Jordskælv i Tyrkiet: Kan det nogensinde blive sikkert at bo et sted, hvor Jorden ofte ‘ryster sig’?

Natten til mandag den 6. februar ramte 2 jordskælv Tyrkiet og Syrien.

Med en styrke på 7,8 på Richter-skalaen i det første skælv og 7,6 i det andet – og en masse mindre efterskælv – var det samlet set et meget kraftigt jordskælv. Og det har haft frygtelige konsekvenser.

Næsten 22.000 mennesker er i skrivende stund omkommet. Tusindvis af menneskers hjem er blevet ødelagt. Og fordi mange tusinde bygninger er helt kollapset, så vil dødstallet med al sandsynlighed stige de kommende dage, uger og måneder.

Derudover er infrastruktur, såsom veje, broer, hospitaler og kommunikationsveje, hårdt beskadiget. Det betyder, at det også er noget af en logistisk udfordring at få hjælp frem til de 20-25 millioner mennesker, der er berørt.

Jeg forsker i katastrofehåndtering, og i denne artikel vil jeg give et overblik over, hvad der egentlig sker i efterspillet af en katastrofe som denne – og hvad vi kan gøre for at minimere ødelæggelserne i fremtiden.

Fokus i nedenstående er på Tyrkiet, da der er flest døde og berørte i Tyrkiet. Derudover er situationen i Syrien meget mere kompleks og en helt anden på grund af 12 års borgerkrig.

Katastrofens omfang: Blandt de ti største i det 21. århundrede

Det tragiske dødstal efter mandagens skælv gør det til det mest dødelige jordskælv i Tyrkiet. Det overstiger jordskælvet i 1999, der var i samme størrelsesorden og dræbte mere end 17.000.

Hvis vi sammenligner med tidligere katastrofer og ser på antal døde i enkelte naturrelaterede hændelser (for eksempel tsunamier, orkaner og vulkanudbrud, men uden at medtage epidemier og hungersnød), er den blandt de ti største i det 21. århundrede.

Hvis vi ser særskilt på dødstal fra alle jordskælv igennem tiden, ender denne hændelse nok blandt de 25 dødeligste. Her skal man op over 200.000 omkomne for at komme blandt de 10 dødeligste.

Tallene skal dog betragtes med forsigtighed. Mange lande, der bliver ramt af voldsomme hændelser, har ikke altid har helt styr på, hvor mange der er bosat i forskellige områder af landet.

Der er også en problematik i opgørelserne, i forhold til dem, der dør direkte i hændelsen, og dem, der dør som en indirekte følge af hændelsen, for eksempel på grund af sygdomsudbrud i befolkningen i de efterfølgende uger, måneder og år.

På den måde er det meget svært at opgøre de reelle konsekvenser for et jordskælv sammenlignet med for eksempel et flystyrt eller en stor brand.

Hvad sker der nu?

Indsatsen har hovedsageligt tre elementer lige nu:

1) Eftersøgnings- og redningsindsatsen
2) Livreddende behov hos de overlevende: vandforsyning, sanitet og hygiejne, fødevarer, husly og sundhed
3) Skabe et overblik over katastrofen, herunder en vurdering af skader og behov.

Det næste skridt vil på den korte bane være at rive skadede bygninger ned og fjerne dem samt eftersyn og reparation af beskadigede konstruktioner. Der ligger også en stor opgave i at forbinde familiemedlemmer med hinanden.

På den lange bane handler det om en genopbygning af samfundet. Bygninger og infrastruktur skal repareres og genopføres, så dagligdagen og økonomien kan komme i gang igen.

Dernæst er der det psykosociale arbejde. Efter en katastrofe som denne er der et åbent sår i befolkningen, der skal heles. Det kan tage generationer.

Er der for eksempel en tro på, at man kan bo trygt i dette område, når man ved, at der kan (og vil) komme et nyt, ødelæggende jordskælv?

Derfor blev så mange fanget i deres huse

Lige nu foregår der et stort eftersøgnings- og redningsarbejde (SAR, Search & Rescue), som kan begrænse antallet af døde.

Jordskælv rammer ofte uden forudgående varsel. Og hvis der er et varsel, er det måske kun sekunder – minutter, hvis man er heldig, før den faktiske begivenhed begynder.

Mange er derfor ikke nået at komme ud. Og mange har været i husene, da det første skælv kom, fordi det skete klokken 4:15 om natten.

Hvis vi sammenligner med Haiti-skælvet i 2010, var der 62 redningshold med i alt 1.800 SAR-folk. De reddede 132 mennesker, og den sidste overlevende blev reddet hele 11 dage efter jordskælvet.

Koster over en halv million kroner per reddet liv

I Haiti var de anslåede omkostninger 80 millioner danske kroner, eller hvad der svarer til cirka 600.000 danske kroner, per reddet person.

