»Børn og unge skal have læselysten tilbage.«
Sådan lød det fra Jakob Engel-Schmidt (M), da han som kulturminister tidligere på året præsenterede en ny litteraturhandlingsplan.
Den politiske plan kom i kølvandet på en langstrakt debat om en ‘læsekrise’ blandt danske børn og unge.
En krise, som både Jakob Engel-Schmidt og SVM-regeringens undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har talt om som et faktum i medier som Politiken og Berlingske.
Men er danske børn og unges lyst- og evner til at læse så ringe, at vi kan tale om en læsekrise?
Det er forskere uenige om.
Ja, der findes en læsekrise blandt danske børn og unge, siger læseforsker og lektor Simon Skov Fougt til Videnskab.dk.
Nej, siger en gruppe forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning.
Uenigheden handler blandt andet om temperament, siger forskerne. Men den er også mere grundliggende og teknisk.
Vi har talt med følgende forskere:
- Anna Karlskov Skyggebjerg, centerleder og seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning.
- Anne-Mette Veber Nielsen, ph.d. og specialkonsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning.
- Simon Skov Fougt, lektor på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelsen ved Aarhus Universitet.
Når forskere og politikere taler om en ‘læsekrise’ blandt danske børn og unge, drejer det sig om to ting:
- Læseevner: Hvor gode er de til at læse og forstå, hvad de læser.
- Læselyst: Hvor glade er de for at læse.
Vi starter med læseevner. Siden 2001 er der blevet gennemført to internationale læseundersøgelser i Danmark:
- PISA-testen, der første gang udkom i 2000 herhjemme. Den gennemføres hvert tredje år og tester primært elever i 9. klasse - i nogle tilfælde også 8. og 10. klasser.
- PIRLS-testen, som Danmark for første gang deltog i tilbage i 2006. Den gennemføres på 4. klassetrin hvert femte år.
I Danmark har vi målt de dårligste resultater af elevernes læseevner i seneste version af begge undersøgelser.
Det er svært ikke at se de historisk dårlige resultater som udtryk for en læsekrise, siger Simon Skov Fougt, der leder PIRLS-undersøgelserne herhjemme.
»Og den tendens, vi ser, er, at der er flere svage læsere, som læser endnu dårligere,« tilføjer han.
\ Tallene fra PIRLS og PISA
Ifølge den seneste PIRLS-undersøgelse fra 2021 er 19 procent af eleverne i 4. klasse ikke i stand til at forstå en alderssvarende tekst. Det er en stigning fra 12 procent i 2011 og 15 procent i 2016.
Seneste PISA-undersøgelse fra 2022 gav også et historisk dårligt resultat. Her var det 19 procent af de 15-årige, der ikke har tilstrækkelige læsekompetencer til at imødekomme de skriftsproglige krav, de møder i hverdagen. Det tal har ellers ligget stabilt på 15-16 procent gennem de fleste PISA-undersøgelser.
I begge undersøgelser er 6 procent af eleverne på forhånd ekskluderet, fordi de har vidtgående læse- og skrivevanskeligheder. Elever, der til daglig bruger kompenserende LST (læse- og skriveteknologi), må ikke anvende deres digitale hjælpemidler til testen.
Dermed tester man ikke deres funktionelle læsekompetencer, som man ellers gør i andre prøvesituationer, påpeger Nationalt Videncenter for Læsning.
Da debatten om læsekrisen huserede i 2025, satte seks forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning sig for undersøge, hvad der var op og ned.
I august 2025 udgav forskerne et videnskabeligt notat med titlen ‘Læsekrise eller ej?’, hvor de gennemgik viden på området.
Her skriver forskerne, at de ikke kan »genfinde den læsekrise, som mediedebatten i en periode var præget af.«
»Ja, der er nogle fald i læsekompetencerne,« siger Anna Karlskov Skyggebjerg, én af forskerne bag notatet, men pointerer så:
- Vi ved ikke, om det er en vedvarende udvikling - eller om den vender igen. De historisk dårlige resultater kom på bagkant af corona-krisens hjemmeundervisning og kan være et udslag af denne.
- En anden undersøgelse, kaldet PIAAC, viste i 2024, at de unge voksne (16-24-årige) i Danmark faktisk er blevet bedre til at læse de seneste 10 år. Så det peger i anden retning.
- Læseevnen har ligget på et stabilt niveau, siden vi begyndte at måle i start 2000’erne, så der er ikke tale om store og dramatiske udsving eller et nyt og akut opstået problem.
Uenig
Men Simon Skov Fougt er uenig i denne udlægning.
For det første ser han netop en vedvarende udvikling, når han kigger på undersøgelserne over tid.
»Corona bliver ofte nævnt som en faktor, men det tyder på, at faldet har været undervejs tidligere og har været vedvarende,« siger Simon Skov Fougt.
\ Udvikling over tid kan spores i læseundersøgelser
Selvom PIRLS og PISA er to forskellige undersøgelser, kan de bruges til at spore en udvikling over tid, mener Simon Skov Fougt.
