2 ud af 12 af programmerne på DRTV’s forside er i skrivende stund om det amerikanske valg.
I danske medier er der skrevet mere end 100 artikler om valget mellem Donald Trump og Kamala Harris bare i løbet af den seneste uge.
Men hvad er det ved valget i USA, som tryllebinder både medier og danskerne, der følger med? Andre landes politik er vel lige så vigtig – hvis ikke mere – for vores hverdag?
Videnskab.dk har allieret sig med en lektor i international politik og en adjunkt i kommunikation for at blive klogere på den magnetiske kraft, som valget i landet med stjerner og striber har på os.
Vi dykker ned i betydningen af økonomi, sprog, kultur og kendisfaktor. Og så vil du også blive klogere på, hvorfor valget i USA kan sammenlignes med både en tenniskamp og en ulykke på motorvejen.
Kolde kontanter?
»We must start the engine of the economy,« sagde Donald Trump tilbage i 2017.
Og netop økonomi er en af de faktorer, der historisk set har gjort det interessant for Danmark at følge med i amerikansk politik.
»Når USA’s økonomi bliver syg, bliver verdens og Danmarks økonomi også syg. Det så vi blandt andet med finanskrisen i 2008,« forklarer Mads Dagnis Jensen, der er lektor i international politik og handel på Copenhagen Business School.
Men andre lande er i dag på linje med USA, når det gælder indflydelse på verdens og dermed også dansk økonomi.
»Kina og Indien er i dag også kæmpe spillere, når det gælder påvirkning på verdens økonomi,« uddyber Mads Dagnis Jensen.
Alligevel er kinesisk og indisk politik i langt mindre grad en del af både public service-kanalernes indhold og snakken omkring middagsbordene i de fleste danske hjem.
»Amerikansk kultur har sneget sig ind i danskernes liv især efter 2. verdenskrig, hvor vi er blevet bombarderet med musik, film og senere tv-serier fra USA. Det gør, at vi føler, vi kender amerikanere og deres samfund på en helt anden måde end andre nationer,« forklarer Mads Dagnis Jensen.
Nemt at forstå
»This is a country where we speak English, not Spanish.«
Sådan udbrød Trump i en CNN-paneldebat med tidligere guvernør i Florida Jeb Bush.
Det engelske sprog, der tales i USA, er faktisk et andet aspekt, der også er afgørende for danskernes engagement i det amerikanske valg.
»Engelsk er verdens sprog. I Danmark lærer vi det alle sammen i folkeskolen. Så vi har meget lettere ved at følge med i amerikansk politik end eksempelvis kinesisk,« lyder det fra Mads Dagnis Jensen.
Derudover er der blandt danske journalister også en faglig interesse for amerikanske medier, som ikke er lige så stærk, når det gælder mange andre lande, påpeger Johan Farkas, der er adjunkt på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.
»Der er generelt en stor fascination af amerikanske medier fra vores danske journaliststab. Og det engelske sprog gør det let at dele begejstringen med den almene dansker,« siger han.
Det gode mod det onde
Men det appellerende ved valg i USA handler om mere end et ønske om at forstå en supermagts økonomiske ståsted, kulturens afsmitning eller det faktum, at valget er til at forstå rent sprogligt.
Som dette Kamala Harris-citat fra årets valgkamp 2024 afslører: »Just imagine Donald Trump with no guardrails,« (dansk: »Forestil jer Donald Trump uden autoværn,« red.), er valget centreret om en fortælling om skurke og helte.
»Vi ser en klassisk fortælling fra begge sider om det gode mod det onde. Og det fungerer godt i medierne,« forklarer Johan Farkas.
Det amerikanske valg er bygget op om to kandidater med hver sin agenda, der kæmper mod hinanden.
Det står i stor kontrast til Europaparlamentsvalget (EP-valget) eller vores egne valg herhjemme i Danmark, hvor der er mange politiske partier at koncentrere sig om, uddyber Johan Farkas.
»I USA har du republikanere og demokrater. Det er til at formidle. Men EP-valget er meget sværere at dække for journalister. Det handler nemlig om en masse lande med forskellige partier, der skal mødes og lave nye fælles love,« forklarer han.
