Tidligt skadede adoptivbørn har alvorlige psykiske problemer som voksne

Forskere har længe haft en teori om, at omsorg, voksenkontakt og stimulation i de allerførste leveår er afgørende for, hvordan et menneske klarer sig som voksen.

Nu bekræfter en gruppe helt særlige britiske unge forskernes teori.

De unge blev født i Rumænien i 1980’erne, da landet stadig var en del af den kommunistiske Østblok. Ligesom tusindvis af andre rumænske småbørn blev de anbragt på horrible børnehjem. I de første måneder eller år af deres liv blev de overladt til sig selv i tremmesenge. De fik ingen omsorg, og kontakten til voksne var minimal.

Da kommunismen faldt i 1989, blev mange af børnehjemsbørnene adopteret af forældre fra Vesten. Nogle kom til Danmark, andre endte i England, hvor de voksede op i velfungerende og omsorgsfulde familier.

Børnene har taget varig skade

Siden midten af 1990'erne har et britisk forskerhold løbende fulgt 165 af de adopterede rumænske børnehjemsbørns mentale udvikling.

Børnene er nu blevet voksne, og forskernes seneste resultater viser, at de stadig er psykisk skadede af den ekstreme omsorgssvigt, de var udsat for i begyndelsen af deres liv.

Mange af de børn, der tilbragte mere end seks måneder på børnehjem i Rumænien, har autistiske træk, ADHD-symptomer eller andre psykosociale vanskeligheder, selv om de igennem deres opvækst har fået masser af omsorg og støtte fra deres adoptivforældre.

Ifølge forskningsleder, professor Edmund Sonuge-Barke, fra Kings College London i England, giver studiet værdifuld viden om, at tidligt skadede børn kan have brug for livslang støtte.

»Selv om vi kun har fokuseret på børn, der blev adopteret fra rumænske børnehjem først i 1990’erne, kan vores fund være relevant for de adskillige børn rundt omkring i verden, der stadig bliver udsat for misbrug og omsorgssvigt,« siger han i en pressemeddelelse.

De klarer sig ringere end andre adoptivbørn

I studiet, som netop er publiceret i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet, har Edmund Sonuge-Barke og kollegerne undersøgt, hvordan de rumænske adoptivbørn havde det, da de var fyldt 22-25 år.

Forskerne har interviewet de nu voksne adoptivbørn og deres adoptivforældre, testet deres intelligens og har bedt dem om at udfylde forskellige spørgeskemaer.

Efterfølgende har forskerne sammenlignet testresultaterne med en gruppe unge i 20’erne, der også blev bortadopteret ved fødslen, men som ikke har været udsat for omsorgssvigt. Det har de gjort for at kontrollere, om eventuelle skader skyldes forholdene på de rumænske børnehjem, eller om de skyldes, at børnene blev fjernet fra deres biologiske forældre.

Jo længere svigt, des flere problemer

Resultatet viser, at det massive omsorgssvigt, de små børn blev udsat for på de rumænske børnehjem, har givet varige skader:

• Fire ud af fem af de unge voksne, der boede på rumænske børnehjem i over seks måneder, da de var små, har autistiske træk, er socialt hæmmede, har opmærksomhedsforstyrrelser og/eller er hyperaktive. Det samme mønster ses ikke hos de adoptivbørn, der ikke har boet på børnehjem.
• Længden af omsorgssvigt har betydning: Adoptivbørn, der boede på rumænske børnehjem i under seks måneder, klarer sig lige så godt som adoptivbørn, der ikke har været udsat for omsorgssvigt.
• De børn, der boede på børnehjem i over seks måneder, har ikke selv rapporteret om følelsesmæssige vanskeligheder i løbet af deres opvækst. Først da de kommer op i tyverne, begynder de at opleve, at de har det svært. Mange af dem fortæller, at de får behandling pga. følelsesmæssige problemer.
• Der er også positive resultater i det britiske studie: Børnehjemsbørnene har forbedret deres IQ. I løbet af deres opvækst har de haft en lavere IQ end de adoptivbørn, der ikke har været udsat for omsorgssvigt, men ved den seneste undersøgelse, som blev foretaget, da børnene var i starten af tyverne, er de to grupper kommet på samme intelligensmæssige niveau.

