Skal vi kalde klimaforandringer for 'klimakrise'?

Klimakrise. Klimasammenbrud. Global ophedning.

Den 200 år gamle britiske avis The Guardian toner rent flag og dropper brugen af gængse ord som klimaforandringer og global opvarmning.

Vi har brug for skarpere, mere katastrofe-klingende ord, der indrammer klodens sande tilstand, sådan som videnskaben beskriver den – skriver avisen om sin beslutning.

»Vi vil sikre, at vi er videnskabeligt præcise, samtidig med at vi kommunikerer tydeligt til vores læsere (…) For eksempel lyder udtrykket ’klimaforandringer’ ret passivt og mildt, i forhold til at forskere taler om en katastrofe for menneskeheden,« forklarer chefredaktør Katharine Viner.

The Guardians beslutning kommer i kølvandet på store FN-rapporter, som blandt andet konkluderer, at der skal handles radikalt og lige nu, hvis vi skal undgå, at temperaturen på Jorden stiger drastisk på grund af primært menneskeskabt opvarmning med CO₂.

LÆS OGSÅ: Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?

Handler vi ikke, vil det forandre verden, som vi kender den i dag, i en grad så mennesker, dyr og planter får sværere ved at overleve, lyder budskabet for eksempel i den seneste rapport fra IPCC. Den kan du læse om i en anden artikel på Videnskab.dk.

»Videnskab.dk bør gøre som The Guardian«

Meldingen fra det anerkendte dagblad vækker eftertanke langt ind i danske forskermiljøer og bør måske også gøre det hos danske medier.

Esben Bjerggaard Nielsen forsker i klima-sprogbrug som lektor ved Aarhus Universitet.

Han fortæller, at et grundprincip i retorik er, at vores valg af ord påvirker både vores syn på verden og vores lyst til at handle. Når man har i baghovedet, at videnskaben kræver handling, burde et medie som Videnskab.dk følge efter The Guardian, mener Esben Bjerggaard Nielsen.

»Det er klart, at nogle mennesker vil se en stramning af ordvalget som en rød klud. Men man kan sige, at det typisk vil være de folk i debatten, som i forvejen ønsker, at det skal dreje sig om, hvorvidt der er klimaforandringer eller ej.«

LÆS OGSÅ: Klimaskeptikere er ikke dumme, de har bare andre værdier

»Til gengæld er det en mobiliseringsfaktor for alle andre, for de ord, man vælger, bliver også dagsordenskabende. Hvis man pludselig taler om klimakrise, bliver det lettere for befolkningen at holde politikerne op på at handle, for så har man givet dem ordforrådet til at gøre det,« konstaterer Esben Bjerggaard Nielsen, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur – Retorik ved Aarhus Universitet.

England, Skotland, Wales og Irland har i foråret lagt sig i samme spor og erklæret »undtagelsestilstand« for klimaet for at signalere, at der akut er brug for drastiske handlinger.

Klima-ord er politisk ladede

Ifølge chefredaktør Vibeke Hjortlund er en særlig bekymring for et videnskabsmedie som Videnskab.dk, der gerne vil skrive korrekt og præcist, at en beslutning om at ændre sprogbrugen kan blive opfattet som politisk.

Klimaet er ét af de vigtigste emner i valgkampen, hvor skel bliver udstillet mellem venstre- og højrefløjen i forhold til, hvor stor prioritet klimaet skal have.

The Guardian er kendt for at have et politisk afsæt som centrum-venstre-avis og kan måske bedre tillade sig at tage aktivt stilling til sager med stort politisk fokus?

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk mener: Politikere, lyt til klimaforskerne. Kom i gang!

Esben Bjerggaard Nielsen understreger, at det er vigtigt, at et ændret ordvalg har rødder i den retorik, der allerede bliver brugt af videnskabsfolk.

Han peger også på, at nutidens klimasprog allerede er farvet af politik.

Når vi over en bred kam taler om ’klimaforandringer’ i stedet for ’global opvarmning’, skyldes det ifølge forskeren blandt andet, at amerikanske republikanere omkring årtusindskiftet lavede en massiv indsats for at afdæmpe vores sprogbrug, så vi tog klimaproblemet en lille smule mindre alvorligt.

