Derfor fylder USA så meget i vores hverdag

I 1955 opstod et nyt ord i det danske sprog: cowboybukser. Det var blå bukser i slidstærkt bomuldsstof med påsyede baglommer, nitter og bæltestropper.

Bukserne blev populære, og kigger vi i 1950'ernes reklamekataloger, ser vi farverige tegninger af drenge iført blå cowboybukser, udstyret med legetøjspistoler, vest, lasso og cowboyhat. Sådan så en rigtig cowboy ud.

Der er bare én ting, der ikke rimer. Amerikanske cowboys brugte ikke bomuldsbukser, men derimod skindbukser.

Levi Strauss' populære denimjeans blev solgt som arbejdstøj til voksne amerikanere. Men det var som cowboybukser til drenge, de fik en fortælling i Danmark. Danskernes billede af, hvordan en rigtig cowboy så ud, var med andre ord helt forkert.

Historien om cowboybukserne er et eksempel på, hvordan amerikanske industriprodukter og amerikansk kultur sivede ind overalt i Danmark under den kolde krig. I hjemmene, reklamerne, billedbladene, filmene, musikken og i produktionslivet fremstod USA som et forbillede, som noget attraktivt og attråværdigt.

Det var, som om USA var billedet på den fremtid, der ventede lige om hjørnet. Men samtidig viser historien om cowboybukserne, hvor konfus den amerikanske påvirkning kunne blive i sin rejse over Atlanten. Amerikaniseringen er en af de store kulturændringer, der blev drevet frem under den kolde krig.

På baggrund af min forskning har jeg skrevet bogen ‘Sjælekampen - Danskernes Kolde Krig’, som denne artikel er et uddrag af. Her vil jeg fortælle om nogle af de begivenheder og bevægelser, som fik danskerne til at orientere sig mod USA.

Født med tysk indflydelse

Før Anden Verdenskrig befandt Danmark sig solidt plantet i den tyske kulturkreds, og sådan havde det været siden reformationstiden i 1530'erne.

Engelske bøger blev læst i tysk oversættelse, dansk arkitektur var inspireret af den tyske Bauhaus-skole, og mellemkrigsårenes populære kabareter var formet efter berlinsk forbillede.

Den nu næsten glemte forfatter Knud Lyne Rahbek satte to streger under den tyske indflydelse, da han omkring år 1800 sagde, at det i Danmark forholdt sig med tysk indflydelse, som det gjorde med arvesynden: Vi er født med den.

Men selv nedarvede egenskaber kan svækkes, og sådan var det også med den tyske indflydelse.

Efter nederlaget til Preussen i 1864 og tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg begyndte Danmark at orientere sig vestover, og dermed blev den tyske påvirkning stille og roligt trængt tilbage. En beslutning, der fremmede den proces, blev truffet i 1868, kun fire år efter nederlaget: anlæggelsen af Esbjerg Havn.

Forbehold over for USA

Nu blev der åbnet for øget samhandel, men også kulturel udveksling med Storbritannien.

Åbningen mod De Britiske Øer skete dog gradvist, og danskernes vrede mod Storbritannien levede længe efter det ydmygende nederlag i Slaget på Reden 1801 og det engelske bombardement af København i 1807, begge udløst af Danmarks støtte til Frankrig under Revolutions- og Napoleonskrigene.

‘Engelskmanden - den forbandede tyv’ var i mange år en almindelig talemåde i København og omegn. I slutningen af 1800-tallet, og i begyndelsen af 1900-tallet var billedet af Storbritannien imidlertid blevet mere positivt.

Tiden havde hjulpet med at læge sårene, Dreyfus-affæren, der var historien om et justitsmord mod en fransk-jødisk officer, havde bidraget til at kaste et kritisk skær over Frankrig, og udviklingen i det tyske kejserrige havde gjort det tydeligt, at det Tyskland, der var blevet samlet i 1871, ikke var fri for autoritære tendenser.

Britisk boligindretning og livsstil blev nu stadig mere moderne i Danmark, dele af sportslivet tog form efter det britiske sportsliv, og endelig opnåede det britisk inspirerede KFUM/K en vis indflydelse på det danske kirkeliv.

I begyndelsen af 1900-tallet gik litteraturkritikeren Georg Brandes så vidt, at han foreslog Danmark optaget i Det Britiske Imperium.

Det var mildest talt noget af et forslag, men det afspejlede, hvor lysende en glans der skinnede over De Britiske Øer. Her var kulturen, fremskridtet og fremtiden. Med den voksende interesse for Storbritannien fulgte også en øget opmærksomhed mod USA.

