Så er det igen den tid i december, hvor piger og drenge klædt i hvide kjoler svæver i lange rækker efter en høj pige med en lyskrans på hovedet.
Det er 13. december, vi fejrer Sankta Lucia – på samme måde, som vi har gjort lige siden traditionen kom til Danmark fra Sverige i 1944.
Men er hun en virkelig, historisk person eller blot en legende, som vi har bygget en hyggelig tradition op omkring?
Hvem var Santa Lucia?
Først skal vi lige have sat Lucia ind i tid og sted:
Ifølge den traditionelle fortælling var Lucia en ung kvinde fra Syrakus, som levede under den romerske kejser Diocletians styre (284-305 e.v.t), der er berygtet for sine forfølgelser af kristne.
Lucia gav som en god opofrende kristen alle sine ejendele væk til de fattige. Det gjorde hendes forlovede vred.
Derfor angav han Lucia til de romerske myndigheder, som dømte hende til at blive solgt til et bordel, fordi hun var kristen.
Da det ikke lykkedes, forsøgte de istedet at brænde hende levende. Det gik heller ikke, så til sidst fik Lucia stukket et sværd igennem sin hals.
\ Lucianat og navnet Lucia
- Lucianat var årets længste, indtil Danmark gik over til den gregorianske kalender i 1700. Før den tid lå den 13. december altså på solhverv.
- Navnet Lucia har desuden forbindelse til det latinske ord for lys (lux). Derfor var oplagt at lægge solhvervsdagen netop her.
Kilde: historie-online
Fortællingens overordnede ramme er uden tvivl korrekt. I Romerriget var det nemlig sådan, at I takt med at flere og flere omvendte sig til kristendommen, blev de kristne også frygtede og forhadte.
Som regel blev de forfulgt på initiativ af privatpersoner, der som oftest kunne regne med, at deres anklage fik myndighederne til at dømme og straffe de kristne.
Kilderne vidner om, at det var retspraksis, at kristne blev dømt til at blive kastet for løverne, brændt levende eller blive solgt til minerne eller et bordel.
Santa Lucia var én af mange martyrer
Jakob Engberg er postdoc i kristendommens historie og arbejder på Afdelingen for Kirkehistorie og Praktisk Teologi på Aarhus Universitet. Han har forsket i kristenforfølgelser og martyrer og siger om forfølgelserne på Lucias tid:
»I dag har vi 30-40 beretninger om martyrer fra samtiden. Nogle stammer fra øjenvidner, andre fra romerske protokoller, og der må have eksisteret langt flere, som er gået tabt,« siger han.
Jakob Engberg fortæller, at da kristenforfølgelserne standsede i år 313 e.v.t., eksploderede de kristnes interesse for Romerrigets kristne martyrer. Historikerne kender derfor til langt flere martyrberetninger, som er skrevet i århundrederne efter kristenforfølgelserne, end under selve begivenhederne.
\ Martyrerne
- Forskerne kender til fejringer af martyrer og dagen for deres død fra det andet århundrede e.v.t. Her begynder de kristne at prædike om martyrerne og deres gerninger.
- Martyrerne blev især dyrket med iver i middelalderen, hvor de opfyldte et behov for at have helgener, man kunne bede til med forskellige formål.
- Lucia blev ifølge legenden til sidst halshugget, og derfor bad folk med halssygdomme i middelalderen til hende.
Kristne blev solgt til bordeller
Ifølge historien om Sankta Lucia blev hun som straf for at være kristen først solgt til et bordel.
Hun undgik kun denne første straf, fordi hun på forunderlig vis stod fast som en sten.
Det er underforstået i historien, at det var Gud, som hjalp hende til at være i stand til at være fuldstændig urokkelig, uanset hvad myndighedernes udsendte gjorde.
I historievidenskaben findes der belæg for, at den form for straf rent faktisk har eksisteret. Forskerne kender kilder, der viser, at det fra 112 e.v.t. var almindeligt at dømme og straffe folk, blot fordi de var kristne.
