Hvad spiste man egentlig i oldtiden? Det var næppe pizza, kebab eller stegt flæsk med persillesovs... Eller var det?
Det spørgsmål har vores læser Erik undret sig over:
»Hvad er de ældste opskrifter, vi kender til – både internationalt og i Norden?« skrev han til Videnskab.dk's læserbrevkasse, Spørg Videnskaben.
Og Erik er langt fra den eneste. Samme nysgerrighed har også optaget forskere fra Yale University, som har gransket oldtidens madhistorie for at finde svar.
For det, vi spiser, fortæller ikke kun om vores kost, det afslører også, hvordan vi har levet, og hvor forbundne vi har været med andre kulturer gennem historien.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Hvordan smagte maden?
I jagten på verdens første kogebog er forskerne stødt på en 4.000 år gammel kogebog indgraveret i en lertavle.
Men det er ikke en kogebog, som vi kender den i dag, for selvom den nævner ingredienser, siger den intet om mængder eller fremgangsmåde.
Så hvordan smagte maden dengang - og hvordan smager den os i dag?
Det har vores videojournalist Kristian sat sig for at finde ud af. I videoen øverst på siden tager han dig med på en kulinarisk tidsrejse gennem tre historiske køkkener.
Den første europæiske kogebog
Ét af stoppene på rejsen er det gamle Rom. Her finder vi den ældste europæiske kogebog, formentlig skrevet i det 1. århundrede e.v.t. af den madglade rigmand Marcus Gavius Apicius.
Selvom bogen geografisk hører hjemme i Italien, er det langt fra pizza og pasta, der dominerer.
Apicius’ kogebog indeholder over 35 opskrifter, blandt andet med ingredienser, vi kender i dag, som linser og pastinakker, men også langt mere eksotiske råvarer som for eksempel flamingo og papegøje.
Det vidner om, at denne kogebog var forbeholdt den romerske overklasse.
Hvis du selv har lyst til at prøve en romersk opskrift, kan du prøve ‘Ius in cervo’ som er en sauce tiltænkt vildtkød, men som vi i videoen har afprøvet på et kyllingebryst.
\ Romersk opskrift, på sovs »Ius in cervo«
- Peber (efter smag)
- Fiskesauce (efter smag)
- Løvstikke (ca. 20 gram)
- Løg (et halvt løg)
- Frisk oregano (ca. 20 gram)
- Nødder (ca. en håndfuld)
- Figner (5-6)
- Dadler (3-4)
- Eddike (2 spsk.)
- Bouillon (125 ml.)
- Sennep (1 spsk.)
- Olie (2 spsk.)
*Opskriften har oprindeligt ingen beskrivelser på mængder eller tider, så det er op til kokken selv at gætte sig frem. Vi har angivet, hvad vi har brugt i videoen.
Resultatet er en sødlig sovs, som vi serverede til kylling.
Og hvad med Danmark?
På rejsen rundt i verdens forhistoriske køkkener kommer vi også forbi mere hjemlige himmelstrøg.
I videoen afprøver vi en ret fra den første danske kogebog fra middelalderen.
Så hvis du er nysgerrig på, hvad man egentlig puttede i gryderne, før tomat på dåse og Nutella blev opfundet, så se videoen øverst.
Har du selv et spørgsmål, der får din mave til at rumle af nysgerrighed? Så skriv til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen her.
Artiklen fortsætter efter boksen
Den viden, vi har brugt i videoen, kommer fra følgende artikler:
Vil du se flere af Videnskab.dks videoer? så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi løbende udgiver videoer om videnskaben i vores verden.
