Kina sætter sig massivt på forskningens top-10: USA er sat af

Hvordan måler man, hvem der har førertrøjen på, når det handler om forskning?

En måde at gøre det på er, som Nature gør, at tælle antallet af studier, et universitet udgiver i de mest profilerede tidsskrifter i verden.

Så ligger de kinesiske universiteter helt i top. Otte ud af de ti øverste pladser går til riget i midten. Kina er dermed ikke længere ved at gøre sin entre på den internationale forskningsfront - de dominerer den.

»Den her liste er et udtryk for, at der sker en bevægelse indenfor en række områder i Kina - særligt inden for fremtidens kritiske teknologier,« siger Jørgen Delman, der er professor emeritus på Københavns Universitet med speciale indenfor kinesisk politik.

Computer science, kunstig intelligens, biotech, udvikling af batterier og grønne teknologier er nogle af de ‘fremtidsteknologier’, som Kina er ved at blive eller allerede er førende på, siger Jørgen Delman.

Nature skriver, at Kina inden for det sidste år har firedoblet sin føring i forhold til USA, hvad angår udgivelse af studier i de bedste tidsskrifter.

Opgørelsen er fra før præsident Donald Trumps indsættelse og den store omvæltning i USA’s forskningspolitik.

Listen får ofte kritik for at være en smule enøjet i sin vurdering, blandt andet af de to forskere, vi har talt med. Men det er langtfra den eneste liste, der viser et skift i dominans inden for forskning og udvikling.

Kina stormer til tops på forskningens top-10: USA bliver sat af	Universitet	Land
1	Chinese Academy of Sciences (CAS)	Kina
2	Harvard University	USA
3	University of Science and Technology of China (USTC)	Kina
4	Zhejiang University (ZJU)	Kina
5	Peking University (PKU)	Kina
6	University of Chinese Academy of Sciences (UCAS)	Kina
7	Tsinghua University	Kina
8	Shanghai Jiao Tong University (SJTU)	Kina
9	Nanjing University (NJU)	Kina
10	Max Planck Society	Tyskland

Kina dominerer (næsten) på verdensplan

En australsk tænketank ved navn ASPI laver ligesom Nature sammenligninger af forskning på tværs af universiteter og landegrænser. Jørgen Delman mener, den giver et mere retvisende billede af, hvor Kina især dominerer lige nu.

Tænketanken tager højde for, hvilken forskning der citeres mest i andre studier, og som dermed har størst impact. Og så har den primært fokus på teknologi.

Indenfor næsten alle af de tech-områder, tænketanken undersøger, fører Kina.

På områder som batterier, avanceret luftfart, radar og en lang række andre, advarer tænketanken endda mod et fremtidig kinesisk monopol på disse forskningsområder.

»Kina har placeret sig centralt i udviklingen af fremtidens teknologier,« siger Jørgen Delman.

»De har investeret massivt i forskning de sidste årtier. En andel del af succesen er, at de blevet bedre til at inddrage det private erhvervsliv til at udvikle og innovere teknologi.«

På væsentlige områder har USA dog stadig et forspring på væsentlige områder, siger han. Amerikanerne er dygtigere til at kommercialisere forskningen og føre den fra universiteterne ud til virksomhederne. De er også fortsat bedre til at lave de store nobelpris-opdagelser i forskning.

»Hvis man ændrer på kritiske parametre i Natures undersøgelse, er det stadig amerikanske universiteter som Harvard University, der ligger i toppen,« siger han.

Topforskere søger tilbage til Kina

I 2023 gik Kina frem i antallet af udgivelser i de profilerede tidsskrifter med 17,4 procent, hvorimod USA gik 10 procent tilbage, ifølge Nature.

Det er måske slet ikke så underligt.

Kina har en befolkning på fire gange USA’s. Kineserne har bedre adgang til universitetsuddannelser. Og rammer man et godt tidsskrift som kinesisk forsker, kan det mærkes på pengepungen, forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen, som forsker i vidensformidling og videnskabshistorie.

For ham er den mest overraskende udvikling, hvor hurtigt de kinesiske universiteter kommer med, og at USA på samme tidspunkt ser ud til at hive i håndbremsen.

