Artiklen er opdateret 11. april kl. 21.30 om resultatet af månelandingen og igen 12. april 2019 kl.10.15 med nyt om Falcon Heavy-opsendelsen, du kan læse om i bunden af artiklen.
10. april var hele verden på den anden ende, fordi vi for første gang fik et billede af et sort hul.
Dagen efter havde mange ruminteresserede deres tanker rettet mod Israels rumfartøj Beresheet, der efter planen skulle lande på Månen efter flere ugers rejse.
Men det gik ikke, som israelerne håbede.
Beresheet styrtede omkring klokken 21.20 dansk tid ned på Månen, efter holdet bag missionen først meldte om motor- og siden kommunikationsproblemer, da rumsonden var blot 150 meter over Månens overflade.
»Vi klarede den ikke, men vi forsøgte. Det er en utrolig bedrift at nå så langt, som vi gjorde, og jeg synes, vi kan være stolte,« sagde missionens store sponsor, den israelske milliardær Morris Kahn, kort efter den bratte afslutning.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, greb mikrofonen og kom med en opmuntrende bemærkning.
»Hvis man ikke lykkes første gang, så forsøger man igen,« sagde premierministeren.
Selvom Israel ikke lykkedes med at lande sikkert på Månen, opnåede de at blive det blot 7. land i verden til at sende en rumsonde i kredsløb om Månen.
Du kan i denne video se eller gense optagelserne fra kontrolrummet, da rumfartøjet forsøgte at lande.
Ville være første private rumfartøj på Månen
Fartøjets navn, Beresheet, betyder ‘i begyndelsen’ på hebraisk, og det var planen, at det ville blive første gang, at private aktører lander på Månen.
Det er nemlig de israelske virksomheder SpaceIL og Israel Aerospace Industries, der stod bag missionen.
Israel havde håbet på at blive den fjerde nation til at lande sikkert på Månen. Det har USA, Sovjetunionen og Kina tidligere formået.
LÆS OGSÅ: Israel vil lande på Månen
Selfie med Jorden
Beresheet blev opsendt 21. februar i år, og det var en raket fra Elon Musks SpaceX, der stod for opsendelsen – nemlig en Falcon 9-raket.
Dengang lød det, at formålet med missionen blandt andet var at måle Månens magnetfelt og undersøge kratere på Månen.
Få minutter før sin ‘død’ nåede rumsonden at sende en selfie fra sin færd mod Månen tilbage til Jorden, hvilket kan ses i toppen af artiklen.
I begyndelsen af marts gjorde Beresheet sig også bemærket ved at tage en selfie, som de fleste nok drømmer om: Nemlig med Jorden i baggrunden.
Elon Musk viser muskler
Torsdag aften bød på endnu en spændende begivenhed for rumentusiaster.
For anden gang nogensinde skulle den største raket, der i øjeblikket er i brug, nemlig SpaceX’s Falcon Heavy, opsendes.
Den skulle egentlig have været opsendt 10. april, men det blev udsat, fordi der var for stor såkaldt vindforskydning i atmosfæren.
Kort efter midnat natten til fredag 12. april lykkedes det endelig at sende raketten op.
Genbrugsraketter landede igen
Raketten havde i lasten en kommunikationssatellit for den saudiarabiske virksomhed Arabsat, men det er ikke det, der gjorde opsendelsen interessant.
Det spændende var til gengæld, at de tre løfteraketter skulle lande sikkert på jorden, efter de havde hjulpet satellitten på vej.
De to yderste løfteraketter skulle lande på Cape Canaveral i Florida, mens den midterste skulle lande på et skib i Atlanterhavet.
Og det lykkedes alt sammen, hvilket du kan se i videoen i bunden af artiklen.
I februar sidste år afprøvede SpaceX for første gang teknologien, da de lavede en meget omtalt opsendelse af en Tesla. Dengang landede to løfteraketter sikkert på jorden efterfølgende.
Ideen er, at løfteraketterne skal kunne genbruges, så det i fremtiden kan blive billigere at sende ting ud i rummet.
LÆS OGSÅ: Disse raketter skal føre rumfarten ind i fremtiden
LÆS OGSÅ: Falcon 9-raketten har fået en god start