»Vi bruger i dag et sprog, farvet af aktører med en interesse i et mindre alarmerende sprog. Vi, der forsker i klimakommunikation, har i mange år talt om, det er svært at skabe et menneskeligt nærvær og få folk til at forholde sig til noget, som først for alvor vil sætte ind om mange år. Det er det, The Guardian forsøger nu,« mener Esben Bjerggaard Nielsen.

Professor: Fornuftigt at gå imod klimabenægtelse

Professor Jens Hesselbjerg Christensen har været hovedforfatter på en række rapporter fra FN’s klimapanel, IPCC. Han ligger på linje med retorik-forskeren.

Jens Hesselbjerg Christensen mener, at The Guardian har truffet en vigtig beslutning, ikke mindst fordi brede termer som ’klimaforandringer’ er blevet »shanghajet« af folk, som forsøger at overbevise om, at klimaet ændrer sig på grund af naturlige fænomener.

The Guardian dropper samtidig brug af ordet ’klimaskeptiker’ til fordel for ’klimabenægter’; en beslutning, som Jens Hesselbjerg Christensen er helt enig i. Ordet skeptiker fjerner nemlig fokus fra, at videnskabsfolk selv hele tiden er kritiske over for deres eget arbejde, lyder det fra professoren.

»Sådan en begrebsforvirring er ikke befordrende for at kommunikere problemets karakter. The Guardians forslag til en markant ændring i sprogbruget hilses derfor velkommen,« konkluderer Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, i en mail til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Farvede ord ødelægger den politiske debat

Professoren tilføjer, at ord kan have forskellige nuancer og værdier på engelsk, som ikke altid lader sig oversætte til dansk.

'Climate denier' eller 'global heating' har nogle indbyggede forståelser og referencer på engelsk, som de danske ord 'klimabenægter' og 'global ophedning' ikke helt indfanger.

»Derfor skal man skal være meget omhyggelig, når man vælger sine ord,« mener Jens Hesselbjerg Christensen.

DMI holder fast i etableret sprog

Andre forskere har større bekymringer. For hvordan vil skarpere ord påvirke klimadebatten?

På Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forsker man bredt i vejr og klima. DMI er desuden indgang til FN’s klimapanel i Danmark.

Her vælger man at holde sproget, hvor det er, for at holde en vis balance i debatten.

»Umiddelbart er 'krise' og 'nedbrud' nogle meget værdiladede ord, og DMI tænker ikke at ændre sprogbrug i forbindelse med klimastof – og i hvert fald ikke erstatte neutrale ord med værdiladede ord, idet vi risikerer at sætte vores troværdighed på spil,« skriver klimavidenskabelig rådgiver i DMI, Tina Christensen, i en mail til Videnskab.dk.

»Hvis DMI skal tages alvorligt som en vigtig kilde indenfor klimavidenskab, skal vi dosere vores ordvalg. Yderligere kan det skabe forvirring, hvis vi pludselig introducerer nye ord, som refererer til de scenarier, som før er omtalt med andre ord,« lyder det i mailen.

Kan skarpe ord få folk til at handle mindre?

Erlend Moster Knudsen har en ph.d. i klimadynamik fra Universitetet i Bergen, Norge.

Han har forsket i blandt andet klimaforandringer og forskningskommunikation ved universiteter i Norge, USA, New Zealand og Tyskland og er især optaget af, om ord får os til at handle aktivt; noget, som videnskabsfolk er enige om, at der er brug for, når vi taler klima.

LÆS OGSÅ: Forsker: Drop de skræmmende klimahistorier!

Den centrale overvejelse for Erlend Moster Knudsen er, om dommedagsord som ’krise’ og ’katastrofe’ ganske vist vil begejstre visse mennesker og få dem til at handle, men til gengæld vil afskrække andre og få dem til at slå opgivende ud med armene og i stedet handle mindre.

»Man risikerer bare at prædike for koret og gøre nogle glade, men det vil ikke nødvendigvis føre til mere handling. Samtidig vil andre kunne angribe ordvalget og styrke deres position og skabe mere polarisering,« funderer Erlend Moster Knudsen.

Han tilføjer på den anden side, at stærkere ord kunne give en tiltrængt fornyelse og måske langt om længe få politikere til at træffe store og svære, nødvendige beslutninger på klimaets vegne.

