Det gør lige så ondt, men hjælpen er ikke den samme.
Er du kvinde og tager på skadestuen med stærke smerter, vil du nemlig få mindre smertestillende, end manden der har lige så ondt på briksen ved siden af dig.
Det viser et nyt, stort studie, der er lavet af et israelsk forskerhold og offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Studiet dokumenterer ligeledes, at skævheden i behandlingen netop skyldes kønnet. En skævhed, der også er beskrevet tidligere, forklarer smerteforsker og professor Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitet, der står bag et stort smerteforskningscenter og er tidligere præsident for International Association for the Study of Pain.
»Det er tidligere påvist i mindre studier, at der er en bias mellem, hvordan kvinder og mænd behandles for deres smerter, og hvordan deres smerter vurderes. Nærværende studie er imidlertid et meget stort studie, som bekræfter tendensen,« lyder det fra den danske professor, der ikke selv har været involveret i forskningen fra Hebrew University Business School og Federmann Center for the Study of Rationality.
Markant forskel i medicinering
Forskerne bag studiet har kigget på mere end 17.000 udskrivelsesjournaler for skadestuepatienter på Hadassah University Medical Center i Israel fra årene 2015 til 2019.
De har også inkluderet patienternes egen smertevurdering på en skala fra 0 til 10 samt andre data relateret til skadestuebesøget. Forskerne fokuserede på patienter med smerte uden åbenlyse årsager, såsom hovedpine eller brystsmerter.
Her fandt forskerne altså en markant forskel mellem kønnene.
Blandt kvindelige patienter fik 38 procent en form for smertestillende medicin, mens det hos mænd med lignende symptomer var 47 procent, der modtog smertestillende medicin.
Forskerne kunne dog konstatere, at de kvindelige patienter i gennemsnit vurderede deres smerte lidt lavere end mandlige patienter – nemlig henholdsvis 6,64 og 6,81 på smerteskalaen – men efter at have kontrolleret resultaterne for netop denne forskel, kunne forskerne konstatere, at forskellen i kønnenes smertebehandling gik igen på tværs af alle smertevurderinger.
Og det var uanset, om der blev givet stærke smertestillende midler som opioider eller blot svagere midler som ibuprofen.
Resultater sammenlignet på tværs af lande
Men én ting er, hvordan israelske skadestuepatienter behandles. Noget andet er, om det resultat kan overføres på sundhedsvæsner i resten af verden.
Samme forbehold havde forskerne, der derfor sammenlignede deres resultater med mere end 4.000 udskrivningsjournaler fra skadestuepatienter ved University of Missouri Health Care i USA. Her fandt de lignende mønstre af skævhed på tværs af de samme variabler såsom alder, smerteniveauer og type medicin.
Selv kalder en af forskerne bag studiet, socialpsykologen Shoham Choshen-Hillel, resultaterne mellem de to lande for »forbløffende konsistente« og viser en klar kønsbias ifølge netmediet Science.
Alligevel er der grund til at tøve med ukritisk at overføre mønstret til et land som for eksempel Danmark, påpeger professor Lars Arendt-Nielsen.
Udskrivningen af medicin – specielt opioider – kan nemlig være meget forskellig Israel og Danmark imellem – og er det helt sikkert også, hvis man sammenligner USA og Danmark.
I Danmark har man efter den danske professors vurdering en langt mere kontrolleret udskrivning af opioider end i USA, hvor man har oplevet og stadig oplever en opioidkrise med udbredt misbrug på grund af en alt for rundhåndet udskrivning.
Når det er sagt, så understreger den danske professor dog igen, er den kønnede skævhed i smertebehandling er beskrevet tidligere - også i skandinaviske studier.
»Studiet beskriver også, at smertevurderinger af fiktive mandlige og kvindelige patienter med den samme skade har en tendens til, at kvinderne gives en lidt lavere smertescore end mænd,« tilføjer Lars Arendt-Nielsen.
Lægens køn betyder noget
Her kommer læger og sygeplejersker ind i billedet.
For én ting er, at patienter i mange lande skal igennem en standardiseret rutine, når de ankommer til skadestuen, hvor de bliver bedt om selv at vurdere deres smerter på en skala fra 0 til 10. Noget andet er, hvordan sundhedspersonale vurderer patienters egen beskrivelse af smerten.
