Forskere: Tre grunde til, at Danmark ikke er et grønt foregangsland

Danmark bliver nogle gange omtalt som et grønt foregangsland.

Men i en ny videnskabelig artikel publiceret i tidsskriftet Ecological Economics afliver forskere myten om, at andre lande bare skal gøre som os danskere, når klimaforandringerne skal bremses.

Artiklen er en reaktion på, at den anerkendte svenske klimaforsker professor Johan Rockström i 2018 fremhævede Danmark som et land med grøn vækst i det videnskabelige tidsskrift Energy Research & Social Science.

Johan Rockström mente, at Danmarks vindmølleeventyr, anden omlægning til vedvarende energi og den følgende reduktion i udledning af CO₂ er et eksempel på, at grøn omstilling og økonomisk vækst kan gå hånd i hånd.

Men ifølge den nye artikel er det nonsens, at der er grøn vækst i Danmark.

»I den offentlige debat mangler der klarhed om, hvorvidt Danmark er et foregangsland med grøn vækst eller ej. ‘Grøn vækst’ et tilpas vagt begreb, til at det kan bruges til greenwashing,« siger en af forfatterne, Joachim Peter Tilsted, der er ph.d.-studerende og forsker i grøn omstilling på Lund Universitet i Sverige.

Energiomstilling er ikke nok

Selvom vedvarende energi fra eksempelvis sol og vind er blevet en god forretning, er det ikke tilstrækkeligt at omlægge energisektoren for at have grøn vækst, argumenterer han og kollegerne i deres artikel.

Grøn vækst må ifølge forskerne forudsætte, at økonomien vokser, samtidig med at et land:

• lever op til Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til langt under 2 grader – helst under 1,5 grader.
• tager ansvar for den CO₂, der udledes uden for landets grænser.
• stopper med at forbruge flere ressourcer, end Jorden kan levere, og i øvrigt har en økonomisk aktivitet, der ikke skader natur og miljø.

3 grunde til, at der ikke er grøn vækst i DK

Joachim Peter Tilsted og hans medforfattere nævner en række grunde til, at Danmark ikke lever op til kriterierne for grøn vækst. Her er tre af dem:

1) Import ignoreres

En lind strøm af forbrugsvarer som tøj og elektronik importeres konstant til Danmark.

Produktion og import af de danske forbrugsvarer er klimabelastende. Men et FN-princip foreskriver, at CO₂-udledninger tilskrives det land, de finder sted i - altså der, hvor varerne produceres i og fragtes fra.

Derfor tæller store dele af danskernes forbrug ikke med i officielle opgørelser over, hvor meget CO₂ Danmark udleder.

I 2018 udledte 1 danskers forbrug i gennemsnit 8,94 ton CO₂ om året. Til sammenligning udledte en kinesers forbrug i gennemsnit 6,28 ton. Se flere eksempler i denne grafik fra Our World in Data:

Sojaimport er heller ikke 'grønt'

Når dansk landbrug hvert år importerer 1,6 millioner ton sojakager, der bliver brugt som protein i foder til danske landbrugsdyr, tæller det heller ikke med i klimaregnskabet.

Sojaen dyrkes blandt andet i Sydamerika, hvor regnskov brændes af for at få plads til afgrøderne.

Samlet set står import af soja til dansk dyrefoder formentlig for seks millioner ton udledte CO₂-ækvivalenter, estimerer forskere i en rapport udgivet af Miljø- og Fødevareministeriet. Samtidig går rydning af regnskov ud over biodiversiteten.

FN’s klimapanel IPCC og den internationale natur- og miljøorganisation IPBES har tidligere advaret mod at glemme biodiversiteten i bestræbelserne på at løse klimakrisen - det kan du læse i artiklen Forskeropråb: Klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger sammen.

2) International transport tæller ikke med

Verdens største containerrederi, Mærsk Line, bidrager hvert år med milliarder til nationalregnskabet og er en medvirkende årsag til den fortsatte økonomiske vækst i Danmark.

Rederiets fragtskibe udleder store mængder CO₂, men da det sker i internationale farvande, tæller det ikke med i Danmarks klimaregnskab.

Det skyldes også FN’s såkaldte territorialprincip, som indebærer, at CO₂-udledninger tilskrives det land, de finder sted i.

3) Biomasse er primær energikilde

Langt størstedelen af den vedvarende energi, der produceres i Danmark, kommer fra biomasse. Biomassen består primært af træ fra produktionsskov samt møg og planterester fra landbruget.

I 2018 kom en fjerdedel af den biomasse, der forsynede danskerne med elektricitet, fra træ, der blev importeret fra Rusland og USA, fremgår det i en rapport fra Energistyrelsen.

Træfældning kan medføre, at skove lagrer mindre CO₂, hvis der ikke plantes nye træer, i samme hast som der fældes.

