Falder fertiliteten efter 35-årsalderen?

For nogle passer det bedst at få børn langt op i 30’erne. Men hvor længe kan man vente?

I en artikel fra The Conversation skriver forsker Karin Hammarberg, at det ikke er sådan, at kvinders fertilitet falder, når de fylder 35 år.

Hun har indtryk af, at mange tror, ​​at sandsynligheden for at blive gravid får et alvorligt knæk, når kvinden fylder 35. Men sådan er det ikke. Kvinder har stadig en god chance for at blive gravid senere.

Faldet er gradvist, men accelererer fra midten af ​​30’erne: grafen ligner mere en blid skråning end en klippe, viser Karin Hammarberg.

De fleste bliver gravide inden for et år

Grafen er baseret på et studie publiceret i tidsskriftet Fertility and Sterility i 2016.

Amerikanske forskere fulgte omkring 900 kvinder mellem 30 og 44 år, der forsøgte at blive gravide.

Indenfor et år blev 87 procent af kvinderne mellem 30 og 31 år gravide.

Det samme gjaldt 76 procent af de 36-37-årige, og blandt kvinder i alderen 40 til 41 år blev lidt over halvdelen gravide på 1 år.

Studiet siger ikke noget om hvor mange af deltagerne, der aborterede spontant.

Et lignende studie – publiceret i 2013 i Fertility and Sterility – er gennemført i Danmark.

Dettes studie viste, at 87 procent af de mellem 30 og 34 år blev gravide inden for et år. Det samme gjaldt 72 procent af kvinderne, der var mellem 35 og 40.

Forskerne fandt, at sandsynligheden for at blive gravid toppede i en alder af 30 – og i en alder af 28 for dem, der ikke havde fået børn før.

Individuelle forskelle

Siri Eldevik Håberg er forsker ved Institut for Fertilitet og Sundhed ved den norske Sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI). Hun bekræfter, at faldet i fertilitet sker gradvist.

»Det er nogenlunde stabilt, indtil man er omkring de 30, hvorefter der sker ændringer, som gør, at fertiliteten daler,« siger Siri Eldevik Håberg.

»Den falder mere stejlt, når man er 35, men alle de biologiske processer begynder før det. Biologien er sådan, at det sker gradvist.«

Hun påpeger, at der er individuelle forskelle:

»For nogle begynder nedgangen tidligere end for andre. Der er medicinske tilstande, hvor fertiliteten falder meget tidligt, og kvinden tidligt kommer i overgangsalderen. Men selv inden for normalområdet er der store variationer i, hvornår fertiliteten begynder at falde.«

Hvornår stiger risikoen for spontan abort?

Der er lavet solide studier med norske data, der viser, at alder og spontane aborter hænger sammen, siger Siri Eldevik Håberg. Hun uddyber:

»Risikoen er lavest, indtil man er omkring 30. Så begynder risikoen at stige i 30’erne. Kurven bliver stejl i slutningen af ​​30’erne. Én ting er at have problemer med at blive gravid, en anden ting er at bevare en graviditet. Den sandsynlighed falder også med alderen.«

Et studie om emnet, baseret på norske data, blev publiceret i 2019 i tidsskriftet BMJ. Siri Eldevik Håberg var involveret i undersøgelsen.

Forskerne har set på over 400.000 graviditeter blandt norske kvinder:

• Blandt kvinder i alderen mellem 25 og 29 år endte 1 ud af 10 bekræftede graviditeter med abort
• For kvinder på 38 år endte 2 ud af 10 graviditeter med abort
• For kvinder over 44 endte halvdelen af ​​graviditeterne med abort.

Historisk studie fra tiden før prævention

Tal på kvindernes fødselsrate, fra tiden før prævention var bredt tilgængelig, kan give et billede af den naturlige fertilitet, og hvornår den aftager.

I et studie fra 2014 brugte forskere fødselsregistreringer fra det 17. til det 19. århundrede i flere lande. Studiet omhandler 58.000 kvinder, og forskerne så på, hvor gamle kvinderne var, da de fik børn, og hvornår de fik deres sidste barn.

Sådan fik de et billede af, hvornår fertiliteten faldt.

Langt de fleste (98 procent) fik flere børn, efter de var fyldt 20 år. De fleste (93 procent) fik også flere børn, efter de fyldte 30.

Det stoppede ikke der. 88 procent fik flere børn, efter de fyldte 35, og 80 procent efter de fyldte 38.

Så gik det hurtigere ned ad bakke. 50 procent fik flere børn, efter de var 41 år, men kun 10 procent fik børn efter de fyldte 45. Næsten 0 procent fik flere børn, efter de fyldte 50.

Opløftende

Studiet leverer et opløftende billede for dem, der sent skal i gang med at forsøge at få børn.

»Vores resultater udfordrer den ubegrundede pessimisme med hensyn til muligheden for naturlig undfangelse efter en alder på 35,« skrev forskerne.