\ EP-valget betyder mest for vores hverdag
Ifølge Mads Dagnis Jensen påvirker USA de store linjer i Danmark, når det gælder økonomi og sikkerhedspolitik.
Men Europaparlamentsvalget har større indflydelse på vores hverdag, mener han.
EP-valget er nemlig med til at bestemme, om vi i fremtiden kan købe paptallerkner og engangsservice, hvordan sukker og frugtbalancen er i vores syltetøj, og om vi skal registrere vores arbejdstid hver dag.
Læs mere om, hvordan EU påvirker dit liv her.
Som en saftig Grand-Slam
»The best of the best grow up to be national champions. «
Ovenstående ord lød begejstret fra Kamala Harris til en sportsbegivenhed for studerende i USA, da hun netop var blevet valgt som demokraternes præsidentkandidat i stedet for Joe Biden i juli 2024.
Mediernes tilgang til den amerikanske valgkamp har mange paralleller til netop en sportsbegivenhed, mener Johan farkas.
Dækningen af valgkampen går ofte ud på, at en journalist kommenterer på en debat mellem præsidentkandidaterne.
»Det kunne lyde sådan her: I går tabte Trump debatten mod Harris – hvad vil hans næste modtræk være?« fortæller Johan Farkas.
Frem for at tale om, hvad de to præsidentkandidater vil med USA - altså deres politiske mål eller tidligere resultater som præsident og vicepræsident - handler dækningen af valget meget om at kommentere på selve valgkampen, uddyber han.
»Det er meget lettere at beskrive en ny meningsmåling og få en hurtig reaktion end at læse sig dybt ned i et lovforslag,« siger Johan Farkas.
Men det gør også, at valgkampen bliver mere som en fodboldkamp eller en Grand-Slam mellem Rafael Nadal og Novak Djokovic, mener han.
»Det er klart underholdende, men du bliver ikke klogere rent politisk,« siger Johan Farkas.
Realityprogram eller ulykke på motorvejen?
Det legendariske citat: »You’re fired!« bliver nærmest spyttet ud af munden på Donald Trump i realityprogrammet The Apprentice, hvor han har optrådt i mere end ti år.
Valgkampagnen i USA 2024 kan da også føles som en ren sæbeopera eller et realityprogram, mener Johan Farkas.
»Det er de vildeste ting, der bliver sagt fra begge lejre,« siger han.
Johan Farkas nævner eksempelvis Donald Trumps udokumenterede påstand om, at immigranter fra Haiti spiser kæledyr som hunde og katte, og at Kamela Harris har kaldt Trump en facist.
»Det er virkelig konfliktfyldt at følge det amerikanske valg. Men det er måske også derfor, vi ser det. Lidt ligesom, når man ikke kan lade være at kigge, hvis der er sket en ulykke på motorvejen,« siger Johan Farkas og tilføjer:
»Det er ubehageligt, men samtidig dragende«.
\ Kendisser har en fordel ved valg
Ifølge flere studier ser der ud til at være en fordel ved at stille op som politiker, hvis man er en kendt person i offentligheden.
Kendte høster simpelthen flere stemmer, fordi det er lettere at identificere sig med en ’somebody’ end en ’nobody’, lyder det i et studie fra 2011.
I et studie fra 2021 beskrives det, hvordan relativt få kendisser gennem historien har stillet op i amerikansk politik. Samtidig konkluderer studiet, at de kendte, der stiller op, har bedre chancer for at vinde, fordi folk føler en forbindelse til dem.
Donald Trump er både kendt for sit virke som præsident, som en succesfuld forretningsmand og for sin mangeårige medvirken i TV-programmet The Apprentice.
Om han høster en kendisfordel, får vi først afsløret ved valget tirsdag 5. november 2024.
Derudover har den nuværende valgkampagne 2024 et helt særligt stjernedrys over sig, som gør sammenhængen mellem politisk indflydelse og kendisfaktor meget tydelig, pointerer Johan Farkas.
»Popstjernerne Taylor Swift og Beyoncé har meldt sig under Kamala Harris’ faner. På den anden side står forretningsmanden Elon Musk og rapperen Kanye West,« siger han og slutter:
»Det er stjernedrys, der batter, og det gør valgkampen endnu mere spektakulær at følge med i.«
