Hvorfor er vores frygt for klimaændringer så forskellig?

Vi møder alle personer, der frygter de menneskeskabte klimaændringer, som vi allerede ser konsekvenserne af.

Men vi møder samtidigt også personer, der har en meget begrænset frygt for det samme fænomen – hvordan kan det være?

Er det sådan, at frygt for klimaændringer fungerer fundamentalt anderledes end andre ting, som vi mennesker frygter kan ramme os?

Ja.

Klimaændringer er en helt anden 'størrelse', end hvad vi normalt frygter – såsom sygdom, brand, edderkopper og ulykker – og derfor møder vi også mennesker med meget forskellige niveauer af frygt i relation til klimaændringer.

Forklaringen skal findes i vores opfattelse af risiko, det vil sige den såkaldte risiko-perception.

Klima er komplekst

Risiko-perception er menneskers individuelle fortolkning af risici, og dette kan variere meget fra person til person.

I forhold til klimaændringer er problemet, at der kun er få forskere, der forstår og kan overskue, hvad vi står overfor.

Lokalt ved vi eksempelvis ikke helt præcist, hvad der kommer til at ske, da det er styret af de globale vejrsystemer.

Kompleksiteten er simpelthen for stor til, at vi kan få klare svar fra forskningen. Hvis vi vidste, hvad der ville ske med mit land, min by eller mit sommerhus, ville det være mere konkret og noget, vi kunne handle på.

Men den viden findes ikke. Og dette åbner op for mange forskellige opfattelser af situationens alvor – hvilket igen har betydning for, hvor stor vores frygt bliver.

Vi frygter mest trusler, der påvirker hele verden

Vi ved fra forskningen, at det, der har potentiale til at påvirke hele verden, frygtes mere end det, der kun berører lokale eller nationale befolkninger.

For eksempel vil en atomkrig have stor negativ påvirkning på tværs af stater, hvilket er langt mere skræmmende end virkningerne af en konventionel krig, der finder sted i et andet land end ens eget.

Og klimaændringer opfører sig lidt som en atomkrig med konsekvenser for alt liv på Jorden. Men de giver også forskellige lokale udfordringer alt efter geografisk placering, og derfor er de også en lokal 'krig', der skal dæmmes op mod.

Når vi ikke ved nok, fejlbedømmer vi egen risiko

Den usikkerhed, der er i den viden, vi får fra klimaforskningen, påvirker også den frygt, vi oplever. For jo mere et 'gamble', noget er, jo mere vil vi frygte det.

Usikkerheden ligger ikke i, om vi kommer til at opleve konsekvenserne af klimaændringerne, men i præcist hvor, hvornår, hvordan og hvor kraftigt – for denne præcisering i rapporterne fra FN's Klimapanel er stadig forbundet med en del usikkerheder.

Og i lyset af usikkerhed foretager folk bevidst eller ubevidst personlige vurderinger, baseret på meget ufuldkommen information, for at etablere et individuelt begreb om den risiko, de personligt står overfor.

Denne usikre viden får ofte folk til at fejlbedømme deres egen risiko, på en måde der overdriver virkeligheden, for i mangel af komplette oplysninger har mennesker en tendens til at overvurdere snarere end at undervurdere deres sårbarhed.

Uvidenhed om vores udsathed overfor en fare er i sig selv med til at skabe frygt i os, sammenlignet med hvis vi ved, hvor udsatte vi er.

Når risici kan forklares – ofte ved hjælp af videnskabelige beviser – frygter folk dem mindre.

Mange sygdomme rejser spørgsmål, når de først opdages, men når smittefaren, forebyggelsen og kuren er afsløret, bliver de mindre bekymrede.

Dette opleves for eksempel også i den nuværende coronakrise, hvor folk godt nok er blevet mere urolige, efterhånden som tiden er gået, men det er en nervøsitet, der først og fremmest drejer sig om at komme til at smitte andre, om pårørende bliver smittet og syge, om sundhedssystemet kan klare krisen, og om Danmark havner i en dyb økonomisk krise – og ikke så meget en nervøsitet, der handler om borgernes egen situation.

Klimaændringerne handlingslammer nogen

Vi har endnu ikke afsløret 'smittefare, forebyggelse og kur' mod klimaændringer, og derfor bliver nogle meget bange og frygter det værste.

