Begynderens guide: Sådan læser du verdens ældste skriftsprog

For over 5.000 år siden sad vores forfædre i den del af verden, vi i dag kender som Irak, og griflede tegn ind i tavler af ler.

I dag har de efterladt os det allertidligste spor af et skriftsystem: Kileskriften.

Men hvordan forstår vi og læser vi verdens ældste skriftsystem i dag? Det kan du lære i artiklen her.

Kom i kileskriftskole med Videnskab.dk.

Teksten, vi skal oversætte i artiklen, er en gammel lovtekst fra den mesopotamiske oldtidsby Babylons første storhedstid.

Til at hjælpe os med at oversætte teksten har vi allieret os med Troels Pank Arbøll. Han er lektor i assyriologi - og har en hund og fem guitarer.

Og så er han vores guide ind i kileskriftens verden.

Det er nemlig Troels Pank Arbølls arbejde at læse de ældgamle skrifter, som vi forsøger at forstå.

Et arbejde, der består i tre led, som vi gennemgår i artiklen her.

Første skridt: Fra tavle til papir

Kileskrift er oftest presset ind i skrøbelige tavler af vådt ler eller kradset ind sten. Men tavlerne holder faktisk godt over tid.

Som oftest kan forskerne dog ikke sidde og arbejde med tavlerne på deres kontorer ude på universiteterne.

Første opgave er derfor at lave en kopi af tavlen; at overføre kileskriften fra tavlen til papir, så Troels Pank Arbøll og andre assyriologer verden over kan arbejde videre med teksten.

»Vi forsøger at lave en håndtegnet kopi af, hvad vi ser på de her tavler. Vi tegner simpelthen de kileskriftstegn, vi kan se,« forklarer Troels Pank Arbøll.

Det lyder jo egentlig nemt. Men der er mindst tre udfordringer, som forskerne allerede støder på her i første stadie.

For det første fisker man meget sjældent bare hele og perfekte tavler med kileskrift op af jorden.

Byerne, som tavlerne er fundet i, er ofte brændt ned på grund af krige og katastrofer. Så tavlerne har ligget længe i jorden. Derfor smuldrer tavlerne nemt. Samtidig er tavlerne typisk spredt i mange stykker, når arkæologerne graver dem ud.

»Så der er et stort puslespils-arbejde i at få sat de her fragmenter sammen,« siger Troels Pank Arbøll.

Når tavlerne endelig er samlet, er der endnu en udfordring. Så skal eksperter nemlig til at tyde, hvad der rent faktisk står. Det er heller ikke helt så nemt, som det måske lyder.

Kileskrift er en 3D-skrift. Den er griflet ind i fugtige lertavler, der er blevet bagt eller tørret i solen. Hvor svært eller let det er at gengive skriften er altså afhængigt af, hvor dybt eller overfladisk kilerne er præget ind i tavlerne.

Og så er der en sidste udfordring: en til tider mikroskopisk håndskrift!

»Det har kæmpestor betydning, hvor stort de skriver. Jeg bruger briller og har lidt dårlige øjne, og der er simpelthen nogle af dem, der skriver så sindssygt småt, at det kan være svært at rekonstruere,« siger Troels Pank Arbøll.

Somme tider må forskerne altså bruge en lup. Du kan få fornemmelsen af at have en lertavle i hænderne her:

Så selve fortolkningsarbejdet - altså det første skridt, hvor assyriologerne kopierer fra tavlen til papir - kan lede til store uenigheder og diskussioner forskere imellem: er den håndtegnede kopi korrekt gengivet eller ej?

»Nogle gange har det kæmpe betydning for, hvad vi faktisk forstår i teksten,« konstaterer vores danske kileskrifts-guide.

Vender vi tilbage til Hammurabi-stenen og tekstpassagen, vi indledte artiklen med, har vi her i første stadie gjort følgende arbejde:

Andet skridt: Fra kileskrift til fonetisk skrift

Men hvad står der så?

Hvad betyder den mærkelige kileskrift overhovedet? Og hvordan får vi den omdannet til en fonetisk skrift, som gengiver lyd, og nogle bogstaver og et alfabet, som vi kan arbejde videre med?

Det er næste skridt i Troels Pank Arbølls detektivarbejde.

Her stiller assyriologen sig selv en masse spørgsmål:

Hvilket oldtidsprog er teksten skrevet på? Ofte vil valget stå mellem sumerisk eller en dialekt af akkadisk. Vores tavle er akkadisk, nærmere bestemt den oldbabylonske dialekt!

Hvilken type tekst er det? Er det en lov? Et regnskab? Eller et religiøst ritual?

»Det giver en fordel, når du ved, hvilken type tekst det er, for så ved du allerede, hvilke ord du skal lede efter,« siger Troels Pank Arbøll.

Tilgangen er altså ikke så anderledes, end hvis du fik en ukendt mail på et sprog, du ikke kender.

• Først vil du afkode sproget: Er det flamsk, swahili eller kantonesisk?
• Så vil du nok kategorisere beskeden: Er det en fartbøde, en fest-invitation eller en phishing-mail?

»Når man har kategoriseret sproget og typen af tekst, er man godt på vej til at kunne orientere sig om, hvad teksten så reelt set fortæller os,« fortæller Troels Pank Arbøll.

Den allersidste ting, man lige skal holde sig for øje, er dog, at kileskrift kan være skrevet med tre typer tegn:

• Fonetiske tegn, hvor et tegn angiver en lyd. Det kender vi fra vores eget danske alfabet.
• Ideogrammer, hvor et tegn angiver et helt ord eller et begreb i stedet for en sproglig lyd eller stavelse. Det kender vi fra %, der betyder ‘procent’. Eller et sprog som japansk, hvor tegnet 茶 betyder ‘te’.
• Determinativer: de bruges til at indikere, om noget er et gudenavn, en by, eller et objekt lavet af eksempelvis træ eller metal. De kan også bruges til eksempelvis at markere, at noget er en fugl, en fisk og så videre.

