Hvad skal man kalde en ’klimabenægter’?

Ord som ’klimabenægter’ eller ’klimaskeptiker’ har i årevis været brugt om folk, som har afvist at godtage centrale videnskabelige konklusioner om klimaet.

Typisk har de enten afvist, at global opvarmning finder sted, eller de har afvist, at den primære årsag til opvarmningen er menneskets udledninger af drivhusgasser – selvom begge dele bliver bekræftet af tusindvis af videnskabelige studier og er slået fast gang på gang.

Spørgsmålet er, om tiden er løbet fra begreberne.

Ordet ’klimaskeptiker’ giver et præg af, at folk tager skeptisk stilling og træffer en velovervejet beslutning – men det er det, videnskabsfolk gør hele tiden, og hvis man virkelig benytter sig af den tilgang, er der meget dårlig plads til nogen former for tvivl, bemærker flere kilder over for Videnskab.dk.

Ordet ’klimabenægter’ provokerer til gengæld i sig selv.

I kommentarer i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden og i andre medier er det blevet sammenlignet med at blive kaldt ’holocaustbenægter’ – og ordet i sig selv giver måske ikke ret meget mening. Hvem benægter, at der er et klima?

Tidligere har Videnskab.dk bedt forskere forholde sig til, om vi i vores artikler skulle begynde at bruge ordet ’klimakrise’ frem for bare ’klimaforandringer’.

Vi endte med at skrue op for ordlyden i visse sammenhænge.

Bør Videnskab.dk og måske andre danske medier også bruge skarpere ord om klimabenægtelse for tydeligere at illustrere den massive videnskabelige konsensus om årsager og mulige konsekvenser?

Klimaignorant? Klima-u-realist?

En retorikforsker mener, at det i hvert fald er godt at tage debatten.

»Hvis man skruer op for retorikken, risikerer man at hægte nogen af. Omvendt kan det gøre, at man er mere klar i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud. Videnskaben ligger der jo, og det kunne være en rolle for et videnskabsmedie at tage det som udgangspunkt og melde klart ud,« funderer Esben Bjerggaard Nielsen, lektor i retorik på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.

På Facebook og Twitter har brugere givet bud på, hvad et nyt ord kunne være.

Eksempler er:

• Klimavidenskabsbenægtere
• Klimaignoranter
• Klimafaktabenægtere
• Klima-u-realister
• Klimakrisebenægtere
• Klimakonsensuskontrære

En føler: Hvis man synes, "klimabenægter" er et dårligt ord (for hvem benægter, at der er et klima?), og at "klimaskeptiker" lyder for velovervejet til korrekt at prædikere en total afvisning af solid videnskab - hvilket ord kan man så bruge? Giver de her mening? #dkklima #dkvid

— Thomas Hoffmann (@Tuffmann) April 17, 2020

Sprogforsker Marie Maegaard fra Københavns Universitet bemærker, at flere af ordene lider af nogle oplagte problemer.

Frem for alt er de »åbenlyst værdiladede, eller at de er for lange og ikke mundrette nok til at kunne få bred opbakning blandt folk,” skriver Marie Maegaard, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, i en mail til Videnskab.dk.

Du kan selv være med til at prioritere mulighederne i afstemningen i bunden af denne artikel.

Tre problemer ved at skrue op for retorikken

Man bør endda have endnu flere pointer med i baghovedet, før man kaster sin kærlighed på et nyt ord, understreger Esben Bjerggaard Nielsen.

For det første kan et nyt ord have den modsatte effekt: At man stempler en gruppe mennesker, og at det kan skabe en modreaktion.

»Det kan generelt være problematisk at stemple en gruppe i en offentlig debat. Men gruppen får også mulighed for at argumentere for, at den bliver sprogligt undertrykt. Så kommer debatten pludseligt til at handle om begreber fremfor den egentlige sag,« siger Esben Bjerggaard Nielsen.

For det andet er det vigtigt at overveje, hvem man laver et nyt ord til. Er det for eksempel til folk, der støtter klimavidenskab eller til folk, som er i tvivl, men som kunne blive påvirket af et skarpere og mere præcist ord?

For det tredje skal man afklare, hvem ordet skal dække over. Er det alle, der er imod grøn omstilling? Er det kun folk, som mener, CO2 ikke opvarmer Jorden – eller noget indimellem?

I forhold til den sidste pointe skal du vide, at den klassiske klimabenægtelse har skiftet karakter.

Klimabenægtelse 2,0 vil udsætte handling

I dag handler klimabenægtelse ikke så meget om at så tvivl om fundamentet i klimavidenskab.

I stedet går den ud på at afvise konsekvenserne af vores viden om klimaet. Det har forskere har argumenteret for på Videnskab.dk ad flere omgange i for eksempel artiklerne Klimaskepsis 2.0: Sådan nedvurderer 'eksperter', debattører og politikere klimaudfordringen og Klimabenægternes fem forfejlede grundargumenter.

Moderne klimabenægtere afviser, at vi behøver handle nu og drastisk, hvis vi vil undgå at forandre betingelserne for livet på Jorden markant – som det ellers er blevet understreget mange gange af bl.a. FN’s klimapanel IPCC.

Pointerne lyder typisk, at vi enten skal afvente ny teknologi, at det er billigere at handle senere, eller at konsekvenserne af global opvarmning er overdrevet – ja, nogle gange at mere CO2 i atmosfæren ligefrem er til det bedste.

