Julen er for mange noget ganske specielt, og ofte følger den en nøje opskrift:
Der skal flæskesteg, and eller gås på bordet, juletræet pyntes på en bestemt måde, gaverne skal ligge under det, og desserten består af risalamande, hvor alle kæmper om at finde mandlen, og – igen – er det sandsynligvis familiens yngste, der får den.
Men hvordan kan det egentlig være, at vi leder efter en mandel i en stor skål grød med flødeskum? Hvorfor danser vi i ring om et træ, og hvorfor giver vi gaver?
Hvis du ikke er helt up to date med din julehistorie, bør du læse videre eller lytte til podcasten i afspilleren foroven.
Med hjælp fra en julearkivar og en historieforsker finder vi nemlig frem til, hvordan julen, som vi kender den, blev til.
LÆS OGSÅ: Julequiz: Test din viden om julen
1811: Juletræet finder vej til Danmark
Vi går kronologisk til værks og starter med det første, man lægger mærke til, når man træder ind i stuen juleaften: Det glinsende, lysende grantræ.
Historien lyder, at det første juletræ blev tændt i København i 1811 hos doktor Martin Lehmann, der oprindeligt kom fra Tyskland. De historier er der dog et par stykker af, lyder det fra Charlotte S. H. Jensen, der er julearkivar på Rigsarkivet.
»Men fælles for dem er, at det er i begyndelsen af 1800-tallet, og at det er hos familier, der er tyske eller kommer fra områder, vi i dag betegner som tyske,« siger hun i Videnskab.dk’s seneste podcast, der netop handler om jul.
LÆS OGSÅ: Sådan har julepynt udviklet sig igennem 200 år
En af gæsterne, der var med til Martin Lehmanns jul, hed Alfred Hage, og hans skriblerier om den jul findes stadig.
Derfor ved man, at flere københavnere var så nysgerrige, at de tog stiger med hen til huset for at kunne kigge ind på træet gennem vinduerne, og at de var meget forundrede over, at nogen tog et træ ind og satte lys på det – også fordi det var en tid, hvor man var meget bekymret for brand.
LÆS OGSÅ: Sådan så juletræet ud for 200 år siden
Det danske islæt
Det er ikke kun træet, men også julekuglerne, vi har fra tyskerne. Men efter de første bølger af indflydelse fandt danskerne også på at gøre julen mere dansk.
»1800-tallet var nærmest én lang, dansk nedtur, ikke mindst med nederlaget i 1864. Det betød, at man begyndte at fordanske julen og dyrkede en dansk bondeidyl. Blandt andet med gårdnissen, der fik en særlig rolle i julen,« forklarer Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek.
Det forhindrede os dog ikke i at kigge mod USA, England og Sverige – især efter de to verdenskrige, som fik os til at vende ryggen til Tyskland.
England og USA inspirerede til julemanden, og nogle hjem begyndte at servere kalkun, mens svenskerne blandt andet gav os luciaoptoget.
LÆS OGSÅ: Levede Sankta Lucia i virkeligheden?
Julen er grisens fest
Når man først har set på træet, må noget af det næste, man tænker på, være julemenuen. Og i mange danske hjem står den på gris.
Det kommer af, at grisen klarer sig godt i Danmark, selvom det er koldt, og førhen, når grisen så var blevet godt tyk, slagtede man den i november og nød godt af den hele julen.
De øvrige elementer af julemenuen kom til i slutningen af 1800-tallet og begyndelse af 1900-tallet, og her havde komfuret en finger med i spillet.
»Det er meget svært at bage småkager over åben ild, og det er derfor, at de ældste småkager, som klejner, er kogt i fedt. Det, at komfuret bliver udbredt, er med til at knæsætte, hvad det er for nogen ting, man kan lave som julemad i private hjem,« siger Charlotte S. H. Jensen.