»Nogle tekster er virkelig knudrede, fordi de bruger en kringlet blanding af fonetiske tegn og ideogrammer. Og det kan faktisk være svært at vurdere, hvornår der er tale om det ene og det andet,« forklarer Troels Pank Arbøll.

Med al den info på plads, kan vi faktisk gå i gang med en tegn for tegn-tydning af vores tavle. En tydning, hvor vi får tryllet kileskriften om til fonetisk skrift med bogstaver fra det latinske alfabet, som vi nemmere kan arbejde med.

Så lad os se på vores tekst igen:

Vi starter oppe fra venstre hjørne og læser mod højre. På den måde minder kileskrift heldigvis om vores eget skriftsystem.

Det er jo fedt. Men gør os ikke så meget klogere, når vi ikke ved, hvad ‘šum-ma’ betyder. Det kommer vi dog til lige om lidt.

Nu sætter vi farten lidt op og springer et par led over. Hvis vi læser al kileskriften på lertavlen, så får vi følgende sætning på akkadisk:

»šumma awīlum mār awīlim ṣeḫram ištariq iddâk«

Du kan høre Troels Pank Arbølls bud på, hvordan man udtaler dette her (det er dog kun et bud, da sproget er uddødt):

Og du kan se oversættelsen fra kileskrift til fonetisk skrift her:

Igen: fedt nok! Men det er jo stadig volapyk. Så: Hvad betyder det egentlig? Det får du svar på i tredje og sidste kapitel.

Tredje skridt: Fra akkadisk til et moderne sprog

Nu har vi altså tydet vores kileskrifttekst til, at der står følgende på oldtidssproget akkadisk:

» šumma awīlum mār awīlim ṣeḫram ištariq iddâk«

Hvordan oversætter vi så den akkadiske tekst til engelsk, eller et andet moderne sprog, så vi rent faktisk kan forstå den? Det er Troels Pank Arbølls sidste opgave.

Egentlig handler det bare om at slå op i en ordbog, der oversætter fra akkadisk til engelsk eller tysk. Men ligesom når man oversætter fra dansk til engelsk eller tysk eller spansk, er der mange ting, der kan gå galt i en oversættelse.

På engelsk er der forskel på ‘a greenhouse’ (et drivhus) og ‘a green house’ (et grønt hus), en ‘night’ (nat) og en ‘knight’ (ridder), og så kan ‘cool’ jo både betyde ‘sejt’ og ‘køligt’. Dertil kommer, at vi slet ikke har talt om slangord, dialekter og ord, der skifter betydning med tiden.

At lave en god oversættelse kræver med andre ord en god portion viden. Udfordringen er bare ret meget større med akkadisk, fordi vi har med et dødt og ældgammelt sprog fra en uddød civilisation at gøre.

Derfor kan man ikke bare bruge Google Translate eller oversætte en tekst med en lille lommeordbog.

Først for nylig begyndte et nyt projekt i Leipzig, der skal lave en online-akkadisk ordbog over de næste 17 år.

Den primære ordbog, som assyriologer bruger til at oversætte fra akkadisk til engelsk, hedder Chicago Assyrian Dictionary. Den tæller 26 bind og har taget 90 år at udarbejde. Projektet begyndte i 1921, og seneste bind udkom i 2010.

»Så den er noget mere omfattende,« siger Troels Pank Arbøll.

Derfor kan vi ikke bare slå et ord som eksempelvis ‘šum-ma’ op i en lommeordbog og med sikkerhed sige, hvad det betyder. Oversættelsen af hvert eneste ord kræver fortolkning - med en dertilhørende risiko for uenighed.

»Nogle gange har vi et ord, som vi kun kender fra én lertavle, som måske ikke engang stammer fra den periode eller det område, man selv lige sidder og arbejder med,« fortæller Troels Pank Arbøll.

Vi bevæger os med andre ord rundt i et historisk mørke i en periode på flere tusind år. Derfor har vi også - som de gamle tv-kokke ville sige det - snydt lidt i forvejen med vores oversættelse.

For vi ved, at vi har med en lovtekst at gøre. Og vi ved specifikt, at det er Hammurabis lov. Det giver os et nyttigt clue, fortæller Troels Pank Arbøll:

»En overvejende mængde af Hammurabis lovtekster starter med ‘šum-ma a-wi-lum’, og det betyder: ‘hvis en mand’, som så gør et eller andet,« forklarer han.

Derfor kan vi lave følgende oversættelse: ‘šum-ma a-wi-lim’ = ‘hvis en mand’.

Nu skyder vi lige genvej og tager hele oversættelsen, som Troels Pank Arbøll har lavet for os:

• šumma awīlum = Hvis en mand
• mār = en søn af
• awīlim = en (anden) mand
• ṣeḫram = ung (lægger sig som adjektiv til søn)
• ištariq = han har kidnappet (verbummet betyder bogstavelig talt ‘at stjæle’)
• iddâk = (så) skal han dræbes

Grammatisk er der nogle ting, der lige skal på plads, før det giver mening, men med denne ord for ord-oversættelse, kan vi konkludere, at »šumma awīlum mār awīlim ṣeḫram ištariq iddâk « betyder (trommehvirvel):

»Hvis en mand har kidnappet en anden mands unge søn, så skal han (altså kidnapperen) dræbes«

Hele oversættelsen kan ses her:

Og så er vi ved vejs ende. Tak fordi du læste med. Nu mangler du bare at printe dit diplom: