Træer og jordbunde kan opsuge og gemme rigtigt meget CO₂ væk.

Derfor er flere træer og flere uberørte jordbunde nogle af løsningerne på, hvordan vi dæmmer op for klimaforandringer, som især skyldes menneskets hidsige udledning af drivhusgasser.

Men hvis vi virkelig vil redde verden, skal vi tænke endnu bredere. At redde klimaet er nemlig ikke det samme som at redde miljøet, naturen, dyrene, planterne og alt det andet liv, der findes på Jorden, tilsammen kaldet biodiversiteten.

En skov er ikke altid god for dyr og planter

På et symposium for nylig gav biologiforsker Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet et eksempel:

Hvis vi planter hurtigtvoksende træer, opsuger de på ret kort tid CO₂ fra atmosfæren. Samtidig får vi flere træer, som vi både kan bruge til at bygge med og til at lave bioenergi, som igen kan være med til at holde kul, olie og naturgas ude af regnskabet og nede i jorden.

Men ny skov til træhugst er dårlig for biodiversiteten. Træerne vokser tæt med høje, slanke stammer og dyb skygge. Det er effektivt til at skabe nyttige produkter af træ, men det efterlader kun lidt plads til blomster, sommerfugle og andet liv i skovbunden.

Lektor Hans Henrik Bruun nævner Bakkely Skov på Vestsjælland som et eksempel på, at træer er plantet uden det store hensyn til biodiversitet. (Foto: Hans Henrik Bruun)

»Man planter 3-4.000 træer pr. hektar på landbrugsjord, men det gavner ikke rigtigt biodiversiteten.«

»Levesteder til mange arter får man i urørt skov med spontan træ- og kratvækst, som også har potentiale til at binde CO₂ i et naturligt økosystem,« sagde Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet under et oplæg på et symposium arrangeret af IPBES i Danmark; et samarbejde mellem universiteter og Miljø- og Fødevareministeriet.

Urørt skov og tørvejorde

Om urørt skov binder mere eller mindre CO₂ end andre typer skov er meget debatteret blandt forskere. Det kan du få et godt indblik i via artiklen: Vi brænder de træer, der skulle hente CO₂ ud af atmosfæren (opdateret med kritik fra andre forskere).

Hans Henrik Bruun tilføjede på symposiet:

»Urørt skov optager CO₂ i Danmark, helt ligesom det gør i Brasilien. Jeg kan ikke sige, præcis hvor meget CO₂ det drejer sig om. Kun, at vi som mennesker i ét af verdens rigeste samfund har råd til at gøre det.«

Suserup Skov på Sjælland har ligget urørt hen siden 1800-tallet. (Foto: Mads Sabroe/CC BY-SA 3.0)

Ifølge Hans Henrik Bruun tjener vi både klima og biodiversitet bedst ved at genoprette så mange uforstyrrede økosystemer som muligt. Han tænker især på tørvedannende moser og andre områder med særligt god evne til at binde og lagre kulstof.

I det hele taget var forskere på symposiet enige om, at landbruget må afgive plads til dyr og natur. En oplagt mulighed er at frigive lavbundsarealer, også kaldet tørvejorde.

Det kan du læse mere om i artiklen: Professor: Sådan gør vi tørvejorde klimavenlige igen

Hvis du ikke har helt styr på, hvad lavbundsjord eller tørvejorde egentlig er for noget, kan du i stedet kaste dig over artiklen Hvad er tørvejorde – og hvorfor er de gode for klimaet?

Tænk flere løsninger sammen i én

Natur og biodiversitet strækker sig dog over meget mere end landjord.

Andre løsninger blev nævnt for blandt andet at hjælpe biodiversiteten i havet, herunder:

• Når vi vil beskytte kystlinjerne, kan vi i stedet for at lave løsninger på land eller strand lave rev ude i vandet, som dels i sig selv kan huse liv, dels kan skabe laguner tættere på kysten. Her kan eksempelvis vokse ålegræs, som endda kan opsuge CO₂.
• Når vi laver konstruktioner i vand – om det så er broer, havvindmøller eller andet – kan de designes, så eksempelvis fisk og planter kan bruge dem som levesteder. Forskere fra DTU undersøger lige nu, hvordan det bedst kan lade sig gøre.

Den måde at tænke løsninger sammen på, så de gavner både klima og biodiversitet, kalder professor Katherine Richardson for »genial«.

Det er den helt rigtige vej frem i en tid, hvor vi skal arbejde mod at indfri FN’s 17 verdensmål, men hvor vi alt for tit kun fokuserer på, hvilket ene mål vi gavner uden at tænke andre mål med ind i ligningen.

