Gavner Greta Thunberg formidlingen af videnskab?
Greta Thunberg er god til at forklare fakta i klimadebatten. Påvirker det formidlingen af klimavidenskab generelt?

Greta Thunberg fylder godt i medierne med budskaber, som hviler på videnskab. De når dog langt fra altid politikerne. I en artikel beskriver en forsker for eksempel, hvor lidt der kom ud af det seneste FN-topmøde i New York. (Foto: Shutterstock)

Greta Thunberg fylder godt i medierne med budskaber, som hviler på videnskab. De når dog langt fra altid politikerne. I en artikel beskriver en forsker for eksempel, hvor lidt der kom ud af det seneste FN-topmøde i New York. (Foto: Shutterstock)

Greta Thunbergs tale tidligere på året til FN-forsamlingen i New York var meget mere end det raseri mod manglende handling, som man kunne få indtryk af, hvis man kun så korte klip fra seancen. 

Faktisk var alle hendes budskaber helt i tråd med fakta. En seniorforsker i klima har på norske Nettavisen gennemgået punkterne i talen og finder ingen budskaber i modstrid med videnskaben; tværtimod.

Se og hør hele Greta Thunbergs FN-tale her:

Greta Thunbergs opsang til verdens ledere ved FN-topmødet i New York. (Video: YouTube/PBS NewsHour)

Den 16-årige klimaaktivist sparker på den måde fakta ind i klimadebatten – og gør det så effektfuldt, at det endda ser ud til at inspirere forskere til at engagere sig.

Sådan lyder meldingen fra Esben Bjerggaard Nielsen, der forsker i klimaretorik ved Aarhus Universitet.

»Jeg ser en større trang til at tale mere direkte hos en del forskere, for eksempel gennem flere offentlige forskeropråb. Det kobler jeg helt klart til den bevægelse, klimadebatten har undergået det seneste år til halvandet.«

»Dels har Greta Thunberg gennemslagskraft, dels præsenterer hun faktisk videnskaben tydeligt, og derfor er en del forskere formentlig positivt indstillede over for den slags kommunikation,« siger Esben Bjerggaard Nielsen, lektor på Institut for Kommunikation – Retorik ved Aarhus Universitet.

Videnskab.dk har hevet fat i Esben Bjerggaard Nielsen, samt Glen Peters fra Cicero Senter for klimaforskning i Norge, efter mange havde gættet på, at Greta Thunberg ville blive belønnet for sin indsats for klimaet med Nobels fredspris.

For hvad har hun reelt haft af betydning for klimakampen og for formidlingen af videnskab?

Thunbergs timing har været perfekt

Glen Peters er enig i, at Greta Thunberg har haft en enorm indflydelse på, at klima er blevet en del af dagsordenen mange steder i verden – og han ville med egne ord ikke have haft noget problem med, at Greta Thunberg blev belønnet med Nobels fredspris.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Du kan få og give gode råd, debattere og være med i overvejelser om artikler i vores Facebook-gruppe Red Verden.

»Når man ser på, hvordan den globale klimabevægelse er gået fra en anonym tilværelse til at indtage verdensscenen på ét år, må man sige, at det i sig selv er ret imponerende.«

»Greta Thunberg har ikke gjort det alene, for der har været masser af spirende frø rundt omkring i verden. Men hendes timing har været perfekt,« skriver Glen Peters, forskningsdirektør i Cicero Senter for klimaforskning i Norge, i en mail til Videnskab.dk.

Han henviser til, at Greta Thunberg har fået medvind af blandt andet Paris-aftalen og især rapporten fra FN's klimapanel IPCC fra efteråret 2018.

Rapporten satte en tyk streg under, at vi skal handle hurtigt, hvis vi vil have en chance for at holde den globale temperatur på højest 1,5 grad over, hvad den var i 1800-tallet.

LÆS OGSÅ: Ny FN-rapport: Det er stadig muligt at holde den globale opvarmning på 1,5°C

Akvitister støder videnskaben fra sig

På den anden side, bemærker Glen Peters, ender ivrige aktivister i kølvandet på Greta Thunberg med på nogle fronter at støde videnskab og forskere fra sig.

»Jeg oplever som noget nyt, at videnskabsfolk faktisk bliver angrebet for at fortælle, hvad vi ved om klimaet. Mange aktivister går ud over, hvad forskningen kan sige, og det får nogle forskere til at lave upopulære modsvar,« skriver Glen Peters i sin mail.

Et eksempel på, hvor aktivister kan gå for langt, er snakken om, at vi har 12 år til at handle, før katastrofen er en realitet.

Den slags retorik ligger ud over, hvad forskere og IPCC rent faktisk siger, og det kan ende med at skade klimakampen, fordi folk får urealistiske billeder af verdens tilstand, som i sidste ende kan få dem til at føle, at de ikke kan stole på budskaberne.

Det mener i hvert fald en førende klimaforsker, som har skrevet meget mere om emnet i artiklen Derfor skal vi passe på med at tale om, at vi har '12 år tilbage inden klimakaos'

Glen Peters uddyber:

»Højt respekterede forskere bliver kaldt klimaskeptikere, fordi de støtter atomkraft eller omvendt går 100 procent ind for vedvarende energi fra for eksempel vindmøller. Tweeter man noget lidt negativt om at udskælde folk, som flyver, vælter det ind med irriterede reaktioner.«

»Så på en måde føler jeg, at visse elementer af klimabevægelsen faktisk driver en kile ind mellem den og forskere, og det, synes jeg, er problematisk,« skriver Glen Peters i mailen til Videnskab.dk.