Det viser samtidig, at det kan være en god idé at sætte farten op.

Vender man det om, indikerer studiet, at der er 12 procents risiko for ikke at få flere børn, når man er 35, 20 procent, når man er 38 og 50 procent, når man er 41.

Studier baseret på historiske data blev kritiseret i en artikel i The Atlantic i 2013: I dag kan de bedre sundhedsydelser og bedre adgang til fødevarer betyde, at tallene ikke er helt sammenlignelige.

Det kan også være, at effekten af ​​et langt ægteskab – og dermed mindre hyppigt samleje – spiller ind. Par med mange børn kan have forsøgt at undgå at få flere munde at mætte.

Hvorfor falder fertiliteten?

Hvad er årsagerne til, at fertiliteten falder med alderen?

Siri Eldevik Håberg synes, at det er et spændende emne og fortæller, at der stadig er meget, der er ukendt.

Men en del af forklaringen er, at kvinder bliver født med et vist antal ægceller. Der produceres ikke nye.

»Antallet af æg, man er født med, er det antal, man har. Antallet falder støt fra barndommen og frem.«

En babypige bliver født med omkring en million æg. Når hun kommer i puberteten, er der omkring 300.000 tilbage. I løbet af hver menstruationscyklus frigives et æg.

Kommer man i overgangsalderen, fordi æggene er brugt op?

»Det er ikke sådan, at man har brugt alle æggene op, men æggene nedbrydes og går til grunde i æggestokken, når man bliver ældre,« siger Siri Eldevik Håberg.

»Du har langt flere æg, end du har brug for hele vejen igennem. Men de nedbrydes i æggestokken, når man bliver ældre. I en vis alder er der meget få ægceller tilbage.«

Flere æg med mutationer

I takt med at man bliver ældre, falder kvaliteten af ​​æggene, siger Siri Eldevik Håberg.

»Risikoen for genetiske fejl stiger med alderen, og det er med til at forklare, hvorfor antallet af spontanaborter stiger. Mutationer i sæden spiller også en rolle. Det har vist sig, at sædkvaliteten også falder med alderen.«

Det bliver sværere at blive gravid med årene, blandt andet fordi flere befrugtede æg ikke er levedygtige.

»Forekomsten af ​​genetiske mutationer i embryonet, det vil sige ændringer i DNA’et, stiger med alderen. Det kan betyde, at det tager længere tid at blive gravid, da flere af de befrugtede æg ikke er levedygtige,« siger Siri Eldevik Håberg.

20 procent af æggene har det forkerte antal kromosomer

Ifølge Karin Hammarbergs artikel i The Conversation har omkring 20 procent af æggene det forkerte antal kromosomer, og denne andel stiger, når man bliver ældre.

Hvis et sådant æg bliver befrugtet, vil det normalt føre til en hurtig afbrydelse af graviditeten.

Der sker også hormonelle forandringer, som kan gøre det sværere at få børn i en højere alder, påpeger Siri Eldevik Håberg.

Det bliver også sværere at få succes med assisteret befrugtning længere oppe i årene.

»En anden forklaring kan være, at man med tiden får forskellige andre sygdomme, der kan påvirke fertiliteten. Vægten stiger ofte med alderen og kan bidrage til nedsat fertilitet.«

Lav risiko for at barnet får misdannelser

Førstegangsfødendes høje alder øger ifølge Det Norske Folkesundhedsinstitut risikoen for komplikationer som svangerskabsforgiftning, svangerskabsdiabetes, samt at fødslen tager længere tid samt kejsersnit.

Med højere alder øges også risikoen for, at barnet bliver født med misdannelser eller kromosomfejl.

Men der er stadig en langt større sandsynlighed for, at barnet ikke har sådanne tilstande.

»Mange af tilstandene er sjældne. Risikoen er større. Men hvis man først bliver gravid og gennemlever et svangeskab, så er langt de fleste børn sunde og raske,« siger Siri Eldevik Håberg.

»Selvom komplikationer både under graviditeten og ved fødslen er meget mere almindelige hos ældre gravide, vil de fleste graviditeter forløbe ganske gnidningsfrit.«

Langt større sandsynlighed for, at barnet bliver født uden misdannelser

Cirka 2,7 procent er født med misdannelser, herunder tilstande som klumpfod, læbe/ganespalte, hjertefejl, kromosomfejl med videre.

Ifølge et norsk studie stiger risikoen for, at barnet får en misdannelse, fra forældrene er 40 år. Risikoen steg derefter stejlt i gruppen på 45 år og derover.

Gruppen på 45 år og derover havde 3,5 procents risiko for at få børn med medfødte misdannelser. Forældre, der var mellem 30 og 34 år, havde 2,8 procents risiko for det samme.

Der er således langt større sandsynlighed for, at barnet bliver født uden misdannelser end med, uanset alder.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.