»Systematisk aflytning af tætte allierede er uacceptabel,« lød det for nylig fra den danske forsvarsminister Trine Bramsen.
Men det er netop, hvad Danmark har gjort alligevel.
Trine Bramsen svarer på afsløringerne om, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har givet den amerikanske efterretningstjeneste NSA, adgang til at spionere mod adskillige europæiske samarbejdspartnere og tætte allierede.
Hvorfor accepterede Danmark dette partnerskab i betragtning af risikoen for det kæmpe tab af omdømme, der uden tvivl var tydelig fra starten?
Hvorfor fik NSA lov til at bruge danske internetkabler til at spionere mod statsledere, toppolitikere og højtplacerede embedsmænd i Frankrig, Tyskland, Norge og Sverige, blandt andet den tyske kansler Angela Merkel?
Del af en længere historie
I Danmark er skandalen del af en længere historie.
I 2019 modtog det politisk uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne (der blev oprettet i 2014, efter Edward Snowden lækkede dokumenter i 2013) oplysninger om Forsvarets Efterretningstjenestes samarbejde med NSA.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne udarbejdede en rapport i august 2020, der kritiserede Forsvarets Efterretningstjeneste for alvorlige forseelser.
Vi ved kun lidt om tilsynets strengt fortrolige rapport, der blev forelagt Trine Bramsen, men en pressemeddelelse kritiserer offentligt FE for at indlede ‘operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved at indhente og videregive en betydelig mængde information om danske statsborgere’.
Som et resultat af rapporten blev fem højtstående embedsmænd fjernet fra deres poster.
Spionerede også mod danske ministerier og forsvarsvirksomheder
Et par måneder senere afslørede medierapporter, at samarbejdet ikke alene gjorde det muligt for NSA at spionere mod nabolandenes embedsmænd, men også danske ministerier og forsvarsvirksomheder.
Helt præcis hvilke oplysninger, NSA indsamlede, og hvordan de blev brugt, står ikke klart, men det faktum, at oplysningerne overhovedet blev indsamlet, står i fuld kontrast til FE’s formål at forhindre og imødegå trusler mod Danmark og danske interesser.
De seneste medierapporteringer indikerer mere detaljeret, at FE samarbejdede med NSA for at give USA mulighed for at spionere mod nabolandene gennem danske internetkabler mellem 2012 og 2014.
Det blev afsløret, at NSA bevidst gik målrettet efter højtstående europæiske embedsmænd ved at bruge deres telefonnumre til at identificere data af interesse.
Hvorfor overhovedet tage chancen?
Danmarks geografiske placering betyder, at landet er attraktivt for NSA, ikke mindst fordi det er vært for flere vigtige undersøiske kabler til nabolandene.
Disse kabler kan ikke alene bruges til at skaffe oplysninger om internetadgang, chats og messaging-tjenester, men også sms’er og telefonopkald.
For Danmark er samarbejdet med USA og NSA afgørende, både med hensyn til teknologi og adgang til efterretning.
Det er værd at tage med i overvejelserne om, hvorfor Danmark kunne indlade sig i at blive ‘vært’ for spionage mod sine allierede, at et lille land er afhængig af sikkerhedsgarantier fra andre stater.
Danmark har i høj grad valgt USA’s side – verdens største militære supermagt – ikke kun gennem NATO, men også bilateralt.
Dybt afhængig af NSA
For Danmark er samarbejdet med USA og NSA afgørende, både med hensyn til teknologi og adgang til efterretning.
Forsvarets Efterretningstjeneste er dybt afhængig af NSA i kampen mod terrorisme.
NSA giver adgang til avanceret teknologi som programmet Xkeyscore, der bruges til at søge igennem og filtrere rådata fra kablerne. Det ser også ud til, at FE fik adgang til oplysninger om planlagte terrorangreb via NSA.
Selvom der er gjort fremskridt på europæisk side med hensyn til øget samarbejde om sikkerheds- og forsvarsanliggender, er NATO og især USA fortsat Danmarks vigtigste sikkerhedsgarant.
Siden 1990’erne – og især siden 11. september – er dansk udenrigspolitik blevet beskrevet som ‘super-atlanticist‘, hvor man prioriterer at opbygge fælles værdier og interesser med USA. Denne ‘stærke og tilsyneladende urokkelige støtte til den amerikanske verdensorden’ betyder, at Danmark ‘er villig til at føre bekostelig og risikabel politik for at støtte supermagten’.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Står uden for EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde
Desuden står Danmark i vid udstrækning uden for Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvarssamarbejde som følge af Forsvarsforbeholdet.
Det danske forsvarsforbehold, der blev forhandlet, efter den danske befolkning afviste Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning i 1992, forhindrer Danmark i at deltage i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, der påvirker forsvar og ethvert militært samarbejde på EU-niveau.
Det sætter forholdet til USA (og NATO) i forreste linje for danske sikkerheds- og forsvarsbeslutninger.
EU kan heller ikke (endnu) forsvare sig mod Rusland og Kina, hvis behovet skulle opstå, hvilket delvis forklarer attraktionen ved et amerikansk samarbejde.
‘Uacceptabelt og unødvendigt’
Den franske regering beskriver anklagerne mod Danmark som ‘yderst alvorlige’, og præsident Emmanuel Macron påpeger, at ‘det ikke er acceptabelt mellem allierede og endnu mindre mellem allierede og europæiske partnere’.
Angela Merkel er enig, men gør brug af et mere forsonende ordvalg. Hun ser ‘et godt grundlag – ikke blot for en løsning af sagen – men også for opnå virkelig pålidelige forbindelser’.
Peer Steinbrück, tidligere tysk oppositionsleder og kanslerkandidat, kalder det imidlertid en politisk skandale.
Norges statsminister, Erna Solberg anser ‘spionage mod nære venner og allierede for at være uacceptabelt og unødvendigt’.
Peter Hultqvist, Sveriges forsvarsminister, forlanger ‘at blive fuldt orienteret’.
Kaste et ærligt blik på sikkerheds- og forsvarsprioriteter
Mange af hændelserne går tilbage til Snowden-årene, hvor det blev afsløret, at selv Tysklands udenlandske efterretningsbureau samarbejdede med NSA for at spionere mod sine naboer.
Det vides endnu ikke, hvor meget det har skadet Danmarks forhold til resten af Europa. Undersøgelseskommissionen, nedsat af regeringen, skal rapportere tilbage senere i løbet af 2021.
Det kan imidlertid være, at skandalen får Danmark til at se ærligt på sine sikkerheds- og forsvarsprioriteter – samt landets forbindelser til sine europæiske allierede.
En nylig meningsmåling viser, at 66 procent af danskerne mener, at Europa ikke altid kan stole på USA og har brug for at tage sig af sine egne forsvarskapaciteter.
Det sår tvivl om Danmarks superatlantiske orientering og indikerer, at landets vigtigste strategiske partnere måske befinder sig langt tættere på hjemmet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