Det er også derfor, at strofen ‘gåsestegen er til bageren sendt’ indgår i julesangen ‘Sikken trængsel og alarm’ af Peter Faber, der blev skrevet i 1848. Mange havde ikke store nok ovne til selv at stege gåsen, så det måtte bageren klare for dem.
LÆS OGSÅ: Julen er en hedensk drukfest fra vikingetiden
Risalamande med portvin
Den traditionelle julemenu er ikke fuldendt uden desserten, risalamande. Ifølge Charlotte S. H. Jensen blev den fast inventar på julebordet sidst i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Dengang var opskrifterne noget mere varierede, og der kunne for eksempel være portvin i.
Risengrøden havde tidligere været en finere ret, fordi risene skulle importeres, og sødmælken og smørklatten ikke nødvendigvis var hverdagskost. Men som risengrøden blev mindre luksuriøs, tog risalamandens dens plads.
Traditionen med at lede efter en mandel kommer fra en fransk helligtrekonger-skik, hvor man putter noget i en kage, og den, der får det, bliver ‘konge’ og får nogle privilegier ved bordet som at skåle for.
»Det er ikke en marcipangris eller en lille gave, man får, men det er nogle privilegier i selskabet. Men grundideen er den samme: Der er noget i maden, og den, der får det, der er i maden, får noget,« fortæller Charlotte S. H. Jensen.
LÆS OGSÅ: Hvor meget smadrer julen min krop?
Finalen: Julegaverne
For mange, især børn, er juleaften én lang madmarch frem mod julegaverne, der er aftenens højdepunkt. Men først skal man gå i ring om gaverne – og træet.
Og for lige at trække på julesangskriver Peter Faber én gang til, så er hans ‘Højt fra træets grønne top’ fra slut 1840’erne det første vidnesbyrd om en juletræsdans.
Selve det at udveksle gaver har været en kendt del af mange kulturer over hele verden i tusindvis af år. Men at man pakker gaverne ind og ikke ved, hvad der er indeni, det er forholdsvist nyt.
»Vi skal op i slutningen af 1800-tallet, før man fik særligt julepapir til at pakke gaverne ind i, og det siger noget om, at det var blevet så udbredt, at man kunne tjene penge på at sælge papir til at pakke ind i,« siger Charlotte S. H. Jensen.
Men før var de ikke altid så store, som de er i dag. En appelsin til børnene eller spiselig pynt og legetøj fra træet var normalt i mange år, og i bondesamfund fik karle og piger måske et antal æbleskiver, som de kunne hygge sig med.
LÆS OGSÅ: Julehjælp: Videnskabens guide til indkøb af julegaver
Stærke drikke og udskejelser
Familiejulen er altså cirka 150 år gammel, men ifølge Caroline Nyvang fejrede vi tiden med mad og stærke drikke, længe før vi kendte til Jesus’ fødsel.
For 300-400 år siden var fejringerne især koncentrerede om de såkaldte julestuer.
»De gik ud på, at voksne – fra anden juledag til helligtrekongersdag i begyndelsen af januar – gik til julestuer, hvor de drak og legede julelege. Helt som vores julefrokoster blev det i en periode legitimt at skeje ud,« siger Caroline Nyvang.
Hun fortæller blandt andet om ‘bollelegen’:
»Her skulle folk bage boller, og så lagde man en mand og en kvinde ovenpå hinanden på bordet, og så skulle folk stå omkring og massere dem ned mod hinanden. Det havde et meget eksplicit seksuelt udtryk, som på mange måder nok minder om det, man kan se til julefrokoster i dag,« siger hun.
Hør meget mere om juletraditionerne i ugens podcast.
LÆS OGSÅ: Derfor bliver vi ved med at se Disneys Juleshow
LÆS OGSÅ: Hvad må jeg ikke fodre min hund med i julen?
LÆS OGSÅ: Fem gode råd til at undgå konflikter i julen
LÆS OGSÅ: Forsker: Løgne om julemanden kan gavne dit barn
LÆS OGSÅ: Forskernes tips: Sådan bliver dine julegaver lidt mere klimavenlige
