Christian Eriksen har en hjertestarter under huden: Sådan reagerer den

Søndag skete det igen.

Fodboldspiller Christian Eriksen faldt om under en landskamp, spillerne slog ring rundt om ham og publikum holdt vejret.

Men modsat kampen i 2021, hvor Christian Eriksen blev båret væk med hjertestop, kunne han søndag selv gå ud af banen.

Det er fortsat uvist præcist, hvad der skete med Christian Eriksen, men landsholdslæge Morten Boesen gætter ifølge flere medier på, at han »får et stød« fra sin særlige pacemaker; en såkaldt ICD, der står for implanterbar cardioverter defibrillator.

Men hvad er en ICD, og hvordan adskiller den sig fra en almindelig pacemaker?

Og hvad betyder det seneste kollaps for Christian Eriksens chancer for at fortsætte fodboldkarrieren?

De spøgsmål har vi stillet til Jens Cosedis Nielsen, som er hjertelæge og ledende professor på Aarhus Universitetshospital.

ICD er en hjertestarter

ICD’en er et elektrisk apparat, som er lidt større end en almindelig pacemaker – den er på størrelse med en tændstikæske – og den bliver typisk opereret ind under venstre kraveben i brystet.

»En ICD kan det samme som en almindelig pacemaker, men udover det fungerer den også som en hjertestarter,« forklarer Jens Cosedis Nielsen, som selv har forsket i patienter med ICD.

De fleste kender en hjertestarter som et større apparat, der hænger på skoler, i supermarkeder og andre steder i landet, og som kan sparke liv i hjertet på patienter med hjertestop ved hjælp af stød.

På samme måde kan ICD’en også give stød til hjertet på patienter, som oplever alvorlige hjerterytmeforstyrrelser – et typisk tegn på, at et hjertestop kan være undervejs. Fra selve apparatet går der ledninger ned til hjertet, som kan registrere, hvordan det slår.

»ICD’en har en lille computer, som kan registrere hjerterytmen,« forklarer Jens Cosedis Nielsen.

»Hvis hjerterytmen bliver så hurtig, at hjertet ikke længere pumper blodet effektivt rundt i kroppen, og patienten risikerer at få hjertestop, kan ICD’en i første omgang stimulere hjertet med en salve af elektriske impulser. Og hvis det ikke er tilstrækkeligt til at normalisere hjerterytmen, kan den give et stød.«

Et voldsomt slag i brystet

I de fleste tilfælde vil patienter ikke være ved bevidsthed, hvis hjerterytmen er så hurtig, at en ICD aktiveres og afgiver et stød.

»Men nogle patienter har alligevel været vågne under et stød, og de beskriver, at det gør ondt og føles ligesom at få et voldsomt slag i brystet,« siger hjertelægen.

Selvom en ICD og en almindelig pacemaker kan minde om hinanden, er det ifølge Jens Cosedis Nielsen grundlæggende vidt forskellige tilstande, som de to apparater skal hjælpe mod:

• En pacemaker skal afhjælpe, at hjertet slår for langsomt – altså for lav puls. Ved hjælp af elektriske impulser kan apparatet sørge for at få hjertet til at slå tilstrækkeligt hurtigt og i den rigtige rytme.
• En ICD skal afhjælpe at hjertet slår for hurtigt – altså alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, typisk såkaldt ventrikelflimren, som kan give anledning til hjertestop. ICD’en kan forsøge at genoprette hjerterytmen ved hjælp af elektriske impulser – ligesom pacemakeren – men hvis det ikke lykkes, kan den ’nulstille’ hjerterytmen med et eller flere stød.

Landsholdslæge Morten Boesen var ifølge flere medier overbevist om, at Christian Eriksen fik et stød fra sin ICD under gårsdagens kamp.

»Jeg kigger på Christian, der har bolden, og så tager han sig til brystet. Jeg tror, at han får et stød fra sin pacemaker, og så falder han om,« siger han ifølge Ekstra Bladet.

Det er endnu ikke meldt officielt ud, om Boesens teori er rigtig, men ifølge Jens Cosedis Nielsen er det ikke utænkeligt.

»Det bliver spekulation, da jeg ikke ved, hvad der er sket konkret, men det kan godt tænkes, at det er rigtigt. Hvis man har haft hjertestop, og ICD’en sætter hjertet tilbage i sin normale rytme med et stød, har de fleste patienter det faktisk OK bagefter,« siger Jens Cosedis Nielsen.

»Efterfølgende vil man typisk tage ind på hospitalet og få aflæst sin ICD, for den gemmer på information om, hvad den har registreret i hjertet, og hvad den har gjort ved det.«

Hvis det viser sig at være rigtigt, at ICD’en har reageret, fordi Christian Eriksen endnu engang har haft hjertestop, kan han så fortsætte sin karriere som fodboldspiller?

»Det er jo omkring fem år siden, han fik hjertestop sidst. Jeg gætter på, at han har trænet hårdt på daglig basis i fem år, og nu kommer der så en episode igen, hvor ICD’en formentlig har gjort som den skulle og sørget for at slå hans hjerte tilbage i normal rytme.«

Jens Cosedis Nielsen understreger, at han ikke kender detaljerne i Christian Eriksens sygdomshistorik og eksempelvis ikke ved, om han har haft hjertestop eller hjerterytmeforstyrrelser siden 2021. Men hvis ikke det er tilfældet, kan han rent fysisk ikke se noget problem i, at han bliver ved med at spille, hvis han gerne vil det.

»Men risikoen for en ny episode er der, og der er ingen tvivl om, at der også er en mental komponent. Der kan gå 1 måned, 5 eller 10 år, før det kommer igen – eller måske aldrig. Det kan man ikke forudse.«

Fortsæt et aktivt liv med ICD

Overordnet mener han også, det er et vigtigt budskab at få ud til folk med ICD og deres pårørende, at for flertallet af ICD-patienter er det ikke farligt at udøve sport.

»Når den slags sker, kan det måske få nogle til at tænke, at de ikke må røre sig fysisk, når de har en ICD. Men ofte er patienter med ICD yngre mennesker, og vi skal stræbe efter, at de har så aktivt og almindeligt et liv som muligt,« siger hjertelægen, som dog understreger, at patienter med visse sjældne arvelige sygdomme skal passe på med at få høj puls.

»Men for flertallet er motion godt og sundt som hos alle andre. Det er et vigtigt budskab midt i alt det her, synes jeg.«

Hvert år får omkring 1.200 patienter i Danmark indopereret en ICD, ligesom Christian Eriksen fik det efter sit hjertestop i 2021.