Hvorfor hænger vores sociale status sammen med vores sundhed?

Mange studier viser, at hvis du vokser op i lavere sociale lag, så øger det din risiko for en lang række af mentale og fysiske sygdomme senere i livet, ifølge flere studier (se eksempelvis her, her og her).

Det gælder for eksempel overvægt, kardiovaskulære sygdomme, diabetes og depression. Faktisk så er evidensen så tydelig, og forskningsresultaterne så mange, at de sociale skel i sundhed og sundhedsvaner udgør et helt forskningsfelt i sig selv.

Og forskellene vedbliver, uanset om du måler social ulighed ud fra uddannelsesniveau, indkomst, erhverv eller noget helt fjerde. Men hvad skyldes det egentlig?

Er det fordi mennesker fra fattigere kår har mere usunde vaner? Eller skyldes det, at de vokser op i mere usunde miljøer, der påvirker deres sundhed negativt?

De spørgsmål arbejder jeg med i min ph.d. på Universitetet i Bergen, hvor jeg er tilknyttet LONGTRENDS-projektet. Her undersøger vi social ulighed i mental sundhed fra ungdom til voksenalder.

Vi kan ikke undersøge alle tænkelige årsager på én gang

Selvom der er foretaget mange studier, der undersøger sammenhængen mellem social ulighed og ulighed i sundhed, så ved vi ganske lidt om, hvad der er de faktiske årsager.

Det er fordi, at det er svært at undersøge alle tænkelige årsagsmekanismer på én gang og over en tilstrækkelig lang tidsperiode.

Det er desværre heller ikke muligt at lave lodtrækningsforsøg, hvor vi tilfældigt lader nogle børn vokse op under bedre vilkår end andre og efter mange år evaluerer, hvordan de klarer sig på diverse mål af sundhed.

Det ville være uetisk, og derfor er vi nødt til at bruge såkaldte observationelle studier, hvor en gruppe personer svarer på spørgeskema af flere omgange over et længere stykke tid.

Sidstnævnte studier kan ganske vist pege på sammenhænge, men ikke endegyldigt sige, hvad der forårsager hvad.

Arv, miljø eller en blanding?

Forskere har forsøgt at indkredse mulige forklaringer på den negative sammenhæng mellem socialøkonomisk status og sundhed.

Men det er ofte svært at identificere én simpel årsag, der forklarer alt, og derfor arbejder man i en moderne, epidemiologisk tilgang med chain of causation og web of causation; det vil sige idéen om, at der er flere samspillende mekanismer, der forårsager de sammenhænge, vi observerer.

Man har vurderet, at cirka en tredjedel af de sociale forskelle i sundhed kan forklares af sundhedsvaner som eksempelvis fysisk aktivitetsniveau, spisevaner, rygning, alkoholforbrug og lignende.

Det er dog vigtigt at påpege, at der findes store forskelle i estimater afhængig af hvilken type sundhed og sundhedsvaner, man måler på.

Og selvom vi kan observere store forskelle på tværs af de sociale klasser, er det ikke åbenlyst, hvad der er årsagerne bag.

Økonomien spiller en rolle

En lavpraktisk forklaring på, at især livsstilsvaner spiller en betydelig rolle, er, at det er dyrere at opretholde en sund livsstil.

Men selvom det kan være sandt, når det gælder køb af økologiske fødevarer og dyre fitnessabonnementer, så kan usunde vaner, såsom rygning og højt indtag af alkohol, også kræve store summer fra pengepungen.

Andre livsstilsvaner, såsom fysisk aktivitet udendørs, tilstrækkelig med søvn og socialt samvær, er ikke direkte forbundet med større økonomiske udgifter, og derfor udgør privatøkonomi ikke hele forklaringen bag de sociale skel i sundhedsvaner.

Der er der dog nogen evidens for, at materielle levevilkår såsom familieindkomst, boligtype, tilgang til sundhedsvæsen med mere, repræsenterer en mere grundlæggende faktor bag social ulighed i sundhed.

Materielle levevilkår medvirker nemlig til, at mennesker fra lavere socioøkonomiske klasser er mere udsat for stressende livsbegivenheder, oplever svagere social støtte samt er mindre fysisk aktive, spiser mere usundt og indtager flere rusmidler.

Mangler socialt udsatte viden om sundhed?

Nogle forskere foreslår endvidere lavere intelligens og selvkontrol som forklaringsfaktorer, men der foreligger ikke nogen entydig og klar evidens for, at de skulle være bestemmende for al sammenhæng mellem socioøkonomisk status og sundhed (se her og her).

Manglende uddannelse eller viden om sund kost, motion og gode livsstilsvaner kan nok delvist forklare nogle forskelle, men ikke for alle sundhedsvaner.

Endelig har nogle også argumenteret for, at livsstilsvaner bruges som statusmarkører af sociale klasser. Normer og markører for social klasse har dog varieret historisk, og derfor må man gå ud fra, at markørerne for høj socialøkonomisk status til stadighed vil skifte udtryk fremover.

Statusmarkører er også tæt beslægtet med de nabolag og områder, som folk vælger at bosætte sig i, og flere studier (se her, her og her) taler da også for, at vi i stor udstrækning er flokdyr, også når det gælder livsstilsvaner for de mennesker, der bor og lever i nærheden af os.

Mere stress i de lavere samfundslag?

Mennesker, der vokser op i ghettoer, sociale boligbyggerier og lignende, bliver i højere grad udsat for stressfaktorer som forurening, trafikstøj, sociale og økonomiske problemer (se her og her).

I kortere perioder behøver det ikke nødvendigvis at være et problem, men i løbet af en lang årrække, kan det have en række negative konsekvenser for ens fysiske og psykiske helbred.

Når vi står over for noget, som vi opfatter som truende (uanset om det faktisk er det eller ej), så aktiverer det vores biologiske alarmberedskab.

Sagt på en lidt forenklet måde, betyder det, at vi bliver optaget af vores liv her-og-nu. Langsigtede mål, planer og behov bliver tilsidesat for at håndtere den umiddelbare situation.

Som konsekvens kommer vi til at handle impulsivt, og bliver mere optaget af hurtige fiks. Når en socialt udsat person tænder en cigaret for at dulme nerverne, behøver det altså langt fra at være udtryk for en karakterbrist eller uvidenhed om de negative konsekvenser af rygning.

Det kan i stedet skyldes de omkringliggende omstændigheder, der gør det til det mest oplagte valg i en situation, hvor sundere alternativer er sværere at få til.

Gener kan påvirkes i barndommen

Noget forskning (her og her) tyder også på, at vores gener kan påvirkes allerede fra barnsben af det omkringliggende miljø, som vi vokser op i.

En stresset barndom kan eksempelvis føre til, at vores krop programmeres til i højere grad at operere med en kortsigtet tidshorisont, hvilket påvirker vores valg af livsstilvaner og vores helbred generelt.

Endelig, må det dog nævnes, at sammenhængen mellem stress og socialøkonomisk status langt fra er så enkel som antydet her. Nogle studier (her og her) tyder faktisk på, at højere social status kan være forbundet med mere stress i bestemte situationer.

Der vil dog sandsynligvis være tale om en anden type af stress end den som socialt udsatte og marginaliserede grupper rapporterer.

Endelig, så har det også noget at sige, hvordan vi måler stress. Eksempelvis har nogle studier fundet større mængder af stresshormonet kortisol blandt folk fra højere socialøkonomiske lag, mens andre studier har fundet det modsatte eller ingen sammenhæng overhovedet.

Hvordan mindsker vi sociale forskelle i sundhed?

Selvom vi ikke endegyldigt har fastslået årsagerne til den sociale ulighed i sundhed, er der alligevel en række tiltag, som er blevet taget i brug for at forsøge at mindske de sociale skel.

Udover de oplagte politiske og økonomiske værktøjer, der går på de mere strukturelle og materielle vilkår bag den sociale ulighed, er der også en række mindre omfattende indgreb, der er blevet taget i brug gennem årenes løb.

For eksempel har sundhedskampagner været et hyppigt benyttet virkemiddel til at prøve at få folk til at leve sundere.

Det hviler på en bagvedliggende antagelse om, at folk i almindelighed er fornuftige og gør som myndighederne og politikere fortæller dem.

Kampagner virker... i nogle tilfælde

Kampagner målrettet rygning, fysisk inaktivitet og seksuel adfærd har da også vist sig effektive i nogen grad i den brede befolkning, mens evidensen er mere tvivlsom for andre vaner som eksempelvis stofmisbrug og kostændringer.

Et andet problem er, at vi mangler viden om, hvordan vi bedst når ud til dem, der er dårligst stillede.

Studier (som det her og det her) der har undersøgt rygekampagner har fundet, at følelsesladet reklamer med personlige beretninger kan være særligt effektive til at nedbringe sociale forskelle i rygning.

I hvilken udstrækning det gælder for andre sundhedsvaner, har vi brug for flere studier til at sige noget om.

Tænk dig til en bedre sundhed?

I de senere år har episodisk fremtidstænkning også dukket op som en mulig måde at nedbringe sociale forskelle i sundhedsvaner.

Episodisk fremtidstænkning går ud på, at du forestiller dig positive oplevelser, der kan finde sted i fremtiden, hvis du motionerer mere, ryger mindre, drikker mindre i dag.

Med andre ord, så er tanken, at man skal lære at se ud over ens umiddelbare behov og prioritere sin fremtid ved aktivt at bruge forestillingsevnen.

Nogle studier (1, 2 og 3) har vist, at det faktisk kan hjælpe folk med at indtage færre kalorier og ryge mindre.

Alligevel mangler der mere forskning, der kan sige, hvor effektivt episodisk fremtidstænkning er, sammenlignet med andre tiltag, og om det er lige effektivt uanset hvilken vane, man forsøger at ændre.

Naturligvis kan man også være skeptisk overfor, hvad der kan opfattes som dagdrømmeri eller ønsketænkning, skulle have nogen synderlig effekt på social ulighed i sundhed.

Mest af alt kan det virke som en billig lappeløsning, hvor man undgår at tage fat på de dybere økonomiske og sociale uretfærdigheder.

På den anden side kan episodisk fremtidstænkning også tænkes som en form for empowerment, der i kombination med andre tiltag, kan hjælpe den enkelte med at leve sundere i hverdagen.