»Ligegyldigt hvad tror jeg, det er meget vigtigt at have en tydelig dialog om, hvad man gør og hvorfor. Og hvis man bruger ord som ’krise’ og ’katastrofe’, skal man sørge for samtidig at fortælle, hvordan man kan handle for at løse problemerne,« lyder det fra Erlend Moster Knudsen, som i dag er ansat hos firmaet StormGeo.

LÆS OGSÅ: Begrebet 'krise' er konstrueret

En sidste overvejelse lyder, at klimaforandringerne efter al sandsynlighed bliver værre i fremtiden.

Hvis vi omtaler klimaforandringerne i dag med ord som krise og katastrofe, hvilke ord skal vi så bruge om 10 år, spørger Erlend Moster Knudsen. Han frygter, at der går inflation i sproget, så vi udhuler betydningen af ordene.

»Der er jo ingen vej tilbage. Vi kan ikke senere kalde det klimaforandringer igen, for det er et mildere ord, som ville sende et signal om, at problemet ikke er vigtigt længere,« påpeger Erlend Moster Knudsen.

Hvad med alt det andet, der også er i krise?

På Københavns Universitet forsker professor Katherine Richardson i klimaforandringer. Hun er til dels enig i, at det giver mening at skrue op for dramatikken.

»Ord betyder rigtig meget, og jeg synes, Guardian har en pointe,« indleder Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet, en mail til Videnskab.dk. Mailen glider dog hurtigt videre over i forbehold.

Som bredt anerkendt forsker laver Katherine Richardson nemlig også meget andet videnskabeligt arbejde end klimaforskning, senest som én af ganske få udvalgte medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat af FN.

Arbejdsgruppen undersøger, hvordan det går på hele Jorden med at nå FN’s 17 verdensmål. Verdensmålene er lavet for at sikre en bæredygtig planet og dækker et væld af emner fra mere rent vand og vindenergi til mindre fattigdom og forbrugsfest.

LÆS OGSÅ: Forsker: Red verden med verdensmål frem for fairtrade-bananer

Katherine Richardson frygter, at stærkere ord i klimadebatten kan fjerne fokus fra, at mange andre områder også skriger på handling. Vi forurener, vi udnytter miljøet og udrydder dyr og planter og meget andet liv på planeten.

Katherine Richardson ser faktisk udryddelsen af blandt andet dyr og planter – ’biodiversitetskrisen’ – som »endnu mere bekymrende end klimakrisen«. Når en art er uddød, kommer den aldrig tilbage igen.

I øjeblikket er en million arter truet af udryddelse.

»Klimaet er i mine øjne bare et udtryk for en meget større udfordring, samfundet har – nemlig, at vi for vores egen skyld skal begynde aktivt at forvalte vores forhold til miljøet på planetært niveau. Klimaet er absolut ikke den eneste krise, vi har med at gøre,« skriver klimaforskeren.

Samtidig står vi over for den store udfordring, at vi mennesker på kloden slet ikke har forstået, hvor vigtigt det er at prioritere 'bæredygtighed' – altså planetens velfærd på en lang række områder – som helt centralt for samfundets og vores børns eksistens i fremtiden, skriver Katherine Richardson.

Hvad skal vi stille op med sproget på de områder, som på mange måder er mindst lige så vigtige klima?

Hjælp Videnskab.dk!

Uanset hvad svaret er, står tilbage, at Videnskab.dk og andre medier har et vigtigt valg at træffe.

Ifølge chefredaktør Vibeke Hjortlund skal Danmarks førende videnskabsmedie nu i tænkeboks.

»The Guardians beslutning giver absolut stof til eftertanke og er anledning til, at vi nu drøfter internt, om – og i givet fald hvordan – vi skal justere vores ordvalg, når vi skriver om klima.«

»Det kræver omtanke og indsigt, for vi er ikke aktivister og har ingen partipolitisk observans. Som medie er vi på videnskabens side, og vi har evidens i højsædet. Derfor er det vigtigste for os at være så præcise som muligt i vores sprogbrug,« siger Vibeke Hjortlund og tilføjer:

»Nu har vi fået forskernes input, men vil også meget gerne høre fra vores brugere.«

Hvad synes du, vi bør gøre?

Du kan stemme herunder - og er meget velkommen til at uddybe din holdning i vores Facebook-gruppe Red Verden, der er åben for alle. 

LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan kan du redde insekterne

LÆS OGSÅ: FN's klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet