Sådan spotter du en konspirationsteori

Består det britiske kongehus i virkeligheden af krybdyr?

Og leder Hillary Clinton en pædofil, satanistisk sexring under et pizzaria?

Nogle konspirationsteorier kan vi nok hurtigt afvise.

Men det er langt fra alle konspirationsteorier, som er lige lette at gennemskue, og nogle kan måske endda virke ret overbevisende.

Men hvorfor opstår så mange konspirationsteorier lige nu, og hvordan spotter man de alternative sandheder, inden man falder i med begge ben?

Det kan du finde ud af i dagens video på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek.

Så spænd sikkerhedsselen, smid sølvpapirshatten, og se med!

Kriser afføder konspirationsteorier

Når vi er ramt af kriser, leder vi efter simple forklaringer og svar på vores tvivl.

Og vi søger et sted at placere ansvaret.

Derfor er det ikke så underligt, at rigtig mange konspirationsteorier er opstået, mens corona-pandemien har stået på.

Mange af teorierne handler netop om corona-virussen, og her er Microsoft-stifteren Bill Gates en af dem, der for alvor står for skud.

Nogle konspirerer om, at han vil slå folk ihjel med vacciner, mens andre teorier går på, at han vil øge sin i forvejen enorme formue ved at tjene penge på at indsprøjte micro-chips i os, når corona-vaccinen er færdigudviklet.

Usikre og uforudsigelige tider danner altså grobund for, at konspirationsteorier sættes i verden og får vind i sejlene.

Derfor er det rigtig vigtigt, at vi alle sammen gør os ekstra umage for at faktatjekke historier og informationer, inden vi godtager dem.

Intet er tilfældigt

Der er heldigvis nogle træk, som du kan genkende konspirationsteorier på.

Et af dem er, at intet er overladt til tilfældigheder. Alt det, der sker, kan forklares ved at henvise til noget andet og er ifølge konspiratorer en del af et større komplot.

Konspirationsteoretikerne leder nemlig efter alt det, der bakker deres teori bare en lille smule op og fremhæver nogle detaljer, mens andre, som ikke bekræfter teorien, gemmes væk.

Den tilgang står i skarp kontrast til, hvordan videnskaben fungerer.

For indenfor videnskab og forskning er det nemlig helt essentielt, at man er åben for, at ens teori kan være forkert.

Man leder sågar efter potentielle huller.

For videnskaben forsøger ikke at få ret – det vigtigste er derimod at komme så tæt på sandheden som muligt.

Låner fra fiktionen

Konspirationsteorier låner tit træk fra krimi-verdenen.

Teorierne følger eksempelvis tit en spændingskurve, som kulminerer i den store afsløring af et komplot.

Og ligesom i fiktionsfortællinger drives konspirationsteorier blandt andet af at have et stærkt fjendebillede – såsom Bill Gates i nogle af corona-konspirationerne.

Selvom fjendebillederne ofte er ret konkrete, kan de også være mere diffuse.

Eksempelvis mener nogle, at klimaforandringerne blot er et kinesisk fupnummer, som har til formål at ødelægge den amerikanske økonomi.

Faktisk har mange af de teorier, som florerer i øjeblikket, en fælles fjende – nemlig såkaldt ‘deep state’.

Deep state er ideen om, at nogle magtfulde folk dybt inde i staten er ude på at holde befolkningen i et jerngreb og styre samfundet indefra, som det passer dem.

Det kan altså godt være, du skal forholde dig særligt kritisk, hvis nogen forsøger at overbevise dig om, at det er staten, der er skurken.

Spiller på følelser

Konspirationsteorier forsøger ofte at opfordre dig til ikke at stole på andre end dig selv – især ikke myndighederne eller politikerne.

Selvom det selvfølgelig er vigtigt at tænke selv og forholde sig kritisk, er det et problem, hvis vi bliver unødigt kritiske.

For eksempel er det problematisk, hvis vi i en situation som nu, hvor vi er ramt af en pandemi, bliver så kritiske overfor informationer og autoriteter, at vi bringer vores sundhed i fare.

Konspirationsteorier forsøger også at vække stærke følelser i os.

Og mange af dem, der tror på teorierne, er typisk ramt af vrede, frygt og en følelse af, at især politikere og myndigheder misbruger deres magt.

For konspirationsteoretikerne føles det, som om de kæmper en kamp, som blandt andet skal vindes ved at oplyse andre om det, der foregår.

Sådan undgår du at blive snydt

Nu er du forhåbentlig bedre rustet til at kunne genkende en konspirationsteori.

Men det kan godt være, du alligevel kommer i tvivl om, hvad der egentlig er sandt, og hvilke af de informationer, du støder på, du kan stole på.

Heldigvis kan du godt gøre noget for at undgå at blive fanget i et konspiratorisk spind.

Du kan blandt andet gribe dit allervigtigste våben, nemlig din sunde fornuft.

Få flere gode råd i videoen fra Tjek øverst i artiklen, hvor vi ruster dig til at gennemskue konspirationsteorierne og få helt styr på fakta.

Viden fra forskere og fagfolk

Få et crash-course i konspirationsteorier og faktatjek i videoen fra Tjek øverst i artiklen.

Og du kan være helt sikker på, at den information, du får, holder.

Informationerne i videoen bygger nemlig på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

• Rikke Alberg Peters, ph.d. idéhistorie, lektor i HistorieLab og Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, UCL
• Kasper Grotle Rasmussen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU