Tre udbredte sygdomme rammer mænd hårdest: Opdragelsen er en af årsagerne, siger mandeforsker

Mænd bliver oftere syge, og de dør også oftere af deres sygdomme.

Det billede går igen i stort set hele verden, viser et nyt globalt studie, der har analyseret sundhedsdata fra op mod 200 lande og territorier.

Her slår forskerne fast, at mænd har højere dødelighed ved tre af de mest udbredte sygdomme i verden: forhøjet blodtryk, diabetes og HIV/AIDS.

Samtidig viser studiet, at mænd i mange lande er dårligere end kvinder til at søge lægehjælp, når de er syge.

»Det er ikke nyt, at mænd er dårlige til at gå til lægen,« siger Carsten Bak, som forsker i ulighed i sundhed på University College Lillebælt, og som har læst studiet for Videnskab.dk.

»Men det er nyt, at man så systematisk dokumenterer forskellene globalt – og viser, at mænd er dårligere stillet end kvinder hele vejen fra risikofaktorer til død.«

Taler ikke om sygdom

Et internationalt hold af forskere, blandt andre lektor Angela Chang fra Syddansk Universitet, står bag det nye studie, som er udgivet i tidsskriftet PLOS Medicine.

Forskerne konkluderer, at køn spiller en rolle gennem hele sygdomsforløbet – fra man bliver udsat for en risiko, til man bliver syg, får en diagnose, kommer i behandling og i sidste ende enten overlever eller dør.

Det overrasker ikke Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og i over to årtier har forsket i mænds sundhed i Danmark.

Ligesom det nye studie peger han på, at forskellene mellem mænd og kvinder begynder længe før diagnosen – allerede ved evnen til at opdage symptomer og erkende, at noget er galt.

»Hvis man skal til lægen, skal man først have en mistanke om, at man har et symptom,« siger mandeforskeren til Videnskab.dk.

»Det kræver både viden og samtale. Kvinder taler mere med hinanden om symptomer og sygdom, og de møder oftere sygdomshistorier i medierne, end mænd gør.«

Bider smerten i sig

Mange mænd er derimod blevet opdraget til at ignorere smerter og andre tegn på sygdom, forklarer Svend Aage Madsen.

»Der findes stadig en kultur, som fastholder bestemte idéer om, hvad det vil sige at være mand – og en af dem er at bide smerte i sig og undgå at vise svaghed. Det er en af grundene til, at mange mænd stadig undgår at søge lægehjælp,« siger han.

Også forskerne bag det nye studie peger på, at normer for maskulinitet kan være med til at holde mænd tilbage fra at søge hjælp. Men de nævner også andre mulige forklaringer på forskellene i dødelighed:

For eksempel kan nogle dødsfald blandt kvinder være blevet fejlregistreret eller overset. Der kan også være biologiske forskelle, som gør, at mænd i visse tilfælde simpelthen er mere sårbare – blandt andet ved diabetes.

Men disse spørgsmål kræver mere forskning, understreger forskerne.

Klapper i

Svend Aage Madsens forskning viser, at mænd ofte har dårligere oplevelser hos lægen end kvinder. Der opstår tit en kommunikationskløft mellem mænd og sundhedspersonale.

»Mange mænd har ikke sproget til at forklare, hvad der er i vejen – og ofte klapper de bare i,« siger han.

Derudover er manden det ensomme køn.

En undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed fra 2024, som Svend Aage Madsen står i spidsen for, viste, at hver tredje mand mellem 30 og 49 år sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Blandt mænd mellem 50 og 69 år gælder det for hver fjerde.

Og når man ikke har nogen tæt på, bliver det også sværere at få støtte til at søge læge, huske sin medicin eller gennemføre et forløb med genoptræning, forklarer Svend Aage Madsen.

»Alt det øger risikoen for, at mænd ikke får den hjælp, de har brug for – og i sidste ende dør tidligere,« siger han.

Tager ikke imod rehabilitering

Det tyder også på, at mænd sjældnere tager imod tilbud om rehabilitering sammenlignet med kvinder.

Ifølge tal fra Forum for Mænds Sundhed er fire ud af fem deltagere i rehabiliteringsforløb, efter for eksempel et kræftforløb, kvinder.

»Tilbuddene er ofte ikke skabt med mænd i tankerne,« forklarer Svend Aage Madsen.

»Mange forløb virker for følelsesladede eller spirituelle – og så står mange mænd af.«

Men erfaringer viser, at det kan gøres anderledes.

»Vi har set, at hvis man flytter fokus – og i stedet tilbyder noget, hvor mænd gør noget konkret sammen med andre mænd, og hvor der er mere frihed og fysiske aktiviteter – så virker det langt bedre,« siger han.

Dertil tager mænd heller ikke deres medicin.

Der findes endnu ikke store studier, der dokumenterer forskellen, men der er enkelte studier, der har interviewet mænd om, hvorfor de ikke tager deres medicin (som her, her og her), fortæller Svend Aage Madsen og tilføjer, at det er en tydelig tendens i praksis.

Mangel på viden

Forskerne bag det nye studie peger også på et grundlæggende problem: Der findes alt for få sundhedsdata, der viser forskelle mellem mænd og kvinder gennem sygdomsforløb – og de data, der findes, er ofte dårlig.

Et eksempel er diabetes, hvor de kun kunne analysere behandlingsforløb i 39 ud af 204 lande og territorier - og kun for enkelte aldersgrupper. For mange sygdomme findes der slet ikke globale data, som er opdelt efter køn.

Også i Danmark er det en udfordring, fortæller sundhedssociologen Carsten Bak:

»Når vi ikke har data opdelt på køn og alder, mangler vi en vigtig nøgle til at forstå, hvad uligheden i sundhed skyldes,« fortæller han.

»På den måde risikerer vi også at overse, hvor der er mest brug for at sætte ind og lave målrettede indsatser.«

Svend Aage Madsen supplerer:

»Man kan bruge milliarder på at udvikle ny medicin – men det nytter ikke noget, hvis mænd ikke møder op hos lægen eller ikke tager imod hjælpen, når den er der,« siger han.

»Hvis vi vil mindske uligheden i sundhed, er vi nødt til at tænke mere kønsspecifikt,« afslutter Svend Aage Madsen.