Her lavede det israelske forskerhold et eksperiment, hvor mere end 100 amerikanske sygeplejersker blev præsenteret for et skriftligt scenarie med en patient, der vurderede sin smerte til 9 ud af 10.
Herefter blev sygeplejerskerne bedt om at angive deres egen opfattelse af patientens smerte fra 0 til 100.
Når patienten var en mand, vurderede sygeplejerskerne hans smerter til at ligge på i gennemsnit 80, men hvis patienten var en kvinde, lød vurderingen på 72.
Det israelske forskerhold undersøgte også køn og alder på de læger, der behandlede hver enkelt patient. Her fremgår det af resultaterne, at kvindelige læger desuden ordinerer mindre smertestillende medicin end mandlige.
Og ifølge Lars Arendt-Nielsen fremgår det endda af flere studier, at kønnene behandler hinanden forskelligt.
»Det har tidligere været vist, at mandlige læger smertebehandler mænd anderledes, end en mandlig læge smertebehandler kvinder. Og omvendt,« fortæller han.
En række forbehold
Årsagerne til, at skadestuer smertebehandler kvinder mindre end mænd, fremgår ikke af studiet. Om det kan være, fordi kvinder historisk er blevet opfattet som mere dramatiske og følelsesladede end mænd og dermed vurderes til at overdrive deres smerte, kommer studiet altså ikke ind på.
Der kan dog også være gode grunde til, at nogle lægemidler gives i lavere doser til kvinder sammenlignet med mænd, understreger professor Lars Arendt-Nielsen.
En god grund kan blandt andet være kropsvægten. Et parameter, der ikke indgår i den israelske undersøgelse, der blot kigger på antallet af udskrevne recepter og ikke på størrelser af doserne.
»Men opfattelsen af, at kvinder grundet generelt lavere vægt skal have mindre doser, kan naturligvis påvirke resultaterne,« påpeger han.
Han peger også på det forbehold, at der i studiet ikke er beskrivelser af, hvilke smertetilstande eller -skader mændene og kvinderne er kommet til skadestuen med.
Uden den viden kan man ifølge den danske professor ikke helt vurdere, om mere alvorlige skader hos for eksempel mænd end kvinder kan være årsagen til, at der er en vis skævhed i udskrivningen af smertemedicin.
Ældre bliver også forskelsbehandlet
Forskellen i antallet af udskrevne recepter på smertemedicin til de to køn kalder Lars Arendt-Nielsen for en »lille, signifikant forskel« – den ligger på omkring 10 procent.
Men hvis man går ud fra, at der er tale om samme skade og samme smertevoldende forhold, så er forskelsbehandlingen mellem kønnene trods alt ikke optimal, mener han.
»Det er afgørende at være meget opmærksom på, at alle får den optimale smertedækning, de har krav på, uanset køn, etnicitet med videre. Studiet peger på et område, der skal være fokus på,« understreger han og tilføjer, at der også er andre grupper, der heller ikke altid får en optimalsmertebehandling.
Det gælder for eksempel ældre mennesker og specielt dem med demens. Samtidig er der mere fokus på, at også babyer og børn får tilstrækkelig smertebehandling.
På Videnskab.dk er det også tidligere blevet beskrevet, hvordan kvinder sjældnere end mænd får livreddende førstehjælp og dermed har en øget risiko for at dø af et hjertestop i sådanne situationer.
Der er eksempelvis også studier fra USA, der viser, at afroamerikanere behandles mindre optimalt end hvide amerikanere, fortæller den danske professor.
»Derfor er det altid vigtigt at fokusere på specifikke smertepatientgrupper, som risikerer at blive underbehandlet for deres smerter eller få en behandling med for mange bivirkninger,« lyder hans budskab slutteligt.
Også forskerne bag det israelske studie har et budskab. De skriver i deres videnskabelige artikel, at det er bekymrende både samfundsmæssigt og medicinsk, at kvinders smerter bliver overset.
Derfor opfordrer de til politiske indgreb for at sikre lige smertebehandling mellem kønnene.
