Du kender det sikkert: Du gaber, fordi du måske er træt, eller måske bare fordi en anden gør det. Men hvad nu hvis dit gab faktisk har en vigtig funktion for din hjerne? Det er der noget, der tyder på ifølge et nyt studie.
Det skriver ScienceX på baggrund af et mindre studie, der er udgivet i Respiratory Physiology & Neurobiology
Forskere ved University of New South Wales i Sydney og Neuroscience Research Australia har undersøgt, hvad der sker inde i kroppen, når vi gaber.
I studiet deltog 22 frivillige testpersoner, der enten blev bedt om at gabe ‘rigtigt’ eller bare trække vejret dybt, som om de ville gabe. Imens blev de MR-skannet (en avanceret skanning, der bruger et kraftigt magnetfelt og radiobølger til at tage detaljerede billeder af kroppens indre).
Forskerne fandt, at når forsøgspersonerne gabte ‘rigtigt’, strømmede iltfattigt blod, der transporteres gennem venerne fra kroppens væv tilbage til hjertet og lungerne ud af hjernen.
Det samme gjorde cerebrospinalvæske (en klar væske, der beskytter hjernen og transporterer affaldsstoffer).
Når de bare trak vejret dybt eller lod, som om de gabte, strømmede væsken i den modsatte retning.
Forskerne har derfor en teori om, at gab måske hjælper med at ‘skylle’ affaldsstoffer væk fra hjernen.
Det er ifølge forskerne en interessant opdagelse, fordi sygdomme som Alzheimers og Parkinsons kan hænge sammen med, at affald ophobes i hjernen, som kan være et resultat af nedsat gennemstrømning af cerebrospinalvæske.
»Vi kan se, at gab påvirker væskestrømmen omkring hjernen,« forklarer professor og forskningsleder af studiet Lynne Bilston til mediet. Hun understreger dog, at det stadig er en teori, som kræver mere forskning.
Resultaterne af studiet peger ligeledes på, at gaben er en måde for kroppen at regulere temperaturen i og omkring hjernen.
Ifølge forskerne kan hjernevævet være op til 1 °C varmere end resten af kroppen, og det venøse (iltfattige) blod, der forlader hjernen, når vi gaber, er typisk omkring 0,2-0,3 °C varmere end det iltrige blod, der kommer ind. Så når man gaber, øges strømmen af køligere blod ind i hjernen, ifølge forskerne.
Forskerne understreger dog, at der stadigvæk er tale om spekulationer, og at der skal foretages mere forskning for at kunne drage nogle konklusioner.