- I PIRLS-testen, der undersøger 4. klassetrin, kunne der i 2016 for første gang herhjemme måles et fald i elevernes læseevne.
- Som 15-16-årige bliver de samme elever fem år senere målt i PISA-testen i 2021, der udkommer i 2022, og som altså gav et historisk dårligt resultat.
Til pointen om, at faldet ikke er dramatisk og har ligget på et jævnt niveau, siger læseforskeren:
»Hvis man bruger den logik og definition, så kan vi heller ikke sige, at vi har en klimakrise. Både den og læsekrisen er en langvarig tilstand, der er blevet forværret. Og så er det vel en krise.«
\ Uenighed om tal og definitioner
Hvor mange elever har egentlig for dårlige læseevner? Det er forskerne også uenige om.
»De to seneste undersøgelser indikerer, at op imod en fjerdedel af de danske elever i grundskolen ikke har alderssvarende læsekompetencer,« siger Simon Skov Fougt.
Anne-Mette Veber Nielsen, specialkonsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning, mener ikke, at der er belæg for at sige, at op imod en fjerdedel eller 25 procent af eleverne har dårlige læseevner:
»Det tal er for højt, fordi det inkluderer elever, som slet ikke er testet,« siger hun.
I begge undersøgelser er 6 procent af eleverne nemlig på forhånd ekskluderet, fordi de har vidtgående læse- og skrivevanskeligheder. En del af dem er ordblinde og bruger i dagligdagen læse- og skriveteknologi.
Det må de ikke til testen, så hvis man testede dem, ville man ikke få en beskrivelse af deres funktionelle læsekompetence i dagligdagen.
»Og det er jo den, der er interessant,« siger Anne-Mette Veber Nielsen:
»Så vi ved ikke, hvordan den fritagne gruppe af elever ville have klaret sig,« siger hun
Vi ved dog, at det generelt går bedre for elever med læsevanskeligheder, fordi læseteknologien og skolernes indsatser er blevet bedre.
Flere ordblinde elever består afgangsprøverne og får adgang til videre uddannelse, derfor kan de ikke partout kategoriseres som elever, der ikke har tilstrækkelige læsekompetencer, anfører Anne-Mette Veber Nielsen.
Simon Skov Fougt påpeger, at hjælpemidler ikke hjælper børnene med at læse, men med at lytte, og det er to forskellige kognitive funktioner:
»Så den pointe giver ikke mening for mig – og det undrer mig meget, at hun opfatter det som læsning,« siger han.
Læselysten - en svær nød
Det var uenighederne om læseevnerne. Men hvordan står det til med de unges læselyst?
Ifølge forskerne er det en lidt sværere nød at knække.
Anna Karlskov Skyggebjerg forklarer, at der ikke er lavet undersøgelser, som man kan sammenligne over tid.
»Så det er med visse forbehold, at vi overhovedet gisner om udviklingen,« siger hun.
Simon Skov Fougt er nogenlunde på linje, men fremhæver, at han også her ser en »reel« nedgang:
- I PIRLS er der fra 2016 til 2021 sket et signifikant fald i, hvor mange elever der svarer, at de ‘rigtig godt kan lide at læse’ - fra 20 procent til 14 procent.
- Samtidig er der en signifikant stigning i elever, der fortæller, at de ‘ikke kan lide at læse’ - fra 27 til 36 procent.
»Begge steder er det baseret på selvrapportering, og der vil altid være nogle usikkerheder ved det. Der er en grad af fortolkning hos den enkelte elev, og hvad de lægger i spørgsmålene og deres svar,« siger Simon Skov Fougt.
\ Flere uklarheder i viden læselyst
Der er en række forbehold, som gør, at vi ikke kan få en klart indblik i, hvordan det egentlig går med børns læselyst.
»Det er et forhold, der er lidt sværere at måle end læseforståelse, og det bliver også behandlet sekundært i PIRLS og PISA,« siger Simon Skov Fougt.
Det var ikke en del af PISA i 2012, 2015 og i 2022. Vi har altså ikke et blik langt tilbage i tiden.
- PIRLS-delen, der undersøgte læseglæden, blev lavet om i 2011, så vi kan ikke sammenligne længere tilbage i tiden.
- I PISA bliver læselysten kun sporadisk undersøgt. Det var en del af undersøgelsen i 2009 og 2018, men der blev spurgt på forskellige måder, hvilket gør det svært at sammenligne.
Anna Karlskov Skyggebjerg siger også, at det er usikkert, om de nationale test for eksempel indfanger børns lyst til at læse tegneserier, e-bøger eller lytte til lydbøger.
Generelt advarer hun imod, at vi fortaber os i tal, når vi taler om læselyst og -glæde.
Der bliver også hurtigt tale om en selvopfyldende profeti, fordi børn og unge responderer på samfundets diskurser. Det viser kvalitativ forskning meget tydeligt, siger hun og henviser til en ph.d.-afhandling om læselyst og læseulyst.