Det er svært at opgøre menneskeliv i kroner og øre, men økonomer gør det faktisk i samfundsøkonomiske regnemodeller. I Danmark er et liv for eksempel sat til 32 millioner kroner.

Endnu vigtigere er dog, at indsatsen har en klar mening for videreførelsen af samfundet. For hvis myndighederne ikke gør noget, er al tillid til systemet væk.

Og det vil gøre det kommende samarbejde mellem borgeren og myndighederne med genopbygning mere besværlig, end den er i forvejen.

Derudover er søgningen efter overlevende meningsfuld for de overlevende og for det psykosociale arbejde, der kommer i den efterfølgende fase – følelsen af at have gjort noget er vigtig for den helingsproces, de nu skal i gang med.

Hvor god er Tyrkiets jordskælvssikring?

Hvis vi kigger på jordskælvssikring, hvor godt forberedt var Tyrkiet så?

For det første var der blevet advaret fra tyrkiske jordskælvseksperter – både om det konkrete skælv og de fatale konsekvenser. En af Tyrkiets jordskælvseksperter, professor Naci Görür, havde gennem længere tid advaret om, at et kæmpe jordskælv var på vej og havde udpeget dets epicenter, præcis hvor det skete.

Forudsigelse af jordskælv er dog et omdiskuteret emne, og det er tvivlsomt, om vi nogensinde vil blive i stand til reelt at forudsige jordskælv (læs mere om hvorfor i denne artikel).

Når det er sagt, så er 92 procent af Tyrkiet i risiko for at blive ramt af jordskælv. Og 95 procent af landets befolkning bor i disse regioner med forskellige niveauer af seismiske risici, som det hed i en officiel rapport, udarbejdet for myndighederne i 2013.

Betaler jordskælvsskat

Siden 1999 er der blevet betalt jordskælvsskat i Tyrkiet, og 100 milliarder kroner af disse er blevet brugt.

Men tyrkerne spørger nu, hvad de er blevet brugt til? Og om de er blevet anvendt til forebyggelse.

For hvorfor braser én boligblok sammen, mens naboblokken står rank tilbage? Skyldes det held eller forskel på bygningernes kvalitet? Nok mest det sidste.

Af alle bygninger i Tyrkiet er 79 procent sårbare over for jordskælv, fremgår det af en rapport, som var udarbejdet for det tyrkiske parlament i 2021.

I alt 6,7 millioner boliger, opført før 2000, har angiveligt brug for jordskælvssikring.

Men rapporten lagde ikke skjul på, at myndighederne næppe ville afsætte de nødvendige midler. Der har været peget på korruption i denne forbindelse. Det kunne for eksempel være bygningsinspektører, der accepterer betalinger for at overse overtrædelser.

Eller entreprenører, der erstatter godkendte byggematerialer med materialer af dårligere standard, der resulterer i strukturelle svagheder.

Kan det gøres sikkert at bo i et jordskælvsramt land?

Hvis vi sammenligner med andre lande, kan det så gøres sikkert at bo i jordskælvsudsatte områder?

Japan er eksempelvis et seismisk aktivt land og har nogle af de strengeste standarder for jordskælvsbygning i verden.

Selvom byggekoderne her opdateres regelmæssigt, skete der en større ændring af byggestandardloven i 1981, hvilket var på baggrund af et stort skælv i 1978.

I dag lever 70-80 procent af bygningerne i Japan op til 1981-standarden, som foreskriver, at huset ikke må kollapse selv ved jordskælv over en styrke på 7.

Hvorvidt en bygning er bygget efter standarden i 1981 er en meget vigtig sondring for mange japanere, der ønsker at købe en lejlighed.

Og 1981-standarden gør en forskel.

Ved Hanshin-jordskælvet i 1995, som var på styrke 7 på Richter-skalaen, led kun 0,3 procent af bygningerne med 1981-standarden alvorlig skade, mens næsten 10 procent af andre bygninger led alvorlig skade.

Der var altså 28 gange større sandsynlighed for alvorlig skade i et hus bygget efter forældede byggeregulativer.

Men byggeregulativer har jo kun værdi, hvis de overholdes. Det er er et problem i Tyrkiet, men har også været det i Japan.

I 2006 blev kravene i de japanske bygningsattester og eftersyn skærpet. Denne ændring blev foretaget efter en skandale, hvor et arkitektfirma havde forfalsket godkendelser. Derfor skal lejlighedsbyggerier over tre etager nu til eftersyn midt i byggeprocessen.

Hvis vi skal minimere ødelæggelserne efter voldsomme jordskælv i fremtiden, kræver det altså store investeringer.

Men nok mere vigtigt, så kræver det, at der opsættes rammer, som gør, at bygningsregulativerne faktisk overholdes – og at nuværende bygninger bliver efterset og forbedret, så de kan modstå kraftige jordskælv.

For de vil komme – det er bare et spørgsmål om tid.