»Det handler ikke om at se på plakaten med de 17 verdensmål og erklære, hvilke mål man opfylder i for eksempel sin virksomhed. Det er et spørgsmål om at se på interaktionerne mellem dem.«

»Bæredygtighed handler om at finde det ’sweet spot’, hvor man udnytter synergier, mens negative impacts bliver minimeret,« lød det fra Katherine Richardson, professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

FN's 17 verdensmål er et kompas, der viser retningen for bæredygtig udvikling i verden frem mod 2030. Samtlige FN's 193 medlemslande har tilsluttet sig målene.

Du kan selv diskutere løsninger på verdens problemer i Videnskab.dk's åbne Facebook-gruppe Red Verden, som tager udgangspunkt i tips og konklusioner fra videnskaben.

Vi er gode til verdensmål om mennesker, ikke natur

Katherine Richardson afleverede for nylig sammen med 14 andre internationale forskere en stor status til FN over, hvordan det går i verden med at efterleve verdensmålene.

»De mål, vi er ved at få styr på, handler om mennesker. Børnedødelighed, fattigdom og den slags. Vi bliver rigere, vi forbedrer velfærd – men vi opnår de mål ved at tage fra vores fælles eje: naturen, klimaet, biodiversiteten.«

»Vi er nødt til at gå fra at tænke i sektorer til at tænke i hele systemer. Det er fint, at en medicinalvirksomhed er god til at hjælpe menneskers sundhed, men vi skal også tænke på, hvor virksomheden skader, for eksempel ved at bruge meget plastik,« lyder eksemplet fra Katherine Richardson.

LÆS OGSÅ: Forsker: Red verden med verdensmål frem for fairtrade-bananer

Synergier gør politikere »helt hysteriske«

Ifølge forskerne på symposiet har politikere allerede fokus på at gøre en indsats for både klima og miljø.

Måske er de endda lidt for forhippet på at fokusere på løsninger, der kan slå to fluer med ét smæk, mener professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Han arbejder blandt andet med myndighedsbetjening, altså løser opgaver for og leverer svar til det offentlige.

»De spørger tit til synergier – hvilket betyder, at de vil have det hele på det samme areal. Jeg siger, at det faktisk er sjældent, at vi kan se den slags, men de bliver så glade. Når det er win/win, bliver de helt hysteriske,« bemærkede Jørgen E. Olesen med et smil under sin præsentation på symposiet.

LÆS OGSÅ: Professorer: Sådan bør Danmarks politikere handle for klimaet lige nu

Jørgen E. Olesen gjorde opmærksom på, at vi ganske enkelt ikke kan have alle de funktioner, vi drømmer om, alle steder. Vi vil gerne have uberørt natur, å-landskaber, skov, kunne dyrke eller avle og have områder koblet til byerne og brugt af folk i deres fritid.

»Vi har gjort alt muligt for at gøre vores landskab egnet til landbrug. Nu står vi i en situation, hvor vi er nødt til at sadle om.«

»Vi skal tage hensyn til næringsstofbelastning, vandmiljø, klima, biodiversitet og meget andet. Det kræver altså noget planlægning,« mener Jørgen E. Olesen, institutleder og professor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet.

Professor: Bedste løsning er at give plads

Hvis politikerne allerhelst bare vil kaste sig over én løsning, som kan gøre en forskel for klima og biodiversitet, skal de afgive store arealer, hvor planter, dyr og landskab kan få lov at gøre, som de har lyst, mener biologiprofessor Carsten Rahbek.

»Vi kan sige med én sætning, hvordan man laver den bedste klimatilpasning: Lad naturen være,« lød det på symposiet fra Carsten Rahbek, professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Ifølge Carsten Rahbek har det vilde liv i Danmark brug for 175.000 hektar uberørt natur for at trives. Du kan du læse mere om hans syn på dansk natur i artiklen Professor: Drop kampen for de grønne enge – den kan koste biodiversitet.

Regeringen er i øjeblikket ved at finde ud af, hvilken plan den vil strikke sammen for fremtidens danske natur.

Ifølge Naturstyrelsen er én af de højeste prioriteter for det offentliges planlægning af ny skov lige nu at sikre rent drikkevand. Det oplyste Naturstyrelsens specialkonsulent Anders Busse Nielsen på symposiet.

Du kan finde forskernes slides fra oplæg på symposiet på IPBES i Danmarks hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?

LÆS OGSÅ: Red verden-råd fra Gapminder: Find reelle fakta

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk's store tema, Red Verden (se også boks herunder)