Verdens ældste kogebog har en opskrift på påskelam

Forskere fra Yale University har afprøvet en 4.000 år gammel lammegryderet, som du selv kan forsøge dig med i påsken – endda i to versioner.

I oldtiden var Babylon en magtfuld by. Det var hovedstaden i oldtidsriget Babylonien og et centrum for kunst, kultur og forskning.

Babylon lå i Mesopotamien, et område, der strakte sig fra Irak og ind i det nuværende Syrien og Tyrkiet.

Men storhedstiden sluttede. Indbyggerne forsvandt. Babylon forfaldt, smuldrede og lå under jord og sand i mange århundreder. Men så kom arkæologerne.

Tre tavler med opskrifter

Arkæologerne fandt en masse lertavler med kileskrift, som er det ældste kendte skriftsystem.

Det amerikanske universitet Yale sikrede sig 40.000 af disse lertavler. Blandt dem fandt forskerne private og offentlige breve; der var digte, vittigheder og lister over husdyr og ejendele.

På tre af lertavlerne i Yale-samlingen var der opskrifter, og de anses for at være verdens ældste kogebøger. Der er 4.000 år gamle opskrifter på brød, kager, tærter, grød, supper, gryderetter og stegt kød – i alt 40 forskellige retter.

Forskerne ved ikke, hvad navnet på denne suppe betyder.

Pašrūtum kan betyde at slappe af, så måske spiste man denne suppe som en slags ‘comfort food’. Men ‘pašrūtum’ kan også betyde at opløse, altså hvordan surdejen opløses i suppen, skriver forskere fra Yale i tidsskriftet Lapham’s Quarterly.

Afprøvede opskrifterne

Forskerne har afprøvet opskrifterne. Det var ikke helt let, for der var hverken angivet mængder eller en nøjagtig procedure. Desuden var de nødt til at bruge moderne råvarer og ingredienser.

Men forskerne brugte deres bedste skøn og viden om madtraditioner i området.

De filmede desuden tilberedningen af retten, og du kan se resultatet i videoen herunder.

Maden var overraskende lækker, fortæller forskerne i videoen. Lammegryden blev bedre, desto længere den fik lov at simre, for så kom alle de forskellige smage frem.

Men eksperimentet var ikke kun for sjov. Ifølge Yale Daily News gav genskabelsen af ​​maden fra Babylon forskerne en ny forståelse af denne ældgamle kultur.

Det er professor Anne Katrine de Hemmer Gudme helt enig i.

»Mad er vigtigt, fordi det kan fortælle os utrolig meget om menneskenes kultur, økologi og teknologi. Hvilket klima lever de i, hvilke afgrøder og dyr kan leve her, og hvilken teknologi har de til at dyrke, fange og tilberede maden,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme, som er tilknyttet det Teologiske Fakultet ved Universitetet i Oslo.

Mad viser, hvem vi er

Vores identitet og værdier bliver afspejlet i den mad, vi laver.

»Vi udtrykker vores særegenhed gennem vores mad og køkken, og vi kan som individer udtrykke vores egen personlighed gennem den mad, vi spiser eller ikke spiser. Mad kan fortælle om religion, helbred, økonomi og god og dårlig smag,« forklarer Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Forskere er ikke sikre på, om opskrifterne på lertavlerne blev brugt af almindelige mennesker. Kun uddannede personer kunne skrive. Dertil kommer, at flere af ingredienserne nok har været dyre.

Måske var maden forbeholdt eliten eller de kongelige. En del forskere mener også, at det var retter, der skulle ofres til guderne.

Uanset hvad var kokkene i Babylon optaget af præsentation. Safran og persille har givet maden flotte farver, og arkæologer har fundet mange former og avancerede køkkenredskaber; maden skulle imponere.

Brødet fra Bibelen

Mad har altid været brugt som statussymbol, fortæller Anne Katrine de Hemmer Gudme.

»Tænk bare på, hvordan de sociale medier flyder over med billeder af surdej, avocadotoast og mad på ferien. Mennesker fortæller, hvem de er – og måske især hvem de gerne vil være – gennem maden. Og den tendens er ældre end Instagram,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme, som selv forsker i maden i Bibelen.

Det nærmeste, hun har stødt på opskrifter i Bibelen, er et brød i Ezekiels Bog. Den opskrift blev skrevet ned for omkring 2.600 år siden.

Der står: »Tag hvede, byg, bønner, linser, hirse og spelt, hæld det i samme fad, og bag brød af det«.

»Det handler i virkeligheden om et budskab fra Gud til menneskene,« siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Ezekiel skulle spise brødet i 390 dage, mens han fremsagde profetier, men den præcise sammenhæng er ikke helt klar, ifølge Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Denne opskrift er også kommet i en moderne version.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.