Ja, vi ved meget om klimaændringer, og hvordan vi skal forebygge mange af dens konsekvenser, såsom mere nedbør og højere vandstand. Men der vil formentligt også være mange afledte konsekvenser, såsom at klimaændringerne kan give os flere infektionssygdomme som coronavirus.

Vi kender også 'kuren' mod klimaændringer (det vil sige nedbringelse af udledningen af drivhusgasser).

Men lige med klimaændringer ser vi faktisk også mange, der vender det blinde øje til og fokuser på dagligdagens gøremål.

Ikke at de er klimafornægtere –de er nok nærmere handlingslammede af den størrelsesorden, klimaændringerne har.

Vi blev bange for terror efter 9/11

Der kan være flere forklaringer på handlingslammelsen. Nogle tænker måske at klimaforandringerne ikke kommer til at påvirke dem, hvilket er en faktor, der ofte fjerner al frygt.

Der er for eksempel rapporteret næsten dagligt om terrorisme i medierne i årevis, men indtil 11. september 2001 bekymrede det ikke amerikanere, der ikke rejste til udlandet.

Efter denne dato blev forebyggelse af terrorisme et nationalt anliggende og en regeringsprioritet i USA – og de fleste andre vestlige lande.

Den statistiske risiko for at blive offer for terrorisme for den gennemsnitlige person har dog stort set ikke ændret sig.

Men det blotte faktum, at folk pludselig ved med sikkerhed, at terrorisme kan forekomme, gør dem meget mere bange.

Klima-kontroltab øger frygten

Terrorisme og klimaændringer er dog to meget forskellige størrelser i forbindelse med frygt, når vi tænker på, om noget kan forebygges og dermed undgås. For en risiko, som ikke kan mindskes, er mere frygtet end en, der kan.

Terrorisme er meget svært at forebygge, da det er en ondsindet menneskelig handling, der på ingen måde kan forudsiges ud fra naturens love. Det kan klimaændringerne derimod, da det er naturlige fænomener, der bare er ændret.

Men der er alligevel noget ukontrollerbart over klimaændringer, da vi for eksempelvis endnu ikke helt ved, hvilken betydning det får for ekstreme hændelser – vil vi for eksempel komme til at opleve tropiske orkaner uden fortilfælde i forhold til størrelsesorden?

Ukontrollerbarhed er typisk med til at øge frygten, for folk er tilbøjelige til at være mindre bange for risici, som, de føler, de kan kontrollere.

For eksempel føler de fleste mennesker sig mere sikre som chauffør i en bil end som en passager, fordi de kontrollerer køretøjets bevægelse, og de kender deres egne evner til at undgå ulykker.

Når folk mangler kontrol over en situation, synes en risiko mere udtalt.

Mennesker frygter det spektakulære

Generelt har forskningen vist, at mennesker frygter det, de opfatter som en fare for dem personligt. Men mennesker er (desværre) ikke tilbøjelige til at frygte de ting, der statistisk set har højest sandsynlighed for at dræbe dem.

Vi er uforholdsmæssigt bange for spektakulære farer såsom hajangreb og flyulykker end for eksempel bilulykker, madforgiftning, hjertesygdom eller kræft.

Det har indflydelse på den måde, vi opfatter klimaændringerne som en fare.

Meget få i Danmark kommer til skade eller omkommer i forbindelse med de konsekvenser, der kommer fra klimaændringer, hvilket kan være en forklaring på, at nogen udviser begrænset frygt overfor klimaændringer.

Men på den anden side er vi jo faktisk omgivet af et mediebillede, der melder om mange tilskadekomne og døde ved hændelser, der kan relateres til et ændret klima fra andre steder i verden.

Dette kan være forklaringen på, at det for nogle forholder sig omvendt – for der er ingen tvivl om, at vi også på dette område er meget påvirkelige af lige den mediestrøm, vi personligt følger.

Nu og her vs. den fjerne fremtid

Et andet aspekt, der også skal tages med, når vi ser på klimaændringer og risici, er, at de farer, der forårsager øjeblikkelig skade, har en tendens til at være mindre frygtede end dem, der forårsager negative effekter engang ude i fremtiden.

Og det meste af klimadebatten har indtil for meget kort tid siden hovedsageligt omhandlet fremtidige udfordringer.

Men der er faktisk allerede nu nogle konsekvenser af klimaændringer, så med klimaændringerne har vi både skade nu og en skadevirkning, der potentielt opskaleres i fremtiden.