Studiet er unikt

Ask Elklit, der er professor på Syddansk Universitets Institut for Psykologi, har med interesse læst den videnskabelige artikel. Det er forventeligt, at børnehjemsbørnene stadig har mentale vanskeligheder som voksne, selv om de har fået masser af omsorg og støtte hos deres adoptivforældre, siger han.

»Studiet viser tydeligt, hvad der sker, når man bliver frarøvet menneskelig kontakt og omsorg i begyndelsen af livet. Det viser, at man tager langvarig skade, ikke af at blive fjernet fra sine biologiske forældre, men af at være udsat for massivt omsorgssvigt,« siger Ask Elklit.

Det britiske forskningsprojekt er unikt - i den videnskabelige artikel kalder de britiske forskere det selv for et slags naturligt eksperiment - fordi det over en lang årrække følger børn, der alle har været udsat for den samme grad af svigt på de rumænske børnehjem.

»Som gruppe betragtet har de rumænske børnehjemsbørn været udsat for så voldsom deprivation (afsavn eller mangel på stimuli, som er vigtige for menneskets udvikling; red), at de er blevet fejludviklet,« siger Ask Elklit.

Problemer mærkes først i voksenalderen

Ask Elklit er positivt overrasket over, at børnene har forbedret deres intelligens i løbet af deres opvækst.

»Det er overraskende, at de overvinder deres kognitive skader med alderen og indhenter normal-gruppen. Det er opmuntrende, for det ville da være kedeligt, hvis deprivation i de første år kommer til at betyde, at man klarer sig dårligere intelligensmæssigt resten af livet,« siger han.

Professoren synes også, det er et spændende fund, at de værst stillede rumænske børnehjemsbørn ikke selv mærkede, at de havde følelsesmæssige problemer, da de voksede op, men først blev bevidste om det i voksenalderen.

»De har ikke oplevet problemerne, da de var børn og teenagere, men som unge voksne klarer de sig dårligere, går oftere til psykiater og har store problemer i forhold til kontrolgruppen,« siger Ask Elklit.

»Det tyder på, at de har haft nogle forsvarsmekanismer i barndommen, som har medført, at det ikke har gjort så ondt. Først når de skal til at klare sig selv og være alene, begynder de at få det svært,« fortsætter han.

Omsorgssvigt giver adskillige problemer

Når man har været omsorgssvigtet som barn, kan man have svært ved at knytte bånd til andre mennesker og håndtere sine følelser. Man kan for eksempel have svært ved at komme ovenpå igen, når man er ked af noget, forklarer Ask Elklit:

»Har man haft en god barndom, er man som regel bedre til at falde til ro, trøste sig selv, finde en løsning på problemerne og komme videre. De, der har haft en svær opvækst, bliver tit meget kede af det. Det kan resultere i, at de bliver udadreagerende eller får et misbrug.«

Fundet i det britiske studie bekræfter en tendens, Ask Elklit har set i sin egen forskning. I en stor undersøgelse har han foretaget interview med voksne, der blev udsat for incest i årevis, fra før de fyldte seks år.

»Halvdelen af dem fortalte først om overgrebene, efter de var fyldt 21 år, og så gik der yderligere 10-12 år, før de kom i behandling. Det er, som om det først går op for dem, at de har nogle store følelsesmæssige problemer, når de kommer ind i en livsperiode, hvor de skal håndtere nye udfordringer som job, børn og uddannelse,« siger Ask Elklit.

Nogle omsorgssvigtede klarer sig godt

Det britiske studie understreger vigtigheden af, at man er særligt opmærksom på, at børn, der er blevet omsorgssvigtet i begyndelsen af livet, kan have nogle helt særlige behov for støtte og behandling resten af livet, mener professoren.

De rumænske børnehjemsbørn er for øvrigt ikke færdige med at give forskerne værdifuld viden. De britiske forskere har planer om at undersøge, hvad der er på spil hos de 21 procent af børnene, som ikke har taget skade, selv om var på børnehjem i mere end seks måneder.

Forskerne vil blandt andet lave genanalyser for at undersøge, om genetik kan forklare, hvorfor nogle børn tager skade af omsorgssvigt, mens andre ikke gør, fremgår det af pressemeddelelsen.