»Her mangler vi det gode ord på dansk, men vi burde have et ord, som kan favne både den gamle og den nye definition,« mener Esben Bjerggaard Nielsen fra Aarhus Universitet.

»Positionerne kommer fra samme politiske ståsted, og der er simpelthen parter i debatten, der er gået fra at ære klimskeptikere 1,0 til at være det 2,0, fordi det strategisk er et stærkere ståsted nu, hvor den videnskabelige konsensus er så stærk om, at klimaforandringer er menneskeskabte,« forklarer Esben Bjerggaard Nielsen.

»Så det er et nyt standpunkt, men ikke nødvendigvis nye aktører. Derfor mener jeg, at vi må se dem som noget, der er i én lejr, selvom det er to separate standpunkter,« mener han.

Hvis du vil læse lidt om den videnskabelige konsensus, kan du blandt andet dykke ned i artiklerne 99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt og Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?

Professor: "At vente er at benægte"

Naomi Oreskes er professor i videnskabshistorie på Harvard University i USA og tilknyttet Earth and Planetary Sciences samme sted.

Hun har i årevis været én af de mest fremtrædende talere for videnskabens rolle i samfundet og for, hvad vi ved om menneskeskabte klimaforandringer. Hun bliver løbende brugt som ekspert i blandt andet politiske høringer i Washington.

Videnskab.dk sendte Naomi Oreskes en mail for at høre hendes syn på, hvad man bør kalde folk, som ikke mener, vi bør handle lige nu.

Hendes svar lyder kort og kontant:

»At sige, at vi skal vente med at handle, er at benægte videnskaben. Punktum.«

På engelsk foretrækker Naomi Oreskes ordet ’climate science deniers’, som direkte oversat betyder klimavidenskabsbenægtere.

Klimavidenskabsbenægter? Eller bare klimabenægter?

Esben Bjerggaard Nielsen hælder til at bruge netop ordet klimavidenskabsbenægtere ligesom Naomi Oreskes. Det er godt nok langt, men til gengæld er det både relativt neutralt og præcist, mener han.

En anden mulighed kunne være bare at holde fast i ordet ’klimabenægter’, som folk kender i forvejen.

På Aalborg Universitet forsker Mikkel Fugl Eskjær i miljøkommunikation. Han har blandt andet analyseret 10 års mediedækning af klima i Danmark.

Mikkel Fugl Eskjær gør opmærksom på, at folk bruger de ord, som de synes dækker det, de vil sige. Sproget udvikler sig løbende, og hvis et begreb er dårligt eller tvetydigt, bliver det efterhånden erstattet af et andet.

Da Videnskab.dk fanger ham på telefonen, funderer han over, hvem der egentlig har interesse i at sætte debatten i gang.

»Det er måske mest benægterne selv, der ikke kan lide at blive kaldt benægtere,« overvejer Mikkel Fugl Eskjær, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.

Er en ændring mest for benægternes skyld?

Mikkel Fugl Eksjær bemærker, at det ikke ville være første gang, en part viste interesse i at udvande et begreb. Han drager en parallel til organisationen ’Bæredygtigt Landbrug’, som ifølge forskeren har mere fokus på økonomi end på bæredygtighed i den gængse betydning; ’til gavn for planeten’.

»De forsøger at kapre dagsordenen ved at bruge et ord, der i virkeligheden beskriver noget andet.«

»Det er det samme, vi ser med for eksempel klimarealister, der forsøger at sige, at de har en realistisk tilgang til klimavidenskab, og det er lidt det samme, jeg ser i tilfældet med at ville undgå ordet ’klimabenægter’: Et desperat forsøg på at generobre et område eller prøve at komme tilbage i en kamp, som er tabt i den bredere offentlighed,« siger Mikkel Fugl Eskjær.

Hvis du er træt af ordet ’klimabenægter’, og det ikke bliver erstattet af et nyt, kan du måske i stedet glæde dig over, at ordet formentlig lige så stille på vej ud af sproget.

Andre begreber fylder lige nu mere som eksempelvis udtrykket 'OK Boomer'.

Det sigter til de store generationer, der opstod som fødsel-booms i årene efter Anden Verdenskrig. Det hentyder til, at en del af gruppen ’klimabenægtere’ tilhører netop den gruppe af særligt ældre mænd.

Udtrykket er dog ved at brede sig til mere bredt at dække enten bare konservativt indstillede mennesker og/eller folk, som tøver med at handle på klimaets vegne.

»Der sker nogle skred i debatten lige nu. I løbet af de næste år bliver mange unge aktivister stemmeberettiget, og det kunne godt få indflydelse på, hvordan vi taler om det mere bredt.«

»Det kan sagtens være, at ’boomers’ ender med at blive det dækkende udtryk i stedet for klimabenægtere, men det kan også blive et helt nyt ord, vi ikke har set endnu,« siger Esben Bjerggaard Nielsen.

Summa summarum: Det lader til, at forskere over en bred kam hælder til, at vi holder fast i ordet klimabenægter eller måske masserer det over i ’klimavidenskabsbenægter’.

Hvad synes du?

Du kan debattere ord, tanker og løsninger på verdens problemer med 5.500 andre danskere i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden. Alle er velkomne.