»Det er kun en fordel for Kina med Trumps politik på forskning og udvikling,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor på Institut for matematik og videnskabsstudier.

»Kina har intet lignende ønske om at sætte forhindringer op for deres egne forskere.«

I det sidste årti har den kinesiske regering tværtimod lavet adskillige nye programmer for at hente egne topforskere hjem fra udlandet. Regeringen vil gerne have, at kinesiske forskere skal på forskerophold og lære i udlandet - de skal bare huske at vende hjem igen.

Det måske vigtigste bidrag til at få sendt kinesiske topforskere retur til Kina risikerer USA at levere, som Jørgen Delman bemærker.

»Det virker, som om der er mange kinesiske forskere, der forlader USA lige nu. Det lader heller ikke til, at USA har en interesse i at fastholde dem. Det kan undre, for det kan jo ende som en katastrofe for USA,« siger Jørgen Delman.

Minder om USA siden anden verdenskrig

USA har siddet nærmest uanfægtet på forskningens trone på den internationale scene siden Anden Verdenskrig. Dengang erobrede de tronen fra Europa, forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Lige siden da har europæiske, asiatiske, afrikanske og sydamerikanske forskere orienteret sig mod USA. Det var og er i høj grad der, den mest banebrydende og vigtige forskning foregår.

»Hvad der sker i Kina, kan godt minde om, hvordan USA buldrede frem og satsede benhårdt på forskning og udvikling - blandt andet for at sikre sin geopolitiske position,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

En væsentlig forskel på de to videnskabelige stormagter er tiltrækningskraften af udenlandske topforskere. Her er Kina udfordret på en måde, som USA ikke har været indtil nu.

»Kina kan godt hente egne forskere hjem fra udlandet. Men selvom de stiller gode faciliteter og gode tilbud rådighed for udenlandske forskere, har landet sværere ved at få fat i dem,« siger Jørgen Delman.

Derudover fremhæver Jørgen Delman, at Kina på sundhedsvidenskaben ikke er helt på niveau med USA. Samfundsvidenskaberne og humaniora har deres egne store kinesiske udfordringer med censur og stærk politisk styring.

Udkommer nye studier på kinesisk i fremtiden?

Top-universiteterne i Kina udgiver deres forskning på engelsk. Men engelskkundskaberne i Kina er - selv på universiteterne - ikke særlig gode.

Befolkningen i landet rangerer et godt stykke under det internationale gennemsnit. De ligger nummer 91 ud af 116 på English Proficiency Index. Endda under lande som Iran, Vietnam og Mozambique.

Samme mønster går igen for studerende på universiteterne, ifølge testsystemet for studerendes engelskkundskaber, IELTS. Jørgen Delman er dog ikke enig i, at samme billede er retvisende for topforskere i Kina.

Kristian Hvidtfelt Nielsen er, på baggrund af de ringe engelskkundskaber, ikke overbevist om, at engelsk nødvendigvis vil fortsætte med at være det foretrukne publikationssprog i Kina

De ringe engelskkundskaber får forsker i vidensformidling Kristian Hvidtfelt Nielsen til at tvivle på, om engelsk fortsat vil være det foretrukne sprog for publikationer i Kina.

»Det er svært at vide, hvor det ender henne. Den bedste forskning begynder måske også at udkomme på kinesisk og noget af den kun på kinesisk,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Det vil være ærgerligt for os i Vesten, hvis det bliver sværere for forskere at tilgå den nyeste forskning. Og det er langtfra det eneste skel, der adskiller Europa og USA og Kina.

»De sidste 20 år herhjemme har vi diskuteret meget forskningsetik og forskningspraksis. Kineserne har ikke altid i samme grad samme typer bekymringer som os til, hvad man må og kan forske i,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

USA og Kina befinder sig i en kold krigslignende tilstand, som gør samarbejdet noget besværligt for universiteterne, særligt på områder, der har en sikkerhedspolitisk rolle.

Men en ting er sikkert for de to forskere, vi har snakket med.

Kina bliver kun bedre til at bedrive forskning i fremtiden. Og det bliver endnu mere relevant som forsker at orientere sig efter Kina.