Gavner Greta Thunberg formidlingen af videnskab?

Greta Thunbergs tale tidligere på året til FN-forsamlingen i New York var meget mere end det raseri mod manglende handling, som man kunne få indtryk af, hvis man kun så korte klip fra seancen.

Faktisk var alle hendes budskaber helt i tråd med fakta. En seniorforsker i klima har på norske Nettavisen gennemgået punkterne i talen og finder ingen budskaber i modstrid med videnskaben; tværtimod.

Se og hør hele Greta Thunbergs FN-tale her:

Den 16-årige klimaaktivist sparker på den måde fakta ind i klimadebatten – og gør det så effektfuldt, at det endda ser ud til at inspirere forskere til at engagere sig.

Sådan lyder meldingen fra Esben Bjerggaard Nielsen, der forsker i klimaretorik ved Aarhus Universitet.

»Jeg ser en større trang til at tale mere direkte hos en del forskere, for eksempel gennem flere offentlige forskeropråb. Det kobler jeg helt klart til den bevægelse, klimadebatten har undergået det seneste år til halvandet.«

»Dels har Greta Thunberg gennemslagskraft, dels præsenterer hun faktisk videnskaben tydeligt, og derfor er en del forskere formentlig positivt indstillede over for den slags kommunikation,« siger Esben Bjerggaard Nielsen, lektor på Institut for Kommunikation – Retorik ved Aarhus Universitet.

Videnskab.dk har hevet fat i Esben Bjerggaard Nielsen, samt Glen Peters fra Cicero Senter for klimaforskning i Norge, efter mange havde gættet på, at Greta Thunberg ville blive belønnet for sin indsats for klimaet med Nobels fredspris.

For hvad har hun reelt haft af betydning for klimakampen og for formidlingen af videnskab?

Thunbergs timing har været perfekt

Glen Peters er enig i, at Greta Thunberg har haft en enorm indflydelse på, at klima er blevet en del af dagsordenen mange steder i verden – og han ville med egne ord ikke have haft noget problem med, at Greta Thunberg blev belønnet med Nobels fredspris.

»Når man ser på, hvordan den globale klimabevægelse er gået fra en anonym tilværelse til at indtage verdensscenen på ét år, må man sige, at det i sig selv er ret imponerende.«

»Greta Thunberg har ikke gjort det alene, for der har været masser af spirende frø rundt omkring i verden. Men hendes timing har været perfekt,« skriver Glen Peters, forskningsdirektør i Cicero Senter for klimaforskning i Norge, i en mail til Videnskab.dk.

Han henviser til, at Greta Thunberg har fået medvind af blandt andet Paris-aftalen og især rapporten fra FN's klimapanel IPCC fra efteråret 2018.

Rapporten satte en tyk streg under, at vi skal handle hurtigt, hvis vi vil have en chance for at holde den globale temperatur på højest 1,5 grad over, hvad den var i 1800-tallet.

LÆS OGSÅ: Ny FN-rapport: Det er stadig muligt at holde den globale opvarmning på 1,5°C

Akvitister støder videnskaben fra sig

På den anden side, bemærker Glen Peters, ender ivrige aktivister i kølvandet på Greta Thunberg med på nogle fronter at støde videnskab og forskere fra sig.

»Jeg oplever som noget nyt, at videnskabsfolk faktisk bliver angrebet for at fortælle, hvad vi ved om klimaet. Mange aktivister går ud over, hvad forskningen kan sige, og det får nogle forskere til at lave upopulære modsvar,« skriver Glen Peters i sin mail.

Et eksempel på, hvor aktivister kan gå for langt, er snakken om, at vi har 12 år til at handle, før katastrofen er en realitet.

Den slags retorik ligger ud over, hvad forskere og IPCC rent faktisk siger, og det kan ende med at skade klimakampen, fordi folk får urealistiske billeder af verdens tilstand, som i sidste ende kan få dem til at føle, at de ikke kan stole på budskaberne.

Det mener i hvert fald en førende klimaforsker, som har skrevet meget mere om emnet i artiklen Derfor skal vi passe på med at tale om, at vi har '12 år tilbage inden klimakaos'.

Glen Peters uddyber:

»Højt respekterede forskere bliver kaldt klimaskeptikere, fordi de støtter atomkraft eller omvendt går 100 procent ind for vedvarende energi fra for eksempel vindmøller. Tweeter man noget lidt negativt om at udskælde folk, som flyver, vælter det ind med irriterede reaktioner.«

»Så på en måde føler jeg, at visse elementer af klimabevægelsen faktisk driver en kile ind mellem den og forskere, og det, synes jeg, er problematisk,« skriver Glen Peters i mailen til Videnskab.dk.