Greta-angreb kan kortslutte debat

Esben Bjerggaard Nielsen fortæller, at han har meget sympati for Greta Thunberg og hendes kamp for klimaet.

Men han ser også en retorisk ulempe i, at hun efterhånden er blevet en nærmest ikonisk frontfigur for aktivisterne.

»Det giver modstandere af grøn omstilling, hvad enten årsagen er ideologisk eller økonomisk, en person at gå efter i stedet for at gå efter videnskaben.«

»Jeg frygter på en måde, at vi kommer til at fjerne fokus fra vores viden om klimaet, og hvordan vi bør handle, fordi det kommer til at handle om Greta Thunberg som person,« siger Esben Bjerggaard Nielsen.

Esben Bjerggaard Nielsen forklarer, at det retorisk set er langt lettere at tale om en person end om et videnskabeligt felt.

Mange vil nok have oplevet i debatter på sociale medier eller i kommentarspor hos medier, at en diskussion om et element i klimaet ender i personangreb eller såkaldte »ad hominem«-argumenter.

»Ad hominem-argumenter er som udgangspunkt uproduktive, men de kan fungere rigtig godt, hvis man vil kortslutte en debat. For dem, der vil have en interesse i at angribe Greta Thunberg, bliver hun et tydeligere og tydeligere mål, i takt med at hun bliver mere populær. Hvis hun havde fået Nobelprisen, kunne det være blevet endnu værre,« bemærker Esben Bjerggaard Nielsen.

LÆS OGSÅ: Misogyni, vrede og de ord, visse mænd bruger til at beskrive Greta Thunberg

Esben Bjerggaard Nielsen tilføjer, at den udvikling ramte Al Gore, efter han i 2007 blev tildelt fredsprisen sammen med IPCC.

Verbale angreb på Al Gore

Tidligere vicepræsident i USA Al Gore blev i 2007 tildelt Nobels fredspris sammen med FN’s klimapanel, IPCC, for at opbygge og udbrede viden om de menneskeskabte klimaforandringer.

Han er siden blevet angrebet af modstandere for blandt andet at leve ’klimafjendsk’ og være utroværdig (se f.eks. denne artikel hos HuffPost). 

Greta frem for klimafiasko

Vi har ifølge Esben Bjerggaard Nielsen allerede set eksempler på, at vi taler Greta Thunberg i stedet for reel handling. Senest, da verdens ledere mødtes i New York til det føromtalte FN-møde, hvor Thunberg gav sin følelsesladede tale.

»Vi brugte hele den uge på at diskutere Greta Thunberg.«

»Det var egentlig meget belejligt for verdens regeringer, da det betød, at mediedækningen af fiaskoen på mødet ikke fyldte særlig meget. Jeg tror, jeg siden kun har fundet to artikler om selve indholdet af mødet,« bemærker Esben Bjerggaard Nielsen.

LÆS OGSÅ: FN's klimatopmøde manglede en afgørende ingrediens: Klimahandling

Selvom Greta Thunberg som ikon i nogle tilfælde kommer til at skygge for substansen i klimasnakken, mener mange, at hun både har øget vores bevidsthed om klima og får os til at handle.

I Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden er medlemmer kommet med mange positive beskrivelser af Greta Thunbergs indflydelse på vores snak om klima, selvom enkelte også giver udtryk for, at Greta Thunberg skygger for problemet.

Red Verden, Greta Thunberg, løsninger, videnskab, forskning

Klik her for at se grafikken i bedre opløsning på mobil. Citater fra den åbne Red Verden-gruppe, hvor videnskabens bud på løsninger på verdens store problemer bliver vendt og debatteret. Du er meget velkommen selv. Meld dig ind i dag!

Ingen afgørende handling efter Greta-protester

Mens det er usikkert, om Greta Thunberg generelt gavner formidlingen af god videnskab, er det lidt mere tydeligt, at hendes kamp for opmærksomhed om klimaet endnu ikke ser ud til at have den store effekt på de politikere, hun taler til.

Mennesker udleder samlet set kun mere og mere CO2, uanset at forskere og aktivister råber højt om, hvor vigtigt det er at sende færre drivhusgasser ud i atmosfæren. Og vi aner ikke, om eller hvornår tendensen vender.

»Om mere fokus til klimabevægelsen med tiden bliver omsat til mere handling er umuligt at sige. Vi må vente og se. Virkeligheden er, at vi ikke ved, hvordan vi får lande til at handle. Hvis vi vidste, hvordan vi gjorde det, ville de være i gang nu,« konstaterer Glen Peters.

Måske ser vi starten på noget stort

Esben Bjerggaard Nielsen gør opmærksom på, at mange andre unge stemmer rundt om i verden presser på i lige så høj grad som Greta Thunberg for at få budskabet igennem.

Han nævner Ridhima Pandey (Indien), Autumn Pelier (Canada), Brianna Fruean (New Zealand), Nina Gualinga (Ecuador) og Jamie Margovin (USA) som eksempler.

Uanset hvordan effekten af deres kamp er lige nu, tænder de trods alt et håb for fremtiden.

»Det kan jo være, at vi om 10 år ser tilbage og kan konstatere, at Greta Thunberg og de andre faktisk startede noget, der blev stort,« siger Esben Bjerggaard Nielsen.

LÆS OGSÅ: Derfor kan klimastrejker flytte holdninger - vigtigst af alt din egen

LÆS OGSÅ: Strejker og march for klimaet er ikke et ungdomsoprør som i 1968

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker