerne bliver dårligere til at ilte blodet, hvilket kan føre til åndenød – især når man er fysisk aktiv.«

»Den nedbrydning af alveolerne, som resulterer i emfysem er en ikke-reversibel proces. Det vil sige, at kroppen, selv efter rygestop, ikke kan genopbygge alveolerne,« siger han.

Hold fast i rygestoppet!

Måske sidder du lige nu og tænker, at hvad kan det nytte at stoppe, hvis alt alligevel er ødelagt...?

Men det er det langt fra.

For som Charlotta Pisinger siger:

»Man akkumulerer (ophober, red.) ens skader af tobaksforbrug, og risikoen falder, jo mindre og kortere tid man har røget.«