Så alt efter, om du tænker mest på den nuværende eller fremtidige situation, vil du frygte klimaændringerne forskelligt.

Kan det fikses?

Vi er i vores opfattelse af frygt også påvirket af, om vi kan gøre noget.

Folk er mere bange for risici, der ikke let kan mindskes. Den krævede indsats for at reducere kriminalitet eller stofmisbrug er meget større end den krævede indsats for at forhindre drukning eller cykelskader.

Det tager måneder eller år at bekæmpe en kriminel bølge eller et narkotikaproblem, der plager en by. Men du skal blot bære en hjelm på en cykel eller have en livredder på en lystbåd for reducere sandsynligheden for kvæstelse eller død.

Her finder vi også en af forklaringerne på vores forskellighed i frygt for klimaændringer:

Nogle anser det som et problem, der kan løses med et teknologisk fix, som ved drukning og cykelskader.

Andre ser det som en langt større problematik, hvor der skal en gennemgribende transformation af det herskende økonomiske vækstparadigme til – og dermed noget, der er endnu mere uløseligt end kriminalitet og narkotikaproblemer.

Social skævhed kan have indflydelse på vores klimafrygt

Vores forskellighed i opfattelsen af frygt i forhold til klimaændringer skal også ses i det lys, at frygt konstrueres socialt og dermed er under indflydelse af socioøkonomiske egenskaber såsom alder, køn, etnicitet, indkomst, uddannelse, beskæftigelse og sundhed.

Ældre mennesker og børn opfattes for eksempel som mere sårbare end aktive voksne. Og fattige mennesker lider sandsynligvis langt mere under påvirkningerne af farer såsom oversvømmelse af deres hjem.

Nogle specifikke minoritetsgrupper kan være langt mindre i stand til at drage fordel af den bistand, der tilbydes, på grund af kommunikationsproblemer og kulturelle forskelle.

Hermed kan det siges, at klimaændringer ikke rammer retfærdigt, hvilket er et aspekt, vi rent frygtmæssigt kan have det svært med at håndtere.

For vi har en tendens til at anse risici, der statistisk set påvirker en gruppe mere end den generelle befolkning, for at være større risici end dem, der påvirker alle mennesker lige - dette gælder især, hvis risikoen uforholdsmæssigt påvirker børn.

Og da de værste konsekvenser af klimaændringer vil påvirke vores børns muligheder nærmere end vores egne, så bliver vi sat i et frygtdilemma.

For en risiko, der strækker sig over generationer – især en, der vil påvirke fremtidige generationer – betragtes som mere skræmmende end dem, der vil blive forhindret i vores egen levetid.

Vi er mere bange for det, vi ikke selv har bedt om

Vores frygt hænger ikke blot sammen med retfærdighed, men også med graden af den frivillighed, der er i at udsætte sig for en bestemt fare.

Det vil sige, om vi opfatter, at vi med overlæg udsætter os selv for en risiko, eller om risiciene ligger udenfor vores egentlige kontrol.

For hvorfor er folk mere bange for berusede chauffører end for at spise mad med højt kolesteroltal, der øger deres risiko for hjertesygdom? Og hvordan kan nogle mennesker, der helt og holdent er bekymrede for deres kræftrisiko, ryge cigaretter?

Det mest indlysende svar på begge spørgsmål er, at folk er mere optagede af risici, der er ufrivillige, end af dem, der er frivillige.

Dette er også med til at give et mudret billede af vores frygt for klimaændringer, for vi vælger frivilligt at foretage nogle handlinger, der har en negativ effekt på klimaet, såsom at flyve og spise oksekød, men samtidig ved vi godt, at det vil få konsekvenser for os selv i fremtiden.

Frygten må ikke lamme os

Så nej, det er bestemt ikke lige til, hvilken frygt vi som mennesker har i forbindelse med klimaændringer.

Men i det mindste kan det forklares, hvorfor vi oplever disse forskelle.

Og uanset vores grad af frygt for klimaændringer, så må for meget eller for lidt frygt ikke få os til at panikke eller gøre ingenting.

Det er nemlig vigtigt, at vi handler snarest, og at vi ikke er styrede af vores individuelle frygt – for den er styret af irrationelle menneskelige træk, hvilket er langt fra de naturlige (fysiske og kemiske) træk, der styrer Jordens klima.