»Er det her en nyhed?« Tusindvis af elever er i gang med storstilet citizen science-eksperiment

»Vi har fundet en nyhed, der handler om en mand, der er brudt ind i en Burger King i Florida.«

Der fnises rundt omkring i det lysfattige klasselokale, mens Bjørn på 13 år siddende fra sin plads fremlægger én af de nyheder, som hans gruppe har fundet.

»Og så drak han 25 gallons (95 liter, red.) fritureolie, inden han blev anholdt,« tilføjer Bjørn.

»Okay,« svarer 8.D’s klasselærer, Jakob Toksvig, mens han traver frem og tilbage foran whiteboardet, som de fleste af eleverne har fæstnet blikket mod.

»Hvor har I nyheden fra?«

Bjørn fortæller, at de fandt nyheden i deres Facebook-feed, men at nyheden er skrevet af mediet World News Daily Report, der har over 80.000 følgere på Facebook.

»Og lyder det troværdigt?« spørger Jakob Toksvig.

Sammen med sine 25 klassekammerater i 8.D fra Skolen ved Nyelandsvej på Frederiksberg har Bjørn brugt klassens sidste modul en mandag eftermiddag på at finde nyheder, læse dem og siden vurdere troværdigheden af dem.

Øvelsen er en del af Nyhedstjekket, et citizen science-eksperiment om unges syn på nyheder, som forskere står bag, og som Videnskab.dk er tovholder på.

Medier uden filter

Nyhedstjekket udføres i folkeskoler, gymnasier/HF, erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser (fra 7. klasse til 3.g) i hele landet i disse uger.

Ligesom i 8.D bliver alle eleverne bedt om at finde nyheder på deres foretrukne nyhedskanal – det kan være alt fra Facebook og Instagram til B.T. og New York Times – læse den og vurdere, hvor troværdig den er.

Alle oplysningerne plotter de ind i et online-system, hvor al dataen bliver samlet. Forskerne fra Syddansk Universitet og svenske Uppsala Universitet vil herefter analysere på elevernes svar.

Formålet er at få et overblik over, hvordan de unge læser og håndterer nyheder, i en tid hvor medielandskabet er i opbrud.

»Før i tiden samledes hele landet gennem public service om de samme nyheder. Men i dag er særligt de unge rykket væk fra de traditionelle medier og får nu i stedet mange af deres nyheder fra sociale medier,« forklarede David Hopmann, professor ved institut for statskundskab på Syddansk Universitet, da projektet blev lanceret.

David Hopmann er en af forskerne, der skal arbejde med materialet fra Nyhedstjekket, og han er spændt på at se, hvad eleverne har indrapporteret.

»Det interessante bliver at se, hvordan de unge tilgår de nyheder, som de møder her. For de sociale medier har ikke de samme filtre som traditionelle medier, hvor professionelle journalister faktatjekker og styrer, hvad der bliver bragt.«

LÆS OGSÅ: Overvældende interesse for Nyhedstjekket: Tusindvis af elever er tilmeldt forskningsprojekt om nyheder

»Er det her en nyhed?«

Klasselærer Jakob Toksvig styrter rundt i det tætpakkede klasseværelse, mens eleverne har begravet snuderne i deres computere eller smartphones.

Nyhedsjagten er indledt, og som Jakob Toksvig påpeger, skal eleverne »ikke spille spil«, men bruge tiden på at klikke sig ind på det sted, hvor de normalt får nyheder fra, og klikke sig ind på den første nyhed, de støder på.

Og det gør de: På skærmene bliver alt fra Børsen, B.T., Instagram, Facebook, New York Times, Politiken og Snapchat gransket for at finde nyheder.

Én elev sidder hjemmevant og koder i en BT-rubrik, så den oprindelige rubrik: ’Kvinde anmelder voldtægt på Bakken’ erstattes af den sigende rubrik: ‘Vi vil have fri!’.

Ét spørgsmål går igen, mens Jakob Toksvig som en brandslukker render efter de fingre, der konstant dirrer i luften et sted i lokalet:

»Er det her en nyhed?« lyder spørgsmålet.

Nyhedstjekket lærer eleverne om kritisk tænkning

Jakob Toksvig har allerede gennemført de første undervisningsforløb om medier og nyheder i 7. klasse, og han har haft et modul med Nyhedstjekket i en klasse i en morgentime, inden Videnskab.dk kom på besøg til eftermiddag.

Han fortæller, at mange elever i den alder allerede tænker kritisk i mange aspekter af deres digitale liv. Der blev eksempelvis stillet en hel del spørgsmål til de oplysninger, der skulle opgives i forbindelse med Nyhedstjekket.

»Hvad skal de bruge oplysningerne til?« spørger den nye generation af digitalt indfødte.

Nu håber Jakob Toksvig, at Nyhedstjekket kan virke som en »opvarmningsøvelse« til en gruppe elever, der de næste par år skal klædes på til også at blive kritiske nyhedslæsere i en digital virkelighed, hvor de allerede føler sig hjemme.

»Jeg håber, at vi (med Nyhedstjekket, red.) har fået lagt kimen til, at de tænker over, hvad de læser, og hvor de får deres oplysninger fra, ikke bare fra nyheder, men oplysninger helt generelt,« fortæller Jakob Toksvig.

Uudforsket forskningsfelt – tjek selv resultaterne ud

Nyhedstjekket berører fænomener som fake news og misinformation gennem internettet og sociale medier. Emner, som har skabt meget debat, men som der reelt set ikke findes særligt meget forskning omkring.

Det forklarede Thomas Nygren, der er lektor i didaktik ved Uppsala Universitet, og som også tager del i Nyhedstjekket, i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

»Vi lever i en digital tidsalder, hvor fake news udgør en trussel for demokratiet. Men for at svare på, hvor stor truslen egentlig er, har vi brug for nogen konkrete data. Derfor undersøger vi, hvor troværdige unge menneskers news feeds er på en række sociale medier. Det er ikke noget, der er gjort før,« sagde Thomas Nygren.

Du kan allerede nu selv dykke ned i, hvad eleverne i hele landet har fortalt om deres medievaner, og hvordan de har vurderet forskellige nyheder, ved at følge linket her til den interaktive statistik.

Følg eventuelt denne guide for at udforske dataen.

I skrivende stund har over 2.300 elever deltaget i projektet.

Romeo Carter findes ikke

I 8.D tygger Bjørn på spørgsmålet:

Er det troværdigt, at en mand bryder ind i en Burger King for at drikke næsten 100 liter fritureolie?

»Altså, nej. Vi fandt en faktatjek-side, hvor der stod, at det var falsk. Manden Romeo Carter, der havde gjort det, findes slet ikke. Der stod også, at der ikke havde været indbrud i Burger Kings i det område i flere år,« svarer Bjørn.

World News Daily Report er en satire-nyhedsside, der skriver ‘fake news’ om bizarre ting. Lidt ligesom RokokoPosten herhjemme.

Men hvor skulle man vide det fra – medmindre man undersøger det kritisk?

LÆS OGSÅ: Hvad er digital dannelse?

LÆS OGSÅ: Sådan finder du troværdig information på nettet

LÆS OGSÅ: Guide: 8 spørgsmål du bør stille til statistik