De fleste af os kan huske, hvor dejligt det var at dele læsning – både når der blev læst højt for os, eller når vi var fælles om læsningen med vores forældre.
Men nu afslører min seneste forskning, at knap 60 procent af de 997 forsøgsdeltagere, der deltog i 2016 Western Australian Study in Children’s Book Reading, rapporterede, at der ikke blev læst højt for dem derhjemme.
Forsøgsdeltagerne var henholdsvis Year 4-elever (8 til 10-årige) og Year 6-elever (11 til 12-årige).
Et udvalg af forsøgsdeltagerne tog desuden del i en række interviews, hvor de blev adspurgt om deres holdning og syn på fælles læsning.
Børnene blev skuffede, da det stoppede
Selvom en del af børnene ikke havde noget imod, at forældrene ikke længere læste højt for dem, blev nogle af dem skuffede, da højtlæsningen stoppede.
\ Historien kort
- Når vi læser højt for vores børn – også når de kan læse selv – er vi fælles om fortællingen og oplevelsen.
- Fælles læseoplevelser fremmer den kognitive udvikling og en række læringsmål.
- Fælleslæsningens positive effekt forsvinder ikke i takt med, at børnene bliver ældre.
For eksempel fortalte Jason om sin oplevelse af højtlæsningen:
»…. de holdt op, da jeg selv havde lært at læse. Jeg kunne læse, men jeg savnede alligevel, at min mor læste højt for mig….«
Hans oplevelse er almindelig. Adskillige studier indikerer, at mere end 1/3 af de australske svarpersoner i alderen 6 til 11 år ønskede, at deres forældre stadig læste højt for dem, efter at de var stoppet.
Men hvorfor spiller det så stor en rolle, at vi læser sammen med vores børn så længe som muligt?
Fælles læseoplevelser gavner de unge
Forskningen har fundet, at fælles læseoplevelser gavner de unge meget.
Fordelene ved fælles læseoplevelser er:
- Fremme beriget sprogeksponering
- Fremme udvikling af lytteevne og stavefærdigheder
- Større læseforståelse og ordforråd
- Etablering af grundlæggende læsedygtighed
Fælles læseoplevelser leverer også mulighed for, at forældre og børn sammen kan fremme en positiv holdning til læsning.
Når vi læser højt for vores børn, gavner det deres kognitive udvikling, og særligt forældrenes højtlæsning aktiverede hjerneområder associeret med narrativ forståelse og visualiseringsevne.
Selvom størstedelen af forskningen fokuserer på små børn, betyder det ikke, at den positive effekt forsvinder i takt med, at børnene bliver ældre.
De unges holdning til læsning reflekterer deres oplevelser med læsning både derhjemme og i skolen i løbet af barndommen, og ved at levere gode fælles læseoplevelser i hjemmet, kan vi hjælpe vores børn til at blive læsere for livet.
Ikke alle oplevelser var lige positive
Det var imidlertid ikke alle fælles læseoplevelser, der var lige gode.
Nogle af børnene beskrev dårlige oplevelser; de brød sig ikke om at læse højt for distraherede eller overkritiske forældre.
I visse tilfælde forsøgte forældrene (med blandede resultater) at udlicitere ansvar og opgave til ældre søskende.
Mens mange børn virkelig nød det sociale aspekt ved den fælles læsning og oplevede det som en værdifuld tid sammen med deres forældre, følte de også, at de lærte noget af oplevelsen.
\ Læs mere
Udvider ordforråd og forbedrer udtale
For eksempel blev lytteoplevelsen betragtet som en mulighed for at udvide ordforrådet og forbedre udtalen.
Gina huskede tilbage til den positive oplevelse, hun mistede, da hendes forældre stoppede med at læse højt for hende:
»… dengang da jeg var yngre, og de læste højt for mig, lærte jeg ordene. Jeg vil gerne lære flere ord og de store bøger, så jeg forstår dem og kan tale med om dem.«
Craig forklarer, at forældrenes højtlæsning gjorde ham bogligt stærk, fordi: »… de lærte mig så mange forskellige ord. Derfor er jeg foran i stavning, læsning og engelsk.«
Craig blev skuffet, da moderen stoppede fordi: »… hun mente, at jeg var dygtig nok til at læse på egen hånd, så jeg begyndte at læse længere bøger.«
Styrker selvtillid
Mange børn er bange for at læse højt for resten af klassen. Denne frygt kan muligvis mindskes gennem flere muligheder for at øve sig derhjemme.
Haydens frygt for at læse højt i skolen var knyttet hans manglende selvtillid og hans tendens til at sammenligne egne evner med de jævnaldrendes.
Han beskriver sig selv: »Jeg stod altid bare og rystede af skræk. Jeg vil bare ikke læse, men jeg begynder at læse højt. Og det lyder ret mærkværdigt.«
Der var ingen, der læste sammen med ham derhjemme, så mulighederne for at opbygge selvtillid og færdigheder var meget begrænsede.
\ Læs mere
Det er umagen værd
Forskningen indikerer, at vi ikke skal stoppe med at læse sammen med vores børn, bare fordi de kan læse selv.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Vi skal fortsætte med at læse med vores børn, indtil de ikke længere ønsker at dele den fælles læseoplevelse med os.
Vi skal sikre, at de fælles læseoplevelser er positive og fornøjelige, fordi de har effekt på børnenes fremtidige holdninger til læsning og opbygger deres selvtillid og kompetence som læsere.
Det er umagen værd at finde tid til at dele denne oplevelse med vores børn, mens de stadig er små og endda længere endnu.
