5 gode grunde til at smide sig i sofaen med en tegneserie

Den anses ofte som mindre fin end ‘rigtige’ bøger og romaner, hvis den da ikke ligefrem negligeres som børnelitteratur.

Men nu får tegneserien både et skulderklap og en blåstempling.

»Historisk« er et ord, der går igen fra flere forskere som reaktion på en ny handlingsplan for litteratur, der giver kunstformen en stor pose penge og et helt nyt videnscenter kaldet Tegneseriens Hus.

»Det er det største løft til tegneserier nogensinde. Så det er helt bestemt historisk,« siger Marianne Eskebæk Larsen fra Nationalt Videncenter for Læsning.

»Det er virkelig historisk,« istemmer læseforsker Sarah Bro Trasmundi.

»Det er første gang, at man eksplicit tager tegneserier alvorligt.«

Med krog i forskningen får du her 5 gode grunde til at læse flere tegneserier:

1. En let vej til svær viden

Hvordan lærer du bedst om kvantemekanik, elektromagnetisme eller en svær og usynlig sygdom som depression?

Det er i sidste ende nok op til den enkelte. Men forskning peger på, at tegneserien kan være en lettere vej ind til viden om svære og abstrakte emner, siger Rikke Cortsen, lektor på Københavns Professionshøjskole og forsker i brugen af tegneserier i skolen og i børns verden.

»Kombinationen af billede og ord hjælper med at formidle svære emner som fysik, og tegneserier har en unik mulighed for at visualisere abstrakte begreber som, hvordan det føles at have en spiseforstyrrelse.«

»Tegneserier gør det usynlige og usigelige synligt og forståeligt.«

Studier har vist, at tegneserien kan tilbyde en lettere måde at lære om alt fra evolution til sundere spisevaner og miljøet.

2. Sætter gang i kroppen

Tegneserie er ikke ‘bare’ ord med billeder eller billeder med ord. Det er en helt anden måde at læse på, lyder en pointe, der går igen blandt forskerne.

»Når du læser en tegneserie, oplever du det faktisk på en anden måde i kroppen, end hvis du kun læser ord i en bog,« siger Sarah Bro Trasmundi, der er lektor på Syddansk Universitet.

Forskellige studier viser, at vores måder at læse på - om det er scrollende på skærmen eller i en fysisk bog - gør en forskel for, hvordan vi oplever og husker information.

Når du læser tegneserier, tænder det en særlig mental proces, som forskere kalder for ‘embodied cognition’. I korte træk handler det om, at hele kroppen - og ikke kun hovedet - bruges som redskab til at tilegne os viden og erfaring.

Sarah Bro Trasmundi peger på forskning, der viser, at billeder ikke blot illustrerer viden, men fungerer som direkte information for kroppen.

»Når du ser nogen glide i en bananskræl fremfor blot at læse om det, engageres du i situationen på en anden måde,« siger hun.

Om oplevelsen eller lagringen af information er bedre end i en bog eller en YouTube-video, afhænger ifølge Sarah Bro Trasmundi både af læser, materiale og den konkrete læsesituation.

3. Kan være genvej til mere læsning

Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt præsenterede den nye støtte til tegneserier var det med pointen om, at tegneserier for mange børn er »en vej ind i litteraturen og bogstavernes verden.«

Kommentaren falder forskerne for brystet, fordi det holder fast i tegneserien som en ting for børn og en vej ind til at den ‘finere’ litteratur. Men tegneserien er litteratur i sin egen ret, fastslår de.

Ser vi bort fra de sårede følelser, er pointen dog endnu en god grund til, at vi bør omfavne tegneserien, mener Marianne Eskebæk Larsen, der er lektor og forsker i læsning på Københavns Professionshøjskole, KP.

For tegneserien kan være en genvej for børn til at læse mere, siger hun og peger på en række studier:

• Dansk forskning finder, at det øger børns læselyst, når de selv er med til at bestemme, hvad de læser. Og undersøgelser af danske børn og unges læsevaner viser, at flere billeder i bøgerne vækker deres lyst til at læse mere.
• Et europæisk forskningsprojekt peger på, at tegneserier har en helt række gevinster for børn: De bliver bedre til at læse, nyder det mere, ser sig selv som læsere og får mod på at deltage i samtaler om bøger.
• Derudover viser en stor britisk undersøgelse blandt over 64.000 børn i alderen 8 til 18 år, at elever, som læser tegneserier, har større læselyst.

»Så ja, jeg mener godt, at man kan sige, at det er en god vej ind i læsning og litteratur for børn,« siger Marianne Eskebæk Larsen.

4. Du kommer lettere igang

Har du engang læst en avis, kender du måske også følelsen af, at kigge efter tegneseriestriben på bagsiden som det første.

Det er ligesom mere overskueligt end at tage hul på en tung analyse eller artikel. Og med god grund: Forskning viser, at det er lettere at processere billeder end ord.

Ifølge Sarah Bro Trasmundi fra Syddansk Universitet vidner det om endnu en fordel ved tegneserien:

»Det er intuitivt at træde ind i tegneserien, fordi man har billederne. Formatet gør, at man får hjælp til at komme i gang med det samme,« siger hun.

Derfor er det lettere at tage et hovedspring ind i læsningen via en tegneserie end gennem en murstensroman, lektier eller bunken af pensum-tekster, der ligger der på bordet og prikker til din dårlige samvittighed.

Desuden peger forskning, som Sarah Bro Trasmundi er i gang med, på, at børn kommer lettere igennem stof, som de ikke helt evner, når de læser en tegneserie frem for blot tekst.

»I vores pilotstudier, ser vi ofte, at børn simpelthen læser over niveau. Det er ikke sikkert, at de forstår det hele. Men de kommer igennem det, uden at det ødelægger oplevelsen. Mit gæt er, at det samme gælder for voksne,« Sarah Bro Trasmundi.

Det betyder ikke, at tegneserier er mindre fine, understreger Sarah Bro Trasmundi.

»Tegneserie kan sagtens være mere komplekse og sværere at læse end en bog. Sproget kan være elliptisk og svært, og billederne og sproget kan være tvetydigt,« siger hun.

5. Tegneserien indbyder til samtale

Når vi læser en bog, er det lineært og logisk; sætning for sætning; fra venstre mod højre.

Men når du læser en tegneserie, er oplevelsen anderledes: Den er fri og kreativ.

»Du shopper rundt mellem billeder og tekst hele tiden, og det skaber en meget fri form for læsning, hvor flowet er helt anderledes,« siger Sarah Bro Trasmundi.

Hendes forskning i læsning peger på, at små brud i læseflowet ofte skaber rum for kreativitet, fantasi og interaktion.

»I tegneserier er der naturligt mange brud, hvor man stopper op og snakker og peger, på grund af koblingen mellem billede og tekst og strukturen,« forklarer hun.

Rikke Cortsen fra Københavns Professionshøjskole har en lignende pointe: Vi kan godt læse tegneserier for os selv, som vi gør med en roman, siger hun:

»Men en tegneserie inviterer til, at man deltager og læser i fællesskab på andre måder end, hvis man læser en roman.«

Tegneserien indbyder til samtale og dialog, viser forskning.

»Det kender vi selvfølgelig fra, når vi læser sammen med børn, men det gælder i princippet også for voksne. Det er et mere åbent rum,« siger Rikke Cortsen.