Jakob Engberg fortæller, at der desuden er belæg for, at Lucias straf har været anvendt.
»Tertullian omtaler en kvinde i Kartago, som i stedet for at få dødsstraf blev solgt til et bordel cirka år 200 e.v.t., fordi hun var kristen. Det er en samtidig kilde, og han skriver det i et forsvarsskrift, som er adresseret de romerske myndigheder. Det er fra hans synsvinkel en langt værre krænkelse end døden,« siger kirkehistorikeren.

Lucia opstod først som martyr i middelalderen
Oplysningerne om strafformen er således troværdige. Men hvad så med selve personen Lucia?
Legenden om personen Lucia optræder for første gang lang tid efter hendes død i en liste over martyrer og deres dødsdage, som forskerne daterer til det sjette århundrede.
Hun kan ifølge Jakob Engberg have været med i ældre lister, som nu er gået tabt. Men det har forskerne intet bevis for.
Og faktisk skal vi helt op i 700-tallet, før forskerne støder på en egentlig beretning om Lucias liv og død. Forfatteren til denne beretning har ifølge Jakob Engberg levet alt for lang tid efter begivenhederne til, at vi kan bruge beretningen som en kilde til, hvor vidt Sankta Lucia har eksisteret.
»Derfor kan vi ikke afgøre, om der nogensinde har levet en martyr ved dette navn,« siger forskeren.
\ Læs mere
Vanskeligt at få kristne dødsdømt
Ifølge Jakob Engberg har forfølgelserne af de kristne heller ikke været så omfattende, som de kristne i eftertiden påstod, de var.
Der var en folkelig modstand mod de kristne i Romerriget, blandt andet fordi romerne mente, at de kristne var overtroiske og dyrkede deres gud med overmåde, mens de undlod at dyrke alle andre guder.
Romerne troede, at begge dele kunne gøre andre guder jaloux og føre til, at de straffede samfundet med katastrofer som oversvømmelse, pest, tørke eller jordskælv.
Selvom myndighederne også uden for perioder med systematiske forfølgelser generelt var villige til at straffe kristne hårdt, så var det ikke altid i praksis lige let for en privat anklager at få den kristne dømt til døden.
»Det var kun kejseren og provinsguvernøren, som kunne idømme dødsstraf. Så hvis du boede et sted i Nordafrika, så skulle du slæbe den kristne hen til den lokale guvernør i Kartago. Og med datidens rejsemidler var det begrænset, hvor mange der i praksis kunne gennemføre en sådan rejse,« siger forskeren.
Lucia kan godt være blevet anklaget
Men den kristne Lucia boede i Syrakus, hvor også guvernøren på Sicilien boede. Lucia kunne således godt være blevet slæbt til de lokale myndigheder af sin tidligere forlovede, som legenden fortæller.
Derudover var det almindeligt for guvernører at foretage en rundrejse en gang i mellem, og ved sådanne lejligheder havde man mulighed for at anklage en kristen.
Beretninger om kristne, der blev forfulgt på baggrund af en anklage fra et familiemedlem, er desuden helt almindelige i anden og tredje århundrede.

Selvtægt mod kristne
Jakob Engberg fortæller, at uviljen mod de kristne også ind i mellem har været så stor blandt helt almindelige romere, at det førte til selvtægt.
Som kristen kunne man derfor også risikere at blive slået ihjel for sin tro, selvom man ikke havde fået en dom.
Kristenforfølgelsen mod Lucia kan altså være foregået på mange forskellige måder. Men det er fortsat uvist, hvorvidt Lucia har eksisteret og om hun er blevet slået ihjel, som legenden fortæller.
Traditionen er i hvert fald langt hyggeligere end fortællingen om hendes liv og historieskrivningen om de martyrer, som har levet.
Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.