Grundlæggende var danskerne forbeholdne, grænsende til det kritiske over for USA, der blev opfattet som et brutalt, kapitalistisk land med en ukultiveret befolkning.

Samme Brandes, der var så begejstret for Storbritannien, skrev omkring år 1900 om begrebet »amerikanisme«, at det havde noget at gøre med »Mangel paa aandelig Finhed«.

USA rykker nærmere

Forfatteren Johannes V. Jensens opfattelse af USA udgjorde et andet yderpunkt.

Han havde besøgt USA omkring århundredeskiftet, og det havde gjort et voldsomt og begejstret indtryk.

I bøgerne 'Den gotiske Renaissance' (1901), 'Den ny Verden' (1907), 'Retninger i Tiden' (1930) og 'Fra Fristaterne' (1939) hyldede han USA for dets kulturelle fornyelse.

I bogen fra 1939 ligefrem tiljublede han tegneseriefiguren Anders Ands far, tegneren og filmproducenten Walt Disney: »I Tegnefilmen ser jeg et specifikt værdifuldt Udslag af amerikansk Aand i fuld Blomst, Kræfter og fri Bevægelighed som præger alle Livsytringer i det store friske Land«.

Anders And & Co begyndte at udkomme på dansk i 1949, og 10 år senere var oplaget på hele 170.000 eksemplarer om ugen.

Når danskere på tværs af anskuelser ytrede og forholdte sig til USA, var det også et billede på, at USA var rykket nærmere, og at USA var en betydelig nation, man gjorde klogt i ikke at ignorere. USA hørte kort sagt fremtiden til – politisk, økonomisk og kulturelt – og den fremtid tog form kort efter afslutningen på anden verdenskrig.

Marshallhjælpen

USA valgte at engagere sig permanent i Europa på grund af den kolde krig, og på grund af det varige engagement ønskede USA også at påvirke forholdene i Europa.

Det var som et led i den proces, at USA i 1947 lancerede Det Europæiske Genopbygningsprogram (Marshallhjælpen) som et økonomisk hjælpeprogram til de vesteuropæiske lande.

I Danmark vedtog et stort politisk flertal i Folketinget, at Danmark skulle tage imod tilbuddet om den amerikanske hjælp. Ligesom mange andre europæiske lande rådede Danmark i de første efterkrigsår over en utilstrækkelig valutareserve af dollars, og derfor kom Marshallhjælpen som manna sendt fra himlen.

Med de mange dollars blev det muligt at købe varer, der var vigtige for genopbygningen og udviklingen af dansk landbrug og industri. Det var i første række korn og foderstoffer, olie, benzin, gas samt traktorer og maskiner foruden teknisk udstyr.

Danmarks produktionsapparat blev på den måde genopbygget og moderniseret langt hurtigere, end det ellers havde været muligt, og med en øget landbrugs- og industriproduktion kunne også eksporten øges.

Gennem programmet blev stort set hele Vesteuropa orienteret mod USA. Dermed blev der skabt en akse, som knyttede landene sammen økonomisk, politisk og kulturelt, ligesom NATO kom til at svejse landene sammen militært og sikkerhedspolitisk fra 1949.

Amerikaniseringen af Danmark

Danmark blev 'amerikaniseret' under den kolde krig, det er forskerne enige om.

Amerikanisering handler om, hvordan amerikanske teknologier, institutioner og varer, men også værdier, normer og forestillinger om det gode liv, blev overført fra USA til Europa. Der var ikke tale om en én til én-overførsel, men om et kulturmøde, hvor amerikanske ting og tanker blev tilpasset den virkelighed, de blev overført til.

På den måde endte 'det amerikanske' med at blive noget andet i Danmark og Europa, end det var i USA. Og det var et kulturmøde, der ikke begyndte med den kolde krig, men satte i gang i 1800-tallet.

Amerikaniseringen var ikke kun et resultat af politiske aftaler, økonomiske forbindelser og fælles fjender. En vigtig drivkraft var, at danskerne og europæerne efter 1945 også lærte USA at kende.

Det skete gennem USA's og amerikanske virksomheders tilstedeværelse i Danmark og i Europa, og det skete, fordi flere danskere rejste og opholdt sig i USA og på den måde oplevede den amerikanske nation.