I flere medier er det blevet fremhævet, at Danmark (sammen med Norge) er de lande i den seneste PIRLS-undersøgelse, hvor færrest børn ‘rigtig godt’ kan lide at læse.
Men bundplaceringen blandt 65 de undersøgte lande skal man ikke lægge for meget i ifølge Simon Skov Fougt:
»Der er nogle kulturelle forskelle og bias, som vi ikke kan tage højde for, når vi sammenligner de forskellige lande,« forklarer han.
Tilbage står et spørgsmål om ord og begreber - og ifølge forskerne også temperament.
For hvad er en krise overhovedet?
Anna Karlskov Skyggebjerg anerkender, at der er problemer med børns og unges læseevner, men vil ikke tale om en krise, fordi det skygger for problemerne og risikerer at lede til politiske panik-løsninger, der ikke gavner gruppen af svage læsere.
»Jeg abonnerer ikke på begrebet, fordi det er for upræcist. Nogle gange handler det om læselyst, andre gange om læsekompetencer og -dannelse; atter andre gange om evnen til koncentration og fordybelse.«
»Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er problemer. Men at tale om en diffus og altomfattende læsekrise tager netop fokus fra de reelle problemer,« siger hun.
»Så debatten handler også om retorik. Vi er enige om, at der er problemer, og det har der været hele vejen igennem. Men hvor bombastisk har man lyst til, at debatten skal være, og hvordan tolker man udviklingen i data. Det er nok også et spørgsmål om temperament,« siger Anna Karlskov Skyggebjerg.
Simon Skov Fougt er grundlæggende enig - men også uforstående og »indigneret«.
Han ser krisedebatten som konstruktiv, fordi politikerne, selvom de har kendt problemerne på læseområdet i årevis, først nu - efter en bred debat om læsekrisen - er begyndt at lede efter løsninger på problemet.
\ Kritik af metode i videnskabeligt notat
Simon Skov Fougt retter også kritik mod en del af arbejdet med ‘Læsekrise eller ej?’-notatet.
Ifølge ham er der lavet en fejl i udregningen, når forskerne har sammenlignet PIRLS-resultaterne over tid.
Når man sammenligner gennemsnittet fra undersøgelser data over tid, regner forskere på såkaldte effektstørrelser. Til den udregning angiver forskerne en standardafvigelse, for at indfange, hvor meget data spreder sig omkring gennemsnittet.
I notatet har de taget udgangspunkt i den standardafvigelse, der er brugt i PIRLS fra 2001, men her deltog Danmark ikke. Den internationale standardafvigelse er kun anvendelig, hvis man vil sammenligne effektstørrelser globalt blandt de selvsamme lande.
I stedet skulle forskerne have brugt de danske standardafvigelser for de to tidspunkter, de vil sammenligne, anfører Simon Skov Fougt.
»Derfor mener jeg, at deres konklusioner eller analyser er lavet på et forkert grundlag,« siger han og tilføjer så:
»Jeg har ikke lavet dem korrekt selv endnu, fordi det tager tid at grave de danske data frem, så jeg ved ikke, om resultatet ville være et andet.«
»Men jeg fastholder, at de har truffet konklusioner på et forkert grundlag eller lavet de statistiske analyser forkert. Og det er selvfølgelig et problem.«
Forskergruppen bag notatet har givet et skriftligt svar på kritikken. De insisterer på, at svaret bringes i sin helhed:
Anne-Mette Veber Nielsen, som har ledet det statistiske arbejde bag notatet, peger i et fælles svar fra forskergruppen på følgende:
»Det er korrekt, at vi har anvendt den internationale standardafvigelse fra PIRLS-undersøgelserne i vores beregning af effektstørrelser. Det er den standardafvigelse, der er tilgængelig i de danske PIRLS-rapporter, som danner grundlag for vores analyser. Men Simon har bestemt en pointe i, at det vil være mere retvisende at anvende standardafvigelserne, der bygger på de danske data. Så da vi nu er blevet gjort opmærksomme på, at de danske standardafvigelser er tilgængelige i et appendiks til de internationale PIRLS-rapporter, vil vi naturligvis benytte os af dem fremover, f.eks. når vi forholder os til resultaterne fra kommende PIRLS-undersøgelser.«
Anne-Mette Veber Nielsen påpeger også, at det ikke ændrer på rapportens overordnede konklusion og kommer med følgende begrundelser:
»Hvis vi tager udgangspunkt i det største udsving over tid i PIRLS-undersøgelserne på 15 point fra bedste resultat med 554 point (2011) til laveste resultat med 539 point (2021) bliver effektstørrelsen 0,15, når man anvender den internationale standardafvigelse (SD = 100), mens effektstørrelsen bliver 0,22, når man anvender de danske standardafvigelser (SD = 64 og 73). Det tolker vi fortsat som en begrænset effekt. Så vi har generelt understimeret effektstørrelserne i rapporten, men på et niveau der ikke påvirker vores tolkninger. Og som det også fremgår af vores notat, bygger vores overordnede konklusion på flere faktorer end blot pointforskellene mellem undersøgelsestidspunkterne.«
Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen herunder.
Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.
