Stadigt flere bliver gravide efter 40 – det går ofte godt, men her er risiciene

Omkring 4,5 procent af norske børn bliver født af en mor, der er over 40 år. Tendensen de seneste fem år er stigende, viser tal fra det norske fødselsregister.

Samme tendens ses i Danmark. I 1972 udgjorde de 0,2 procent af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 procent ifølge Danmarks Statistik.

Tidligere studier har vist, at ældre mødre adskiller sig fra yngre mødre ved blandt andet at have:

• Højere BMI, altså mere overvægt eller fedme.
• Flere tilfælde af assisteret befrugtning.
• Øget risiko for visse sygdomme under graviditeten.
• Øget andel af fødsler med kejsersnit.

Det skriver forskere fra Uppsala Universitet i en pressemeddelelse. Men hvordan påvirker alt dette de nyfødte børn?

Højest risiko efter 45

I et nyligt offentliggjort studie har forskerne set på flere end 300.000 svenske børn født i perioden 2010-2022 af kvinder, der var over 34 år gamle.

Tidligere studier har ofte sammenlignet ældre mødre med yngre mødre, ifølge forskerne fra Uppsala, men nu ønskede de i stedet at sammenligne grupper af ældre mødre.

»Vi kunne først og fremmest se, at det i Sverige er usædvanligt med alvorlige komplikationer for barnet, uanset moderens alder,« påpeger Sofia Voss, førsteforfatter af studiet, i pressemeddelelsen om studiet fra Uppsala Universitet.

Men de så også, at sammenlignet med børnene af mødre i alderen 35-39 år, havde de ældste mødres børn højere risiko for:

• at blive født for tidligt
• at være dødfødte
• at have lav fødselsvægt og lavt blodsukker

»Studiet viste også, at børn af mødre, der var 45 år eller ældre, havde den absolut højeste risiko,« siger Sofia Voss.

Selvom risikoen er højere, er den dog stadig lav (se faktaboks).

Alder påvirker kroppen

Resultatet betyder ikke, at alle over 40 får komplikationer, siger Annetine Staff, som er professor i obstetrik og gynækologi ved Universitetet i Oslo og forskningsleder ved Kvindeklinikken på Oslo Universitetssykehus (OUS).

»Er du meget sund og rask, kan du have færre komplikationer end en 20-årig, der er overvægtig og har forhøjet blodtryk.«

Men at alder påvirker kroppen - og dermed også de reproduktive dele - er velkendt, påpeger Annetine Staff.

»Man bliver ældre i blodkarrene, tager på i vægt, mange får diabetes og forhøjet blodtryk - og det kan igen påvirke moderkagen og kroppens reaktion på graviditeten,« siger hun.

Fedme kan for eksempel påvirke, hvordan livmoderslimhinden reagerer på sædceller, forklarer Annetine Staff.

Et norsk studie af moderkager fandt, at ældre kvinder ofte havde lidt større moderkager.

»Store moderkager giver ændret blodcirkulation i moderkagen og dermed højere risiko for moderkagesvigt og komplikationer som svangerskabsforgiftning,« siger Annetine Staff.

Æggene bliver dårligere

Æggene bliver også ældre, og det betyder ringere kvalitet. Det fører til øget risiko for spontan abort, jo ældre man bliver.

Ifølge et norsk studie endte 2 ud af 10 graviditeter i spontan abort for kvinder på 38 år. For kvinder over 44 år endte halvdelen af graviditeterne i spontan abort.

»Risikoen for spontan abort stiger voldsomt i årene op til overgangsalderen - det handler om æggenes kvalitet,« siger Annetine Staff.

»Har du levet meget sundt, er der stor sandsynlighed for, at du er sundere end den overvægtige 20-årige med forhøjet blodtryk. Men æggene vil stadig ældes,« påpeger hun.

Nogle vælger at fryse deres æg ned.

»Men resten af kroppen, som ægget skal tilbage i, ældes jo også,« siger Annetine Staff.

Flere misdannelser hos ældre forældre

Alle faktorerne har betydning for børnene, viser flere studier.

Annetine Staff henviser til et studie, der fandt, at forældre over 45 år har næsten dobbelt så stor risiko for at få børn med misdannelser. Misdannelser kan for eksempel være hjertefejl, kromosomfejl og læbespalte.

»Risikoen begynder at stige for forældre i 40-årsalderen. Derefter stiger den kraftigt i gruppen fra 45 år og opefter,« siger Hans K. Hvide, som er professor i økonomi ved Universitetet i Bergen, i en artikel om undersøgelsen på forskning.no.

Hans Hvide og hans kolleger så på både mors og fars alder samlet og kan derfor ikke sige, om effekten skyldes moderens eller faderens alder.

Hvad ved vi om betydningen af faderens alder?

»Forskellige studier konkluderer lidt forskelligt om, hvilken betydning fædres alder har,« fortæller Annetine Staff.

»Mænd kan biologisk set få børn længere end kvinder. Men det kan være lidt mere udfordrende at forske i,« siger hun.

Det er for eksempel sjældent, at kvinder vælger en ældre mand, som ikke har fået børn før, så de, der får børn i 60-årsalderen, er ofte i gang med et andet kuld, ifølge Annetine Staff.

»Det kan jo være noget med deres helbred, der spiller ind her - at de er særligt sunde og attraktive, eller hvad det nu er, der gør, at kvinder ønsker børn med dem.«

Siri Eldevik Håberg, forsker ved Afdeling for frugtbarhed og sundhed ved det den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, har tidligere fortalt forskning.no, at mutationer i sædceller også spiller en rolle, når risikoen for genetiske fejl og spontan abort stiger med alderen.

»Det er påvist, at sædkvaliteten også falder med alderen,« siger hun.

Et svensk studie fra 2014 fandt, at børn af fædre over 45 år havde højere risiko for blandt andet autisme, ADHD og bipolar lidelse sammenlignet med børn af yngre fædre. Forskerne mener, at årsagen er genmutationer i sædcellerne.

Flere studier har også vist, at højere alder hos faderen øger risikoen for spontan abort, men faderens alder spiller en langt mindre vigtig rolle end moderens alder.

Hold dig sund, og træf informerede valg

Et stort flertal af kvinderne i det svenske studie - omkring 70 procent eller mere i de forskellige aldersgrupper - havde allerede børn i forvejen. De fleste fik altså ikke deres første barn efter 40-årsalderen.

Men stadigt flere får børn efter 40.

»Det er en tendens, vi ser. Når gennemsnitsalderen for førstegangsfødende stiger, får det konsekvenser for dem, der ønsker flere børn,« siger Annetine Staff.

Og det går jo oftest godt, hvis man er så heldig at blive gravid i høj alder, påpeger hun.

»Der er ingen, der siger, at risikoen efter 40 er så høj, at det kan anbefales ikke at blive gravid,« siger Annetine Staff.

Anbefalingen lyder: Prøv at være så sund som muligt, så længe som muligt - i alle livets faser. Også når du skal have børn.

De svenske forskere lægger vægt på, at kvinder, der planlægger graviditet, skal have adgang til bedre og mere præcis information - og at dem, der har behov for ekstra opfølgning, får det.

»Det er også vigtigt at informere offentligheden, så de kan træffe informerede valg,« slutter Sofia Voss.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.