Når de vendte hjem, blev de det, der i litteraturen omtales som »americanizers«, det vil sige en slags venligtsindede fortalere for USA og amerikanske måder at gøre ting på.

Ikke at de tog rub og stub til sig, selvfølgelig ikke. Men de, der rejste til USA, kom tilbage med en viden, de bar med sig i deres efterfølgende virke.

Forbrugersamfundet

I 1959 dukkede ordet 'forbrugersamfundet' op i det danske sprog, og inspirationen var også her amerikansk.

Efter 1930'ernes økonomiske krise, besættelsesårenes og den tidlige efterkrigstids rationeringer havde danskerne et stort og umættet behov for at forbruge.

Danmark oplevede i 1950'erne, men især i 1960'erne økonomisk vækst, den offentlige sektor voksede, og pengene blev flere i den enkelte familie. Samtidig læste danskerne magasiner om amerikanernes livsstil, der angiveligt bugnede af forbrug.

Som eksempelvis i bladet Det Bedste, der var en dansk variant af Reader's Digest. I 1950'erne havde bladet lige så stor udbredelse som de to store danske ugeblade Familie Journalen og Hjemmet, og det var periodevis spækket med reklamer.

Danskerne drømte om hygiejneprodukter, chokolade, flyrejser, vin, spiritus og tobak, men også om moderne køkkener med køleskabe og elkomfurer, parcelhuse og privatbilisme.

Tegneserier, jazz og rock

Fra den kolde krigs begyndelse nærmest eksploderede antallet af amerikanske tegneserier på det danske marked.

Anders And & Co udkom som nævnt på dansk fra 1949, og superhelte og stærke mænd som Fantomet, Tarzan og Superman begyndte at fylde på det danske marked i 1960'ene. Desuden læste børn og unge om amerikanske helte som Davy Crockett, Kit Carson, Buffalo Bill og Wild Bill Hickok.

Men også jazz var en »americanizer« for ungdommen. Jazzen var kommet fra USA til Danmark før anden verdenskrig, og i begyndelsen 1930'erne var den blevet en del af kulturradikalismens musik.

Ulig jazz, der havde rødder tilbage til århundredeskiftet, blev rock'n'roll født under den kolde krig, og den nye musikgenre kom til Danmark helt præcis i 1956.

De store amerikanske navne var Elvis Presley, Bill Haley, Johnny Cash og Little Richard, men også britiske musikere som Tommy Steele, Cliff Richard og The Beatles hørte til blandt idolerne.

Den engelsksprogede rock'n'roll kom i både en amerikansk og en engelsk aftapning, og begge dele slog igennem, for uanset hvor den kom fra, elskede de unge rockmusikken, mens de voksne snart frygtede, snart foragtede den.

»Han får dem til at gå amok«, hed det i Se og Hør, og det var ikke positivt ment. Især ikke, fordi det var pigerne, Elvis Presley fik til at gå amok.

Et andet land?

Amerikaniseringen af Danmark blev ikke skabt af den kolde krig, men den kolde krig betød, at USA forcerede amerikaniseringen.

USA formulerede krav og forventninger til vesteuropæerne, som amerikanske beslutningstagere ønskede opfyldt, hvis USA skulle hjælpe de europæiske lande med at forbedre deres økonomi og sikkerhed.

De lande, der takkede ja til Marshallhjælpen, gjorde det med en indstilling om og villighed til at lade sig amerikanisere, også selvom der var tale om en åben og fremadrettet proces, som ingen kendte hverken tempoet på eller rækkevidden af.

Samtidig betød amerikaniseringen, at USA fik meget stor betydning for samfundsudviklingen i Danmark fra slutningen af 1940'erne – på dansk erhvervsliv og danskernes arbejdsliv, på hverdagsliv og kulturliv.

Danmark blev ændret, og det blev et andet samfund end det, man havde kendt i mellemkrigsårene. Med den forandring fulgte fremskridt, men også hos mange en bekymring for det danske sprog og den danske kulturs fremtid. Var Danmark ved at blive et mini-USA, lød et hyppigt stillet spørgsmål.

Mødet mellem det danske og det amerikanske betød, at det Danmark, der blev formet under den kolde krig, på nogle punkter havde USA som forbillede. Det gjaldt dele af arbejdsmarkedet og hverdagslivet, og det gjaldt dele af kultur- og fritidslivet.

Men Danmark forblev dansk, ligesom sproget og kulturen forblev dansk.

Denne artikel er et redigeret uddrag af bogen Sjælekampen - Danskernes kolde krig (2024).