331 klasser var tilmeldt Nyhedstjekket - en landsdækkende medieundersøgelse i 2019 om unges syn på nyheder, som Videnskab.dk var tovholder og mediepartner på.
Da Nyhedstjekket blev søsat, var forskernes meget forsigtige mål, at mindst 40 klasser skulle tilmelde sig.
De spæde forventninger blev siden oversteget i stor stil, og hele 331 klasser tilmeldte sig projektet, svarende til tusindvis af elever i hele landet, ja, tilmed i Grønland og på Færøerne.
Det vakte begejstring hos Thomas Nygren, der er lektor i didaktik ved Uppsala Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.
»Det er virkelig en luksus, at så mange har tilmeldt sig! Det giver mulighed for at lave nogle virkelig gode statistiske analyser. Særligt, fordi deltagerne er fordelt så bredt rundt omkring i landet,« forklarede han til Videnskab.dk i august 2019.
\ Om Nyhedstjekket
Projektet var en nyhedsundersøgelse rettet mod elever i 7.-10. klasse, i gymnasiet/HF samt på erhvervsuddannelser eller ungdomsuddannelser.
- Nyhedstjekket skulle undersøge, hvilke nyheder danske unge i udskolingen, gymnasiet/HF og på ungdomsuddannelserne støder på i deres feeds på nettet og sociale medier.
- Nyhedstjekket skulle desuden granske, hvilke nyheder og informationer de unge vurderer til at være troværdige - og hvad de bygger deres vurdering på.
Dermed satte Nyhedstjekket både fokus på de unges medievaner og uddanner dem i kildekritik, i en tid hvor mange unge ofte får information om verden - både fakta og fake news - igennem internettet.
Forskerne manglede viden på området
Nyhedstjekket berørte fænomener som fake news og misinformation gennem internettet og sociale medier. Emner, som har skabt meget debat, men som der reelt set ikke findes særligt meget forskning omkring.
Det forklarede Thomas Nygren i maj 2019:
»Vi lever i en digital tidsalder, hvor fake news udgør en trussel for demokratiet. Men for at svare på, hvor stor truslen egentlig er, har vi brug for nogen konkrete data. Derfor undersøger vi, hvor troværdige unge menneskers news feeds er på en række sociale medier. Det er ikke noget, der er gjort før,« sagde Thomas Nygren til Videnskab.dk.
Hvad viste Nyhedstjekket?
Siden Nyhedstjekket løb af stablen, kom der beklageligs en pandemi i vejen...
Forskernes analyse af projektets data, som skulle udkomme i en populærvidenskabelig rapport, blev gevaldigt udfordret af COVID-19, og det er desværre fortsat tvivlsomt, om den udgives.
Resultaterne fra Nyhedstjekket kan dog stadig udforskes, hvis man vil dykke ned i, hvad eleverne i hele landet har fortalt om deres medievaner, og hvordan de har vurderet forskellige nyheder.
- Klik på linket her for at komme til den interaktive statistik.
- Følg eventuelt guiden her for at udforske dataen (husk at nulstille resultaterne løbende for at se forskellene).
Undervisningsmateriale til lærere om kildekritik og nyheder
Som en del af Nyhedstjekket har Videnskab.dk desuden lavet en lille indholdspakke om nyheder, journalistik og kildekritik, som alle lærere kan bruge i undervisningen, for eksempel i forbindelse med kildekritik og mediefag.
Indholdspakken består af et slideshow med dertilhørende lærernoter og er rettet mod elever fra 7. klasse ( - men også mange voksne kan lære noget af det).
Gode artikler til unge om nyheder, kildekritik og kritisk tænkning
Videnskab.dk har også skrevet tre artikler rettet mod unge i forbindelse med Nyhedstjekket.
Informationerne i artiklerne stammer fra interview med Martin Vestergaard, lektor i journalistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og meningen med artiklerne er at ruste de unge til at tænke kritisk, når de læser nyheder:
- Hvad er en journalistisk nyhed? (Fortalt, så en alien ville kunne forstå det)
- Hvad er kildekritik? Og hvorfor er det vigtigt?
- Den frie presse, influencere og kommunikationsfolk - hvad er forskellen?
\ Derfor deltog lærere og elever i Nyhedstjekket
- Som deltager i Nyhedstjekket blev lærerne og eleverne en del af noget større ved at bidrage til helt ny forskning indenfor et vigtigt, men meget uudforsket område.
- Nyhedstjekket gav lærerne en faglig og letanvendelig mulighed for at tage et emne op, som aktualiserer og konkretiserer pensum og omhandler de unges digitale dannelse og deres interaktion med samfundet.
- Nyhedstjekket talte ind i almendannelsen og øgede elevernes evne til at forholde sig kritisk til nyheder gennem virkelighedsnære problemstillinger i form af nyheders spredning og kildekritik.
- Nyhedstjekket bragte oplevelse, analyse og fortolkning i samspil og kan således være med til at fremme elevernes evne til at forholde sig til demokrati, digitale medier og samfundsudviklingen.