Ny rapport giver overblik: Sådan påvirker klimaforandringerne vores børns helbred i fremtiden

Et barn, der bliver født i dag, kommer til at opleve mere sult, flere smitsomme sygdomme og flere helbredsproblemer i sit liv end de nulevende generationer.

Og hvis verden ikke får gjort noget ved de tårnhøje CO₂-udledninger, kommer efterdønningerne kun til at blive værre i fremtiden.

Det konkluderer forskning fra 35 internationale forskningsinstitutioner i en ny rapport, der udpensler, hvordan klimaforandringerne kommer til at få store konsekvenser for fremtidens generationers helbred.

Forskerne bag den store rapport kræver derfor også, at de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne kommer på agendaen ved næste måneds COP25-møde.

»Børn er specielt sårbare overfor de helbredsrisici, der følger med klimaforandringerne. Deres kroppe og immunforsvar er stadig under udvikling, og det gør dem mere sårbare overfor sygdomme og miljøforurening. Ydermere kan de skader, som man får påført i barndommen, komme til at påvirke helbredet resten af livet,« fortæller en af forskerne bag rapporten, læge Nick Watts, i en pressemeddelelse.

Nick Watts er direktør for The Lancet Countdown on Health and Climate Change, der hvert år laver en omfattende analyse af, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for menneskers helbred.

Den nyeste rapport er netop publiceret i The Lancet.

Rapporten måler på 41 punkter

Rapporten kigger på 41 målepunkter, der giver et indblik i, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for menneskers helbred.

I denne artikel slår vi ned på fire af de essentielle punkter og gennemgår deres betydning ifølge rapporten:

• Høstudbytte – adgangen til mad
• Spredning af farlige sygdomme
• Luftforurening
• Naturkatastrofer

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer: Det ved vi om klimaets tilstand

Høstudbytte: Klimaforandringer giver mangel på mad

Høstudbytte hænger direkte sammen med adgangen til mad i verden, og i takt med at temperaturerne stiger, falder udbyttet af forskellige afgrøder. Det leder til blandt andet højere priser på fødevarer, men også underernæring, som specielt rammer børn i fattige lande.

Underernæring øger også risikoen for andre helbredsrelaterede problemer, herunder hæmmet vækst, svagt immunforsvar og udviklingsproblemer på den lange bane.

Rapporten viser, at over de seneste 30 år har klimaforandringerne betydet, at verdens potentiale for at producere forskellige afgrøder er faldet.

Majs er faldet med 4 procent, hvede med 6 procent, soja med 3 procent og ris med 4 procent.

LÆS OGSÅ: IPCC: Klima-forandringer giver sult og sygdom om få årtier

Danmark kan komme til at stå i et moralsk dilemma

Potentialer for dyrkning af afgrøder er generelt en svær størrelse at forholde sig til, fordi der også er potentialer for at forbedre landbrugsproduktionen gennem teknologi og arbejde med forskellige sorter af afgrøder.

Sådan siger professor Jørgen E. Olesen, der er institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Han mener, at fremtidens udfordring, når det gælder om at få mad nok til alle mennesker på Jorden, i højere grad kommer til at balancere med forekomsten af ekstreme klimabegivenheder som tørke, hedebølger og ekstremt vejr.

Jørgen E. Olesen har ikke deltaget i arbejdet omkring den nye rapport, men han har læst den og forsker selv i fremtidens afgrøder. Han har blandt andet lige publiceret en artikel om emnet i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

»Det ser faktisk ikke så godt ud, og problemerne er især knyttet til nogle specifikke steder i verden, specielt i Afrika, som i forvejen er fødevareusikre, og hvor fattigdom er et problem. De kan ikke bare importere fødevarer fra andre dele af verden, når tørke ødelægger deres egne,« siger Jørgen E. Olesen.

Forskeren pointerer, at et land som Danmark ikke bliver direkte ramt på fødevareproduktionen af klimaforandringer. Vi kan derimod godt komme til at stå over for moralske og politiske problemstillinger.

»Konsekvensen af at det går skidt i andre dele af verden kan blive, at vi i Danmark må opretholde en høj produktion af afgrøder, og så kan vi jo ikke udlægge landjord til skove for at modvirke klimaforandringerne. Det er nogle reelle problemstillinger, som kommer til at tegne, hvad vi kommer til at gøre i Danmark i fremtiden,« siger han.

LÆS OGSÅ: Danmark bedst i verden til at overleve klimaforandringer

Klimaforandringer får sygdomme til at sprede sig

Den store rapport viser også, at i takt med at verdens temperaturer stiger, og regnmønstre bliver ændret, øger det risikoen for, at forskellige rædselsfulde sygdomme kan sprede sig til områder, hvor de ikke har været før.

Siden 1990 er arealet af klimatisk gunstige områder for Vibrio-bakterier, der er ansvarlig for majoriteten af diarré-tilfælde i verden, fordoblet.

Siden 1980 er det areal, som kolerabakterier trives i, steget med 10 procent.

Værst ser det ud med de såkaldte vektorbårne sygdomme – infektioner, der overføres til mennesker af leddyr som myg, flåter og lignende. Det drejer sig blandt andet om denguefeber og malaria, hvor dengue- og malariamyg spreder sig til nye områder i Asien og Europa og tager de dødbringende sygdomme med sig.