Greta-angreb kan kortslutte debat

Esben Bjerggaard Nielsen fortæller, at han har meget sympati for Greta Thunberg og hendes kamp for klimaet.

Men han ser også en retorisk ulempe i, at hun efterhånden er blevet en nærmest ikonisk frontfigur for aktivisterne.

»Det giver modstandere af grøn omstilling, hvad enten årsagen er ideologisk eller økonomisk, en person at gå efter i stedet for at gå efter videnskaben.«

»Jeg frygter på en måde, at vi kommer til at fjerne fokus fra vores viden om klimaet, og hvordan vi bør handle, fordi det kommer til at handle om Greta Thunberg som person,« siger Esben Bjerggaard Nielsen.

Esben Bjerggaard Nielsen forklarer, at det retorisk set er langt lettere at tale om en person end om et videnskabeligt felt.

Mange vil nok have oplevet i debatter på sociale medier eller i kommentarspor hos medier, at en diskussion om et element i klimaet ender i personangreb eller såkaldte »ad hominem«-argumenter.

»Ad hominem-argumenter er som udgangspunkt uproduktive, men de kan fungere rigtig godt, hvis man vil kortslutte en debat. For dem, der vil have en interesse i at angribe Greta Thunberg, bliver hun et tydeligere og tydeligere mål, i takt med at hun bliver mere populær. Hvis hun havde fået Nobelprisen, kunne det være blevet endnu værre,« bemærker Esben Bjerggaard Nielsen.

LÆS OGSÅ: Misogyni, vrede og de ord, visse mænd bruger til at beskrive Greta Thunberg

Esben Bjerggaard Nielsen tilføjer, at den udvikling ramte Al Gore, efter han i 2007 blev tildelt fredsprisen sammen med IPCC.

Greta frem for klimafiasko

Vi har ifølge Esben Bjerggaard Nielsen allerede set eksempler på, at vi taler Greta Thunberg i stedet for reel handling. Senest, da verdens ledere mødtes i New York til det føromtalte FN-møde, hvor Thunberg gav sin følelsesladede tale.

»Vi brugte hele den uge på at diskutere Greta Thunberg.«

»Det var egentlig meget belejligt for verdens regeringer, da det betød, at mediedækningen af fiaskoen på mødet ikke fyldte særlig meget. Jeg tror, jeg siden kun har fundet to artikler om selve indholdet af mødet,« bemærker Esben Bjerggaard Nielsen.

LÆS OGSÅ: FN's klimatopmøde manglede en afgørende ingrediens: Klimahandling

Selvom Greta Thunberg som ikon i nogle tilfælde kommer til at skygge for substansen i klimasnakken, mener mange, at hun både har øget vores bevidsthed om klima og får os til at handle.

I Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden er medlemmer kommet med mange positive beskrivelser af Greta Thunbergs indflydelse på vores snak om klima, selvom enkelte også giver udtryk for, at Greta Thunberg skygger for problemet.

Ingen afgørende handling efter Greta-protester

Mens det er usikkert, om Greta Thunberg generelt gavner formidlingen af god videnskab, er det lidt mere tydeligt, at hendes kamp for opmærksomhed om klimaet endnu ikke ser ud til at have den store effekt på de politikere, hun taler til.

Mennesker udleder samlet set kun mere og mere CO2, uanset at forskere og aktivister råber højt om, hvor vigtigt det er at sende færre drivhusgasser ud i atmosfæren. Og vi aner ikke, om eller hvornår tendensen vender.

»Om mere fokus til klimabevægelsen med tiden bliver omsat til mere handling er umuligt at sige. Vi må vente og se. Virkeligheden er, at vi ikke ved, hvordan vi får lande til at handle. Hvis vi vidste, hvordan vi gjorde det, ville de være i gang nu,« konstaterer Glen Peters.

Måske ser vi starten på noget stort

Esben Bjerggaard Nielsen gør opmærksom på, at mange andre unge stemmer rundt om i verden presser på i lige så høj grad som Greta Thunberg for at få budskabet igennem.

Han nævner Ridhima Pandey (Indien), Autumn Pelier (Canada), Brianna Fruean (New Zealand), Nina Gualinga (Ecuador) og Jamie Margovin (USA) som eksempler.

Uanset hvordan effekten af deres kamp er lige nu, tænder de trods alt et håb for fremtiden.

»Det kan jo være, at vi om 10 år ser tilbage og kan konstatere, at Greta Thunberg og de andre faktisk startede noget, der blev stort,« siger Esben Bjerggaard Nielsen.

LÆS OGSÅ: Derfor kan klimastrejker flytte holdninger - vigtigst af alt din egen

LÆS OGSÅ: Strejker og march for klimaet er ikke et ungdomsoprør som i 1968