Lyden af Danmark: Forskere vil skabe et Danmarkskort af lyde, og de har brug for din hjælp

Fra en rungende baggård til en larmende ringvej og videre ud i skovens stille dyb.

Danmark har mange lyde.

Forskningsprojektet ‘Lyden af Danmark’ er netop skudt i gang i forbindelse med åbningen af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn.

Målet er at skabe et Danmarkskort af lyde, og det er første gang i verdenshistorien, at lydene for et helt land kortlægges, fortæller professor i makroøkologi ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek, der leder projektet.

»Det er et helt unikt projekt i verden. Vi kender måske lydene omkring os fra vores hverdag, men vi har ikke styr på, hvordan der lyder andre steder i landet,« fortæller han.

Forskningsprojekt er udviklet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), som Carsten Rahbek leder.

LÆS OGSÅ: Lyd er at røre på afstand

Vi lever i en osteklokke

Lydende i vores hverdag har stor betydning for vores natur, miljø og den måde, vi lever på, fortæller Carsten Rahbek.

Hvis du eksempelvis sidder i et åbent kontorlandskab med mange forstyrrelser fra kollegers telefonsamtaler og larmende tastaturer, så kan det helt sikkert måles på din krop.

Omvendt kan det også mærkes og måles på din krop, hvis du er omgivet af lyden af rislende vand, fuglesang og vinden i træerne, påpeger Carsten Rahbek.

Mange af os er dog ikke særligt opmærksomme på, hvilke lyde der omgiver os.

»Prøv at spørge dig selv, hvornår du sidst hørte bladene rasle i vinden. Det kan du formentlig ikke svare på. Det er, fordi du sier det væk. Det er en information, som du ikke har brug for,« fortæller Carsten Rahbek.

»På det punkt lever mange af os i en osteklokke,« tilføjer han.

‘Lyden af Danmark’ skal hjælpe os med at komme ud af denne osteklokke og gøre os opmærksomme på, hvilke lyde der omgiver os.

Derfor er det på tide, at vi får de mange lyde kortlagt, så vi kan lære at forstå dem endnu bedre, mener Carsten Rahbek.

LÆS OGSÅ: Hvorfor får man gåsehud af bestemte lyde?

100.000 danskere skal hjælpe til

Dit, mit og din fætters engagement er helt afgørende, hvis projektet skal blive en succes, og vi skal bryde ud af den lydmæssige osteklokke.

Målet er nemlig, at Danmarkskortet skal bygges af lyde, som danskerne selv optager og uploader i deres lokalmiljø.

Det skal foregå ved at få Danmarks befolkning til at gå udenfor og optage lyde på deres telefoner.

Man kan optage og uploade 30 sekunder per gang, og man kan optage lige så mange gange, man vil.

Målet er at få 100.000 danskere til at optage lyden af deres lokalmiljø.

Når du uploader din optagelse, bliver den fodret til et kunstigt intelligens-program på DTU Compute, der vil analysere lydene og med tiden lære at skelne natur- og menneskeskabte lyde fra hinanden.

I takt med, at den kunstige intelligens bliver klogere, vil dataen blive kategoriseret, så forskere og almindelige danskere nemmere ville kunne tilgå den og se, om det eksempelvis er fuglekvidder eller trafik, der er at finde på de pågældende lydbidder.

»Når dataen er indsamlet og kategoriseret, vil forskere fra hele landet have adgang til en helt unik database, der vil kunne danne grundlag for en masse nye forskningsprojekter om lyd og miljø i Danmark,« fortæller Carsten Rahbek til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Derfor kan lyden, når andre smasker, drive nogle til vanvid

En undersøgelse af mennesker

Carsten Rahbek og hans kolleger ved af gode grunde ikke, hvordan lydkortet kommer til at tage sig ud endnu.

Derfor kan Carsten Rahbek heller ikke fortælle, hvilke former for ny forskning og videnskab det vil sætte gang i.

»Forskningsmæssigt så er det en undersøgelse af den antropocæne tidsalder, som er den epoke, vi lever i i dag, hvor menneskeheden har forandret verden for stedse,« siger han.

»Det kommer også til udtryk i verdens lyde. Stik hovedet ud af vinduet, og forestil dig, hvordan verden har lydt for et par hundrede år siden, før der var så mange mennesker,« tilføjer Carsten Rahbek.

Vi ved altså, at det danske lydlandskab er under hurtig forandring, og vi ved, at lydene omkring os påvirker vores velbefindende. Men vi ved meget lidt om, hvordan lyden kommer til at forandre sig i fremtiden.

Med et Danmarkskort af lyde kan vi skabe et udgangspunkt for at diskutere, hvilket lydmiljø vi ønsker os i fremtiden, fortæller Carsten Rahbek.

»Databasen kan danne grundlag for en debat om, hvordan byplanlægning og infrastruktur skal se ud i fremtiden. Her har vi i mange år haft fokus på synet, men med en ny database kan vi også få mere fokus på lydbilledet,« forudser Carsten Rahbek.

LÆS OGSÅ: Lyde sælger – også når de ikke er musikalske

Minister er begejstret

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers er også begejstret for projektet.

»Lyden af Danmark er et rigtig spændende eksempel på, hvordan helt almindelige mennesker kan bidrage til at skabe ny, banebrydende forskning til gavn for vores fælles fremtid. Teknologien giver os hele tiden nye muligheder for at forstå vores verden og bidrage til samfundet,« fortæller han i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er samarbejdspartner på projektet.

»Lyden af Danmark bliver til i en kombination af ny teknologi og danskernes nysgerrighed og initiativ. Det er en fremsynet, innovativ og demokratisk måde at drive forskning på,« tilføjer Tommy Ahlers i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Lyde ændrer, hvordan mad smager

HKH Kronprinsessen uploadede første lyd

Forskningsprojektet åbnede 24. april med et royalt startskud.

HKH Kronprinsessen lavede nemlig den første lydoptagelse ved åbningen af Forskningens Døgn.

LÆS OGSÅ: Forskningen indtager hele landet: Det kan du opleve under Forskningens Døgn 2019

Lyd-databasen bliver løbende opdateret, og du kan allerede nu gå ind og give dit bidrag til Danmarks første landkort af lyde.

Indtil videre er der tre års finansiering af projektet på plads, men Carsten Rahbek tror og håber på, at Lyden af Danmark vil løbe i mange år, så databasen løbende kan blive opdateret.

Udover samarbejdet med Uddannelses- og Forskningsministeriet er ‘Lyden af Danmark’-projektet blevet til sammen med DTU Compute, Syddansk Universitet og Carlsbergfondet med støtte fra Carlsberg Mindelegat.

LÆS OGSÅ: Derfor kan du ikke lide lyden af din egen stemme

LÆS OGSÅ: Hjernen elsker dybe bas-lyde