9 ud af de 10 historisk værste dengue-år er forekommet siden 2000, viser rapporten.

LÆS OGSÅ: Farvel ebola, hej zika: Disse vira truer verden

Dansk forsker: Rapport maner til eftertanke

Men selvom klimaforandringerne ændrer på forudsætningerne for, at smitsomme sygdomme spreder sig, hvilket er ganske alvorligt mange steder, skal man alligevel passe på med at slå for hårdt på alarmklokkerne og skabe skrækscenarier og frygt her i vores del af verden.

Sådan lyder vurderingen fra adjunkt Anna-Sofie Stensgaard fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Anna-Sofie Stensgaard har ikke været med til at skrive den nye rapport, men hun har læst den og forsker selv i klimaforandringernes potentielle effekt på vektorbårne sygdomme.

Hendes vurdering er, at potentialet for sygdomsspredning ganske vist ændrer sig med klimaforandringerne. Men en anden del af ligningen handler om befolkningsgruppers sårbarhed, og den er afhængig af andre faktorer end klima, herunder hvor godt rustet de enkelte landes sundhedssystemer er til disse nye udfordringer.

Her peger rapporten på en forbedring globalt set. Dette dækker dog over store geografiske forskelle.

»Vi ser lige nu en stigning i potentialet for, at for eksempel denguefeber kan sprede sig, og det gør sygdommen i stor stil i særligt den vestlige Stillehavsregion og Sydøstasien. Også det sydlige Europa har for nylig haft sine første tilfælde af lokalt overført denguefeber. Det maner bestemt til eftertanke,« siger Anna-Sofie Stensgaard.

»Man skal dog være forsigtig med alene at tilskrive klimaforandringerne som årsag til disse ændringer, idet mange andre faktorer, eksempelvis globalisering med øget samhandel, rejsemønstre og ændringer i miljøet, også spiller en væsentlig rolle.«

Forskeren peger på, at klimaforandringerne mest af alt kommer til at gøre tingene mere uforudsigelige og dermed kan være med til at destabilisere den indsats, der i øjeblikket bliver gjort på globalt plan for at bekæmpe malaria, dengue og andre infektionssygdomme i de fattigste lande, hvor sårbarheden netop er størst.

LÆS OGSÅ: Tropesygdomme flytter nordpå

Luften er forurenet som aldrig før

Et tredje punkt, hvor forskerne bag den nye rapport peger på en problematisk sammenhæng mellem klimaforandringer og helbredet for fremtidens generationer, er i forhold til luftforurening.

Et barn, der bliver født i dag, kommer til at indånde mere luftforurening end tidligere generationer, og specielt påvirkning af luftvejene i barndommen kan være skadeligt for lungefunktionen på den lange bane.

Det kan lede til alt fra forværret astma, dårligere lungefunktion eller øget risiko for slagtilfælde og hjerteanfald.

Den nye rapport viser, at globalt kan 2,9 millioner dødsfald om året tilskrives partikelforurening med partikler fra fossile brændstoffer og kul.

Samtidig er forbruget af de fossile brændstoffer og kul steget med henholdsvis 2,6 procent og 1,7 procent fra 2016 til 2018. Det øger mængden af partikler i luften år for år.

Det økonomiske tab på grund af de helbredsmæssige konsekvenser af luftforurening kommer i Europa op i nærheden af 129 milliarder euro om året, vurderer forskerne i den nye rapport.

LÆS OGSÅ: Luftforurening skyld i hvert 6. slagtilfælde

Flere og flere mennesker udsat for naturbrande

Foruden sygdomme, luftforurening og risiko for underernæring medfører klimaforandringerne også en anden risiko for helbredet.

I takt med at de globale temperaturer stiger, øger det sandsynligheden for oversvømmelser, tørke og naturbrande.

152 ud af verdens 196 lande har siden 2004 oplevet en stigning i antallet af dets indbyggere, der har været udsat for naturbrande.

Naturbrande kan være årsag til direkte dødsfald eller lungesygdomme.

I lande som Indien og Kina har stigningen i antallet af mennesker, der årligt bliver udsat for naturbrande, været på henholdsvis 21 og 17 millioner mennesker.

LÆS OGSÅ: Brande er en kæmpe klima-joker

Hedebølger er en stor trussel mod ældre

Varmen er i sig selv et selvstændigt problem, skriver forskerne i deres pressemeddelelse.

2018 var rekord varmt, og det betød, at 220 millioner flere ældre blev udsat for hedebølger i 2018 i forhold til i år 2000. Det var samtidig 67 millioner flere end i 2017.

Hedebølgerne rammer specielt ældre hårdt og øger risikoen for dehydrering, slagtilfælde og nyresygdomme.

Chefredaktør på The Lancet, læge Richard Horton, kalder i pressemeddelelsen klimakrisen en af de største trusler mod menneskers helbred i dag, men at verden stadig mangler at se et svar fra politikerne.

»Vi har ikke råd til det nuværende mangel på engagement. Klinikere, sundhedsmyndigheder og forskere er nødt til at gå sammen om at opfordre vores internationale ledere til at beskytte børn mod truslen mod deres barndom og helbred livet igennem,« siger Richard Horton.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer i Danmark er en realitet

LÆS OGSÅ: Tropiske storme er blevet mere ødelæggende – og tendensen fortsætter

LÆS OGSÅ: Gavner Greta Thunberg formidlingen af videnskab?