Olieindustrien har været helt nede i sølet under coronakrisen: Prisen på det sorte guld styrtdykkede, da verden lukkede ned.

Krisen kan få fatale økonomiske konsekvenser for de lande, som er afhængige af at udvinde og eksportere olie.  

Lande, der satser på grøn energi, er heldigere stillet. Vedvarende energi fra vind og sol er en bedre forretning end nogensinde, fastslår FN’s miljøprogram (UNEP) i en ny rapport.

»Vi kan se, at den grønne omstilling er i fuld sving,« siger Nils Stieglitz, der er præsident for den tyske Frankfurt School of Finance and Management i en pressemeddelelse. 

Regeringer får en større og større gevinst ud af at sætte pengene på energi fra sol og vind. Derfor bør de investere i den grønne energisektor, når de med hjælpepakker sætter skub i hjulene efter coronakrisen, lyder det fra forfatterne.  

»Den nye forskning viser, at vedvarende energi er en af de smarteste og mest omkostningseffektive investeringer, der kan laves i forbindelse med hjælpepakkerne,« siger den danske økonom Inger Andersen, som er chef for UNEP.

Stadig ikke tilstrækkeligt

Vedvarende energi er billigere og mere omkostningseffektivt end nogensinde. Produktion af energi fra sol og vind har i de senere år overhalet den fossile energi fra olie, gas og kul, fremgår det i rapporten, som opgør, at der på verdensplan er blevet investeret tre gange så mange penge i den grønne sektor som i den fossile i 2019. 

Det er dog stadig langt fra tilstrækkeligt, hvis verden skal nå i mål med at sænke CO₂-udledningen nok til at holde den globale temperatur under 2 grader, fremgår det også. 

Og selv om der er mange fordele ved at gå over til vedvarende energi, kan det blive op ad bakke at overtale især de olieproducerende lande til at bruge corona-hjælpepakkerne på at sætte skub i den grønne omstilling, vurderer danske Allan Dahl Andersen, der er lektor på Center for Teknologi, Innovation og Kultur på Universitetet i Oslo.

»I Norge er der sket det stik modsatte. Regeringen har givet en stor redningspakke til olieindustrien, mens der kun er givet småpenge til den grønne omstilling,« siger Allan Dahl Andersen, som forsker i innovation og industriel dynamik knyttet til omstillingen fra fossil til vedvarende energi. 

»Det kan helt sikkert godt betale sig at putte penge i vedvarende energi. Men det er bare ikke det, der er sket. De norske politikere har først og fremmest tænkt på at sikre den økonomiske stabilitet,« fortsætter han.

Olieindustrien er magtfuld

Olieindustrien har stor politisk indflydelse. I Norge er der for eksempel mellem 150.000 og 250.000 arbejdspladser, som på forskellig vis knyttet til olieudvinding og eksport.

Samtidig har industrien haft held med at udbrede en fortælling om, at det norske velfærdssamfund er afhængig af olien, fortæller Allan Dahl Andersen. 

»De vigtigste og største politiske partier, tænketanke og fagforeninger er historisk tæt vævet sammen med olieindustrien, så det er måske lidt naivt at forestille sig, at hele industristrukturen og den politiske magt bliver sat ud af spil på grund af en pandemi,« siger han som kommentar til UNEP-rapportens budskab.

»Lige nu tænker politikerne nok, at det handler om at holde næsen oven vande, at olie og gas er den vigtigste økonomiske aktivitet i Norge, og at hvis det hele bare falder på gulvet, så medfører det en stor økonomisk krise og mindre råderum til at tænke i et grønt skifte,« forklarer han.

Den grønne sektor vokser 

Brian Vad Mathiesen, der er professor og forsker i fremtidens energisystem på Aalborg Universitet, genkender problemstillingen. 

»I de sidste mange år har jeg talt med mange mennesker om det. Det er naturligt, at der bliver kæmpet for den industri, der har flest arbejdspladser. Men man må bare sige, at det holder ikke i den fremtid, vi kigger ind i, at subsidiere (at staten giver økonomisk tilskud til noget for at holde prisen på bestemte varer nede eller for at støtte et bestemt erhverv, red.) den fossile energisektor uden at stille krav,« siger Brian Vad Mathiesen.

Kun hvis man investerer i vedvarende energi og lægger CO₂-afgifter på den fossile, kan man forskubbe magtbalancen, så den grønne sektor får mere magt end den sorte, vurderer professoren. 

»Jo mere den vedvarende energibranche vokser, desto mere styrke og indflydelse får den. Det kan betale sig at bruge coronakrisen til at ændre den vej, vi kører ud af, og investere i at nå det mål, vi har forpligtet os til i Parisaftalen,« siger Brian Vad Mathiesen. 

Parisaftalen blev indgået på et klimatopmøde i 2015 mellem de 196 lande i FN's klimakonvention. I aftalen, som er juridisk bindende, forpligtede landene sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2030 i forhold til i 1990, for på den måde at undgå at den globale gennemsnitstemperatur stiger mere end 2 grader - og helst holdes under 1,5 grader. Kun gennem en massiv investering i grøn energi, kan aftalen overholdes, vurderer Brian Vad Mathiesen. 

»Når vi sætter gang i markedet efter coronakrisen, skal vi sørge for, at der er afgifter, der, hvor vi ikke vil have aktivitet. Og vi skal stoppe med at investere der, hvor vi kan se, at det kun er den fossile industri, vi gavner,« siger han. 

Politikerne bør stille krav til sort industri

Grøn omstilling handler ikke kun om selve energiproduktionen, som der bliver sat fokus på i UNEP's rapport. Det handler også om at udnytte energien bedre i husholdninger, industri og transportsektoren, understrger Brian Vad Mathiesen. 

Begge de forskere, Videnskab.dk har talt med, pointerer, at det er vigtigt, at der bliver stillet krav til, at olie-, gas- og kulindustrien skal investere i den grønne omstilling, som er en uundgåelig del af fremtiden, hvis politikerne beslutter sig for fortsat at holde hånden under den, som det eksempelvis er sket i Norge i forbindelse med coronakrisen.

Du kan læse meget mere om løsninger på verdens store problemer i vores tema Red Verden - som også har en Facebook-gruppe med tip til løsninger til hverdagen og hjælp til at afkode fakta i for eksempel klimadebatten.