Samtidig kan biodiversiteten tage skade af, at store naturarealer beplantes med produktionsskove, som skal levere træpiller til forbrændingsanlæggene.

Danmark har en moralsk forpligtelse

En fjerde årsag til, at Danmark skal være påpasselig med at pudse glorien, er historisk, nævner Joachim Peter Tilsted.

Danmark tilhører den rige del af verden, som siden industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet har udledt langt størstedelen af den CO₂, der har ophobet sig i atmosfæren.

Udledningen fra Danmark og andre rige lande er forblevet høj, selv om forskere allerede begyndte at advare om konsekvenserne i 1990’erne.

»I Paris-aftalen forpligtede vi os til at reducere udledningen relativt hurtigere og mere end lande i det globale syd, fordi vi har råd, og fordi vi har et moralsk og historisk ansvar,« siger Joachim Peter Tilsted.

Siden 1751 har EU-landene (inklusiv Storbrittanien) tilsammen stået for 22 procent af verdens samlede CO₂-udledning, mens USA har bidraget med 25 procent, ifølge World in Data.

Greenwashing kan blokere for handling

Joachim Peter Tilsted frygter, at løs og forkert brug af begreber som grøn vækst og bæredygtighed kan blokere for handling:

Hvis Danmark bliver udråbt som et foregangsland med grøn vækst, kan det føre til en opfattelse af, at vi ikke behøver gøre mere eller andet, end vi allerede gør.

»Hovedbudskabet er, at når man skal vurdere, om noget er ægte grønt eller bæredygtigt, er der et væld af elementer at forholde sig til,« siger Joachim Peter Tilsted og fortsætter:

»I øjeblikket er det greenwashing, når det hævdes, at der er grøn vækst i Danmark. Det er en måde at sige, at vi bare skal fortsætte i samme spor.«

Måske ændrer regnestykket sig

Jeppe Druedahl, der er lektor på økonomisk institut på Københavns Universitet, har læst den videnskabelige artikel, hvori Joachim Peter Tilsted og kollegerne afmonterer myten om, at der er grøn vækst i Danmark.

I en tråd på Twitter diskuterer han nogle af artiklens antagelser og beregninger:

Jeg har læst jeres artikel. Her kommer et par kommentarer. Min opsummering: Hvis vi skal have et årligt fald i den globale CO2 udledning på X procent og mængden af BNP vi kan producere per CO2 enhed årligt stiger med Y procent. så er den højst mulige vækst Y-X. 1/n

— Jeppe Druedahl (@JeppeDruedahl) June 5, 2021

Overordnet synes Jeppe Druedahl, at artiklen er spændende, siger han til Videnskab.dk.

»Det er en god pointe, at det danske CO₂-regnskab ser anderledes ud, hvis man medregner import og international transport,« siger Jeppe Druedahl.

»Det er dog muligt, at regnestykket ændrer sig, i takt med at flere andre lande også får mere fokus på den grønne omstilling og i højere grad omstiller til vedvarende energi. Så bliver produktion, import og dansk forbrug mere klimavenlig,« tilføjer han.

Kan vækst og grøn omstilling forenes?

Professor Lars Gårn Hansen, som er økonomisk vismand i Det Miljøøkonomiske Råd, der laver uafhængige analyser af samspillet mellem økonomi og miljø, har også læst den videnskabelige artikel.

Artiklen åbner for et vigtigt spørgsmål, påpeger han:

»Man kan diskutere meget og længe om, hvordan man skal definere grøn vækst,« siger Lars Gårn Hansen, som er professor på Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

»Men for mig at se er det interessante og grundlæggende relevante spørgsmål, om det overhovedet er muligt at overholde målsætningen om at holde temperaturen under 2 grader uden at sætte væksten i stå,« tilføjer han.

Ifølge Lars Gårn Hansen er det muligt:

I 2016 udgav Det Miljøøkonomiske Råd en rapport, som nåede frem til, at det godt kan lade sig gøre at nå målsætningerne i Paris-aftalen med fortsat økonomisk vækst i Danmark og resten af verden.

»Det kommer til at koste noget at holde temperaturen under 2 grader, men det sætter ikke væksten i stå,« siger Lars Gårn Hansen.

Joachim Peter Tilsted er mere tvivlende: I 2020 udkom to analyser af den samlede forskning på området, som begge konkluderede, at der indtil videre ikke er empirisk evidens for, at rige lande kan blive ved med at vækste og samtidig leve op til klimamålsætningerne, nævner han. Analyserne findes her og her.

Uanset om man tror på grøn vækst eller ej, kan den grønne omstilling godt betale sig, også økonomisk, ifølge UN Foundation, som er en uafhængig fond, der rådgiver FN. Læs fondens seks grunde til, at det er en god forretning at handle på klimakrisen i dette blogindlæg.