Er unge blevet mindre samvittighedsfulde?

Unge er blevet mindre samvittighedsfulde, mere distraherede og mindre ansvarstagende.

Sådan lyder det i en kronik skrevet af den konservative debattør Kasper Støvring på mediet document.dk.

Her henviser han til en ny, amerikansk undersøgelse, der viser, at graden af samvittighed blandt 16-39 årige er faldet med næsten 20 procentpoint fra 2014 til 2024.

Støvring kan genkende udviklingen blandt danske unge, skriver han. På LinkedIn oplister han nogle af de problemer, han ser, i takt med at samvittigheden falder:

• Færre møder til tiden eller overholder aftaler
• Flere brudte løfter og færre forpligtelser
• 'Ghosting' (når en person pludselig afbryder al kontakt med en anden uden forklaring eller varsel) bliver normalt
• Arbejdsmoralen eroderer

Men er unge virkelig blevet mindre samvittighedsfulde?

Spørgsmålet afhænger i høj grad af, hvordan man forstår og definerer begrebet samvittighed. Og som begge de forskere, Videnskab.dk har talt med, siger:

Det handler ikke nødvendigvis om, at der er et fravær af samvittighed blandt unge, men om, at de unge i dag opfatter begrebet anderledes.

Vi har talt med følgende forskere:

• Jakob Johan Demant, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet

• Noemi Katznelson, professor, centerleder og forskningsleder ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet

Noemi Katznelson får med afsæt i data fra ungdomsforskningen øje på, at der er sket en ændring i, hvad unge føler samvittighed overfor, snarere end at der er et forfald.

Kritikken af unge handler ofte om samvittighed overfor fællesskabet i samfundet, siger hun.

Og hvis det er dén forståelse, vi lægger til grund, så mener hun godt, at man kan tale om et skifte blandt unge i dag i forhold til tidligere generationer.

Anderledes adfærd er ikke lig med fravær af moral

Jakob Johan Demant advarer imod at konkludere, at unge er samvittighedsløse.

»Det handler om, hvordan vi forstår begreber som moral og samvittighed, og de ændrer sig over tid og mellem generationer,« siger han.

Når unge opfører sig på måder, der bryder med ældre generationers forventninger, kan det snarere skyldes, at de har en anden forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert.

Et eksempel finder han i unges online kommunikation. Et område, han i øjeblikket undersøger sammen med sin forskningsgruppe, hvor de ser nærmere på hvordan unge deler og taler om hadefuldt indhold på nettet.

Det kunne for eksempel være et meme, der gør grin med hjemløse eller mennesker, som ikke passer ind i samfundets skønhedsidealer.

Selvom sproget i memes udefra kan fremstå hårdt og provokerende, tyder forskernes foreløbige indsigter på, at memes ofte bruges som en form for intern jargon eller leg – ikke nødvendigvis med det formål at såre eller krænke andre.

Det viser, hvordan noget, der i én sammenhæng kan fremstå som hadefuldt, i andre sammenhænge kan tolkes som ironi, humor eller en del af et fælles sprog.

Ifølge Jakob Demant er det et udtryk for, at unge i højere grad bruger moral på en måde, hvor det i høj grad afhænger af konteksten.

En måde at være til på

Noemi Katznelson peger på, at der forskningsmæssigt blandt andet ses en stigende tendens til, at unge vælger at melde fra til skole, arbejde eller sociale arrangementer, fordi de helt generelt har et øget fokus på mental balance, at passe på sig selv og håndtere oplevelser af pres på deres tid og opmærksomhed.

Hertil kommer, at mange unge i høj grad er optaget af at lykkes og slå til i forhold til både egne, men også andres forventninger.

»De oplever, at alt kalder på dem. Skole, familie, sociale medier, krop og sundhed. Alt kræver noget af dem,« forklarer hun.

Det kan få den unge til at trække sig for at tage vare på sig selv, og det kan have konsekvenser for fællesskabet.

»Når nogen melder fra til fødselsdag eller skole, så mangler de jo. Det skaber ubalance – i klasseværelser, på arbejdspladser, i familier,« siger Noemi Katznelson.

På den måde kan de unges ønske om at tage hånd om deres egen trivsel indirekte komme til at svække det fælles. Det bør dog ikke misforstås som ligegyldighed.

»Det er en reaktion, det er en måde at håndtere det samfund, vi lever i, hvor tempoet og forventningerne hele tiden stiger,« siger hun.

Men Noemi Katznelson oplever faktisk netop, at mange unge orienterer sig mod relationer og fællesskaber.

De lægger vægt på at være der for hinanden – som ven, søster, bror – og på at dele følelser og tage hånd om hinandens mentale velbefindende.

»Så det er ikke, fordi samvittigheden er væk, den er måske bare rykket et andet sted hen,« forklarer hun.

Der tegner sig et tydeligt misforhold mellem, hvordan yngre og ældre generationer forstår og udlever samvittighed. Men hvordan undgår vi, at forskellige opfattelser af moral bliver en kile mellem generationerne?

Her er forskernes bud:

1. Vi må ikke fordømme de unge.
   
2. Vi skal inkludere de unge i debatten om samvittighed.

»Det er sundt, at vi diskuterer moral og samfundsværdier. Men det bliver et problem, hvis ældre generationer dominerer debatten og fremstiller unge som samvittighedsløse,« siger Jakob Demant.

I stedet foreslår han, at det bør være en debat med de unge, ikke kun om de unge.

Videnskab.dk har rakt ud til debattør Kasper Støvring, som argumenterer for, at unge er blevet mindre samvittighedsfulde.

Hvad siger han til forskernes udsagn om, at det handler om en forskydning i, hvordan samvittighed opfattes blandt unge?

»Det er muligt, der er tale om den slags forskydninger. Hvor stor del af forklaringen, det så er, kan man diskutere, ligesom man kan diskutere, hvor meget der er konstruktivt i den nye form for samvittighed,« svarer han på mail.

»Det er vigtigt, at man drager omsorg for sine nære relationer og sin egen trivsel, men et tillidssamfund afhænger af, at man også i høj grad behandler netop fremmede mennesker samvittighedsfuldt.«