De fleste af os har på et tidspunkt fået ‘gode råd’ med på vejen om, hvordan vi sad.
»Lad være med at sidde med benene over kors. Du ødelægger dine knæ«.
»Du får åreknuder«.
»Sid ordentligt«.
»Ret dig op«.
Vi kan nok alle genkende de mange sundhedsformaninger, mange af os fik som børn, som er på linje med advarsler om at knække fingre eller sidde for tæt på fjernsynet.
Men er det faktisk skadeligt at sidde med benene over kors?
For de fleste er svaret nok »nej«.
Der er ikke meget, der tyder på, at det skader ryggen, slider på hofter eller knæ eller giver åreknuder at sidde med benene over kors.
For mange af os er problemet snarere, at vi bliver siddende for længe i den samme stilling, bliver stive eller ømme og bagefter tolker ubehaget som et tegn på, at kroppen ikke har godt af det.
Hvor kommer denne forestilling fra?
En del af forklaringen skal formentlig findes i gamle ideer om kropsholdning.
I lang tid blev det at sidde 'ordentligt' set som et tegn på disciplin, selvkontrol og god karakter. Når sådan en tankegang først har bidt sig fast, kan sociale regler let komme til at lyde som endegyldige medicinske sandheder.
Det er også let og ganske almindeligt at forveksle ubehag med skade.
Sidder du med benene over kors i et stykke tid, kan du føle dig stiv, klemt eller bare få behov for at bevæge dig.
Men som regel er det blot kroppens måde at fortælle dig, at du skal skifte stilling og ikke et tegn på, at du i al stilhed er ved at skade dig selv.
Det passer med den moderne forståelse af kropsholdning og smerter, hvor man i stigende grad er gået væk fra idéen om, at der findes én 'rigtig' siddestilling.
Hvad med ryggen?
At sidde med benene over kors bliver ofte sat i bås som 'dårlig kropsholdning', som om det automatisk er skadeligt for ryggen.
Men forskning i kropsholdning og rygsmerter har ikke fundet én ideel siddestilling, der beskytter alle, eller én almindelig siddestilling i hverdagen, der pålideligt forårsager skade.
I et studie blev fysioterapeuter fra forskellige lande bedt om at vælge den 'bedste siddestilling'.
Deres svar varierede meget. Forskerne konkluderede, at forestillinger om den ideelle siddestilling formes af tradition og professionel kultur såvel som af evidens.
Kropsholdning er stadig relevant, men din ryg er stærk og tilpasningsdygtig. Den er bygget til at tåle en lang række forskellige stillinger.
Som regel er det større problem at sidde fastlåst i én bestemt stilling for længe, uanset om det er med benene over kors, helt rankt eller foroverbøjet over en bærbar computer.
Hvad med hofter og knæ?
En anden udbredt påstand er, at det at krydse benene vil 'slide' på hofter eller knæ. Igen er der kun lidt evidens for, at det er sandt.
Dine hofter og knæ håndterer langt større kræfter, når du går op ad trapper, rejser dig fra en stol, løber, hopper eller bærer indkøbsposer.
At sidde med benene over kors kan ændre leddenes vinkler i kort tid, men der er langt derfra til at vise, at det forårsager gigt eller varige ledskader.
Der findes kun få studier, der specifikt har undersøgt, om det at sidde med benene over kors kan føre til langvarige ledskader. Derfor er evidensen ikke fuldstændig.
Men den evidens, vi har, understøtter ikke den gamle traver om, at det er skadeligt.
Når kliniske retningslinjer handler om at holde hofter og knæ sunde, fokuserer de på ting som fysisk aktivitet, muskelstyrke, sund kropsvægt og håndtering af den samlede belastning på leddene.
De fokuserer ikke på at undgå én almindelig siddevane.
Så hvis det føles behageligt at sidde med benene over kors, er der egentlig ikke grund til at betragte det som farligt. Hvis det begynder at føles akavet eller stift, så skift stilling.
Kan jeg få åreknuder at sidde med benene over kors?
Nej.
Åreknuder opstår, når veneklapperne ikke fungerer så godt, som de skal. Det kan få blodet til at samle sig, så venerne udvider sig.
Risikoen er i højere grad koblet til faktorer som alder, arvelighed, graviditet, overvægt og visse arbejdsmønstre, blandt andet lange perioder med stående arbejde.
At sidde med benene over kors kan kortvarigt påvirke blodgennemstrømningen, men det betyder ikke, at det giver åreknuder.
Den forskning, der findes, peger ikke på, at vanen i sig selv er en årsag til åreknuder.
Er der tidspunkter, hvor det betyder noget?
Nogle gange, ja, men som regel af specifikke kliniske grunde og ofte kun i en kort periode.
Efter visse hofteoperationer har patienterne fået at vide, at de skal undgå at sidde med benene over kors, mens vævet heler.
Men også her tyder nyere forskning på, at nogle af forholdsreglerne for mange patienter kan være mere vidtgående end nødvendigt. I ét forsøg førte det ikke til flere tidlige hofteluksationer, da man droppede dem.
Der er også situationer, hvor lægen kan anbefale, at man undgår en bestemt stilling af hensyn til komfort, eller fordi den i en periode irriterer et følsomt område.
Det er noget helt andet end at sige, at stillingen generelt er skadelig for alle.
De fleste af os kender den midlertidige følelsesløshed eller snurren, der kan komme, når man har siddet akavet for længe. Det går som regel hurtigt over, når vi bevæger os.
Igen er det et signal om at skifte stilling, ikke et bevis på skade.
Hvad bør man fokusere på?
Variation af bevægelserne betyder mere end perfekt kropsholdning.
Kroppen har det som regel godt med valgmuligheder.
Sid med benene over kors, hvis det føles behageligt. Ret dem ud igen. Flyt vægten. Læn dig tilbage. Rejs dig op. Gå en tur.
Den bedste siddestilling er som regel den, du snart skifter ud med en anden.
Bevæg dig mere, varier din stilling, og stol på, at din krop sandsynligvis er langt mindre skrøbelig, end du nok tror.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
