Fund af mystisk knogle kan være første fysiske bevis på Hannibals elefanter

Da entreprenører i 2020 gravede ud til en hospitalsfløj i den sydspanske by Córdoba, fandt de resterne af en jernalderby under jorden.

Da arkæologerne kom til, stod det hurtigt klart, at byen havde en voldelig historie.

2.000 år gamle pilespidser og stenkugler fra romerske militærmaskiner lå spredt mellem nedstyrtede vægge.

Midt i ødelæggelserne stødte arkæologerne på et fund, der er meget sjældent på det europæiske kontinent: en knogle fra en elefants fod.

I et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Journal of Archaeological Science, har forskere forsøgt at forklare, hvordan knoglen kan være havnet dér, så langt fra dyrets naturlige levesteder.

I studiet foreslår forskerne en række mulige forklaringer, men peger selv på ét scenarie som den mest sandsynlige:

Knoglen kan være et spor fra krigselefanter i Spanien under den Anden Puniske Krig, den store konflikt mellem Rom og rivalen Karthago, der varede fra år 218 til 202 før vores tidsregning.

Historiske beretninger om de puniske krige, og mange andre antikke krige, tegner ofte et billede af soldater, der rider på krigselefanter.

Alligevel er der hidtil ikke fundet skeletrester af disse krigselefanter fra perioden og i områder, hvor de puniske krige fandt sted.

Knoglen vil derfor være det første direkte spor af kartagiske elefanter i Europa.

Karthago blev grundlagt i det nuværende Tunesien omkring år 800 før vores tidsregning og udviklede sig til at blive en af middelhavsområdets største stormagter.

Karthago var Roms største rival i flere århundreder, og de to magter udkæmpede tre såkaldt puniske krige mellem 264 og 146 før vores tidsregning.

Den mest berømte af de tre krige er den Anden Puniske Krig, der er særlig kendt for netop brugen af krigselefanter.

Det var her, den kartagiske hærfører Hannibal på berømt vis førte sin hær med krigselefanter hele vejen fra Spanien, der på dette tidspunkt var delvist under kartagisk herredømme, gennem det nuværende Frankrig, over Alperne og ind i Norditalien.

Endte med romersk sejr

Den Anden Puniske Krig endte med romersk sejr, og det lykkedes Rom at drive Karthago ud af Spanien.

Det er dette erobringsforsøg, forskerne mener, elefantknoglen fra studiet er fra.

Den tolkning giver god mening, vurderer Jesper Carlsen, lektor emeritus i Roms historie ved Syddansk Universitet, efter at have læst studiet for Videnskab.dk.

Han peger på, at en kulstof-datering af fodknoglen viser, at den er fra omkring år 395 til 206 før vores tidsregning.

Det stemmer overens med den Anden Puniske Krig, der varede fra år 218 til 202 før vores tidsregning.

»Vi ved, at romerne har bragt elefanter til Spanien flere gange i løbet af imperiets historie,« fortæller Jesper Carlsen til Videnskab.dk.

»Blandt andet blev elefanter brugt under gladiatorkampene og af Julius Cæsar i borgerkrigen mellem ham og romeren Pompejus Magnus.«

»Men det passer ikke med kulstof-dateringen, så de scenarier har ikke meget på sig, hvilket forskerne også påpeger,« siger Jesper Carlsen.

Gladiatorkampene begyndte først for alvor lang tid efter den periode, kulstof-dateringen viser, at elefantknoglen er fra. Julius Cæsars borgerkrig i dette område hændte i år 49 til 45 før vores tidsregning.

En mulig forklaring på knoglefundet kan være, at elefanten kom til Spanien under Karthagos første erobring af Den Iberiske Halvø.

Det skete fra omkring år 237 før vores tidsregning, omkring 20 år før den Anden Puniske Krig, og passer også med kulstof-dateringen.

Knoglen kan også have været en souvenir

De ødelæggelser, som vi ser i jernalderbyen, hvor elefantknoglen er fundet, stemmer bedst overens med det, vi ser under den Anden Puniske Krig, skriver forskerne i studiet.

»Der er selvfølgelig også den mulighed, at vi ikke kender den begivenhed, der bragte elefantfoden dertil. Knoglen kunne jo også have været en souvenir eller en gave, og at elefanten derfor aldrig har været i live i Spanien. Men sådan er arkæologi jo,« siger Jesper Carlsen.

Den Anden Puniske Krig er kendt for krigselefanter, men elefanternes militære betydning er ofte overdrevet, fortæller Carsten Hjort Lange, der er professor i antikkens historie med speciale i blandt andet krig og politik ved Aalborg Universitet.

»På dette tidspunkt havde romerne mødt elefanter i krig nogle gange før,« siger han til Videnskab.dk.

»Første gang var ved slaget ved Heraklea i år 280 før vores tidsregning, hvor kong Pyrrhus brugte elefanter mod romerne.«

Kong Pyrrhus var konge af Epirus i det nuværende Grækenland.

Fra år 281 til 275 før vores tidsregning kæmpede han en krig mod Rom. Heraklea ligger i Syditalien, tæt ved roden af ‘støvlehælen’ på den italienske halvø.

»Her var elefanterne et effektivt våben. Hestene gik i panik, soldaterne blev skræmt, og romerne endte med at tabe slaget,« siger Carsten Hjort Lange.

De sidste elefanter i krig

Effekten af krigselefanter varede ikke ved.

Under den Anden Puniske Krig havde romerne lært, hvordan man skulle håndtere dem.

»En krigselefant kunne gøre stor skade, hvis den ramte en tæt formation. Men romerne fandt ud af, at hvis legionerne delte sig og skabte en gang, ville dyret løbe lige igennem. Elefanter forsøger, ligesom heste, at undgå at træde på noget, hvis de kan slippe,« forklarer Carsten Hjort Lange.

»De fandt også ud af, at man kunne sende få mænd ud med spyd og gå efter elefanternes øjne. Derudover var dyrene bange for lyden af trompeter, og en skræmt elefant kunne være farligere for sin egen hær end for fjenden.«

Da Hannibal, efter at have krydset Alperne, mødte romerne i kamp ved floden Trebia i den nordlige del af den romerske republik, havde kartagerne elefanter med sig.

Men herefter hører vi ikke mere om dem i krig, forklarer Carsten Hjort Lange.

»Hvad der præcist blev af dem, ved vi ikke. Kulde, sygdom og de hårde forhold har nok taget livet af flere. Det kan også være, karthagerne fandt ud af, at elefanterne måske var mere til besvær end gavn under et slag,« siger han.

Studiet og fundet er spændende, men det kommer ikke til at ændre den store historiske fortælling, mener Jesper Carlsen.

»Det er interessant, at vi nu har et fysisk bevis på en elefant i Spanien,« siger han.

»Men det rokker ikke ved vores forståelse af elefanternes rolle i antikkens krigsførelse. Ingen har betvivlet, at Hannibal brugte elefanter under den Anden Puniske Krig. Det har vi vidst fra andre kilder, som mønter, skulpturer eller tekster.«