Dansker med i »episk« dyk i Titanic-ubåd

170 meter nede i det iskolde dyb sydvest for Grønland ligger vraget af et 57 meter langt skib i næsten totalt mørke.

En stime af røde fisk svømmer ind og ud af det gamle skrog – indtil de rammes af projektørlyset fra en ubåd og skynder sig i skjul.

Ubåden er ingen ringere end Alvin: Et bemandet fartøj, der har været på et utal af eventyr gennem sit mere end 60 år lange liv:

Den har været på jagt efter en tabt brintbombe under Den Kolde Krig, opdaget termiske kilder med forunderlige dyr ved Galapagos – og ikke mindst bragt de første mennesker ned til vraget af Titanic i 1986.

I dag er den dykket ned til resterne af et andet ikon: Polarskibet Terra Nova, som har været på en skæbnesvanger opdagelsesrejse på den anden side af Jorden for over 110 år siden.

Inde i Alvin sidder tre mennesker. Et af dem er den danske marinarkæolog Annamaiya Norling fra Njord-centret på Nationalmuseet.

Hun har allerede besøgt et andet skibsvrag i Alvin, men:

»Det her var mit favoritdyk. Det var en helt utrolig oplevelse at se Terra Nova på den måde,« fortæller hun til Videnskab.dk efter dykket.

Som en enorm kokosnød

Terra Nova er især kendt for at være den britiske polarforsker Robert Falcon Scotts skib, da han i 1912 troede, at han var den første til at nå Sydpolen – for så at opdage et 35 dage gammelt brev fra nordmanden Roald Amundsen, der med nød og næppe havde slået ham.

Efter Robert Falcon Scotts dramatiske rejse, som kostede ham livet – en gribende fortælling, du kan læse meget mere om her – blev Terra Nova taget i brug som sælfangerskib, inden det i 1943 ramte et isbjerg ud for Grønland og blev efterladt af sit mandskab.

Herefter skød den amerikanske kystvagt skibet i sænk, så det ikke var til fare for skibstrafikken.

Og der har det så hvilet på havbunden lige siden.

»Det sank med agterenden (bagenden, red.) først, så den del af skibet er kollapset fuldstændig,« fortæller Annamaiya Norling, der er en del af en international ekspedition, der skal kortlægge Terra Nova og skibsvraget Quest, som hun også dykkede ned til kort forinden.

»Noget helt specielt ved Terra Nova er, at stævnen (forenden, red.) er flækket i to som en kokosnød, selvom det landede på agterenden. Vi ved endnu ikke, hvorfor det har åbnet sig på den måde,« siger hun.

Den store åbning i skibet endte dog med at være for stor en fristelse for folkene ombord på Alvin.

»Det gav os mulighed for at sejle ind gennem skroget og få en fornemmelse af skibet indefra,« siger hun.

»På et tidspunkt slukkede vi alt lyset, bare for at opleve vraget, som det er, når vi ikke kommer med store maskiner og forstyrrer med alt vores lys. Der var kun en lille smule sollys, der kunne trænge derned. Så kom de her røde fisk, som ellers er meget sky, hen som skygger med silhuetten af vraget omkring os. Det var virkelig specielt.«

Artiklen fortsætter under videoen.

Tidens tand gnaver

Mens ubåden Alvin dykker ned til vraget i dagtimerne, sendes en fjernstyret undervandsrobot ned for at tage tusindvis af billeder af vraget om natten.

Det skal bruges til at udarbejde en 3D-model af vraget og på den måde bevare det for eftertiden, mens det løbende eroderer mere og mere bort.

Blandt andet fortæller Annamaiya Norling, at dækket, hvor skibets dobbeltror engang stod, nu er kollapset.

»Men det er stadig intakt. Det var også en af de særlige oplevelser at se, fordi man kan kende roret fra billeder.«

Hun er i øvrigt ikke alene om at have haft en ekstraordinær oplevelse.

»Det var et fremragende dyk. Fremragende forhold, glimrende sigtbarhed. Skibet er fantastisk,« siger David Mearns, der er en af verdens mest fremtrædende skibsvragsjægere og en del af ekspeditionen, ifølge en pressemeddelelse.

Ekspeditionens leder, John Geiger, kaldte endda dykket for »episk« ifølge pressemeddelelsen.

Mod hjemlige kyster

Efter sidste dyk med Alvin er ekspeditionen ved at nå sin ende, og Atlantis – forskningsskibet, som ekspeditionen foregår på – sejler snart mod havn i Massachusetts, USA.

Atlantis skal dog først selv overkomme Poseidons rasen, før de når hjem – ganske godt i ånd med Terra Novas og Quests strabadser.

»Der skulle komme en storm lidt senere, så jeg regner med, at vi alle sammen ligger og har det lidt dårligt i morgen,« griner Annamaiya Norling.

Ikke desto mindre arbejder de ufortrødent videre med at skabe de 3D-modeller af skibsvragene, som er et af de bærende elementer i ekspeditionen.

»Jeg har allerede set små udklip, og det ser virkelig, virkelig godt ud i høj kvalitet. Med de modeller kan offentligheden selv dykke ned til vragene fra deres computer,« siger Annamaiya Norling.

»Programmøren sidder og arbejder med modellerne her på skibet, og hun forventer at have Quest færdig, allerede inden vi når i havn.«

Når 3D-modellerne er klar til at gå på opdagelse i, vil du naturligvis kunne finde dem her på Videnskab.dk.